| Danmark i ulovlig krig |
Juridisk speciale: Danmarks krig mod Irak ulovligEt nyt speciale 'Just War in Iraq 2003', forfattet af Thomas Dyhr, Københavns Universitet, skyder Fogh-regeringens juridiske retfærdiggørelse af Irak-krigen i sænk. Dyhrs speciale er den første samlede behandling af krigsgrundlaget, men hans konklusioner støttes af mange andre jurister. - Krigen var et klokkeklart brud på FN's charter og på gældende folkeret. FN-charterets artikel 2 stk. 4 slår fast, at intet land uden videre kan gå i krig med et andet medlemsland, med mindre det sker i selvforsvar. Og artikel 39 slår fast, at FN's Sikkerhedsråd er det eneste organ, der kan bemyndige magtanvendelse. Enkelte medlemslande kan ikke håndhæve FN-resolutionerne uden autorisation fra FN's Sikkerhedsråd, siger Thomas Dyhr til dagbladet Information. - Et sådan direkte mandat til krig ville Sikkerhedsrådet ikke give i marts. Når Danmark og andre lande så alligevel angriber Irak, er det et eklatant brud på FN's charter og på hele den idé, FN bygger på. Blandt de jurister, der støtter Dyhr er den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen. (Se Information 18.10.2003: Jurister angriber krigsgrundlaget) Som bekendt har regeringspartierne og støttepartiet Dansk Folkeparti afvist en høring om krigsgrundlaget. Samtlige oppositionspartier har anmodet Folketingets Præsidium om at sikre at en høring gennemføres. Thomas
Dyhr forventer, at der komme noget ud af det: Han tilføjer: Afhandlingen slår alvorlige tvivl om regeringens retlige begrundelse som den fremgår på Udenrigsministeriets hjemmeside (18. marts 2003) http://www.um.dk/udenrigspolitik/irak/jura.asp . Specialet kan hentes her i pdf Se også Thomas Dyhrs hjemmeside: Rabarber. dk - End - |