Danmark i krig
 

Mærsk: Milliardær på krig og undertrykkelse

Af Jakob Nerup

Hvem bestemmer den danske regerings holdning?
Er det A.P. Møller, der bestemmer Danmarks udenrigspolitik?
Det indtryk står tilbage, når man ser på Danmarks traditionelle stærke alliance med USA.

Under USA’s sidste krig mod Irak i 1991 stillede A.P Møller et par containerskibe gratis til rådighed for den amerikanske hær. Det betød, at da A.P. Møller i 1999 overtog sin største konkurrent på containermarkedet, det amerikanske Sealand, så fik A.P. Møller en velvillig behandling af de amerikanske monopolmyndigheder. A.P. Møller koncernen er tæt forbundet på rederi-siden og på olie-siden med amerikanske interesser.

A.P. Møller koncernen er Danmarks største og dominerer dansk erhvervsliv. Med en salgsværdi på flere hundrede milliarder kroner, 15% ejerskab af Danske Bank og op til 20% af det danske KFX(aktie)index har A.P. Møller magt. Koncernen henter først og fremmest sine mange milliarder hjem på container og fragt, samt på Nordsø-olien. Derudover ejer A.P. Møller halvdelen af Dansk Supermarked, der bl.a. driver Netto, Føtex og Bilka. Endvidere er A.P. Møller den største og den dominerende aktionær i Danske Bank.

A.P. Møller Koncernen er også aktivt involveret i produktion for det danske forsvar. De ejer Danmarks største værft, Lindøværftet, som skal bygge to nye krigsskibe til en samlet værdi af 1,7 milliarder kroner. Endvidere har Mærsk Data Defence fået en kontrakt på kommunikationsudstyr til krigsskibene til en værdi af 100 millioner kr.
A.P. Møller er derudover aktiv på en lang række andre erhvervsområder i Danmark såvel som i udlandet. På grund af A.P. Møllers dominans har skiftende regeringer taget store hensyn til koncernens interesser efter devisen: Hvad der godt for A.P. Møller er godt for Danmark.

Efter at det er kommet frem i pressen, at et datterselskab har indgået en milliard kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om driften af 8 forsyningsskibe i forbindelse med opbygningen til en ny krig mod Irak, har borgerlige politikere straks været ude med opbakning til A.P. Møller og med erklæringer om, at Danmark selvfølgelig skal bakke 100 % op bag USA’s forestående krig. Således var den konservative politiker Helge Adam Møller i DR 2’s Deadline mandag d. 12. august 2002 overhovedet ikke i tvivl om, at den danske regering kommer til at bakke USA’s krig op.

Sidenhen er det kommet frem at A.P.Møller koncernen skal sejle olie til de amerikanske styrker i Irakkrigen. Der er tegnet en kontrakt med det amerikanske forsvar, som betaler 38.000 $ om dagen for at Maersk Lines tankskib 'Maersk Rhode Island' skal de næste måneder sejle olie og brændstof for det amerikanske militær. Ifølge shippingeksperter koster det A.P. Møller omkring 15.000 dollar pr. dag at have det amerikanskflagede tankskib sejlende. Men det amerikanske militær betaler ikke mindre end 38.000 dollar pr. dag i lejeperioden. Det enkle regnestykke viser derfor en gevinst på ca. 160.000 kr. pr. dag. Og det skal ske over en periode på mellem 1-3 måneder, hvilket kan give en nettogevinst på op til 15 millioner kr.

Også andre rederier end Mærsk har en direkte interesse i krigen. Således bruges DFDSs skibe som troppetransport for den britiske hær og allerede et skib, Tor Anglia ejet af DFDS Tor Lines, er sat ind i troppeopbygningen i Golfen
Dansk følgagtighed styres åbenbart af A.P. Møllers økonomiske interesser.
Tænk på det næste gang du handler ind i Netto, Føtex og Bilka.

Danske krigsinteresser

Den danske forsvarsindustri omsætter for 1,5 mia. kr. i direkte militærproduktion.
Danmark har en lang tradition for fremstilling af alle typer våben, men produktionen af krudt, kugler og eksempelvis landminer ophørte i 1970’erne.
Siden da er det avanceret elektronik og software, der udgør den private danske forsvarsindustri.

Omkring 25 selskaber beskæftiger sig med højt specialiseret udstyr til brug for forsvaret og rumindustrien. De fleste er underleverandører til større våbensystemer og eksempelvis software til kampvogne, missiler eller kampfly.

Det største danske selskab er Terma ved Århus, der er en sammenlægning af Terma og Per Udsen Aircraft. Selskabets radarteknologier er meget udbredte, og Terma spiller en aktiv rolle i udviklingen af det nye kampfly Joint Strike Fighter (JSF). Også Mærsk er blevet en betydende leverandør gennem opkøbt af det tidligere infocom i Sønderborg.
Det er F-16 jagerflyet, der har sat gang i den hjemlige forsvarsindustri. Danmarks indkøb af disse fly resulterede i såkaldte modkøbsordrer, og den tradition er fortsat med JSF-programmet, hvor der lige nu ligger og venter 7,6 mia. kr. til danske underleverandører. Når beløbet er så stort, skyldes det ekstraordinært store indkøb til det danske forsvar, herunder opgradering af Leopard-kampvognene.
Derfor ventes den danske forsvarsindustri at vokse i de kommende år.

Her er de største danske selskaber:

Alcatel space Denmark, Ballerup
Bruhn New Tech, Søborg
Composhield, Hjallerup
Danish Aerotech, Karup
Danish Container Supply, Nørresundby
Dantherm, Skive;
Demex, København;
GPV Industri, Glostrup;
Hamann Electronics, Holbæk;
HMK industri, Hjørring;
IFAD, Odense;
Mærsk Data Defense, Sønderborg;
Noliac, Kvistgaard;
Printca, Aalborg;
Reson, Slangerup;
Roulunds Fabrikker, Fyn;
Rubtec, Viborg;
E. Falck Schmidt, Odense;
Systematic Software, Århus;
Terma, Lystrup;
Topsil, Frederikssund;
Hans Tørsleff, Frederiksberg;
Vane Consult, Bjerringbro.

Se også:

Imperialisme.dk
Af Jakob Nerup

- End -