Antiimperialister
eller antiislamister?

Af Henrik Skrak, Sverige

Denne skarpe kommentar er offentliggjort i
det svenske venstrefløjsblad Flamman den 27.05.2004.

Tænk jer, at Folkepartiets ungdomsforbund kaldte til demonstration mod et lidet islamistiskt parti her i Sverige med motivationen, at islamisterne er kvindefjendske og homofober.
Tænk derefter, at alle rigsdagspartier tilsluttede sig, inklusive ungdomsforbundene SSU og Ung Vänster. Tænk jer, at endog Sverigedemokraterne og Nationaldemokraterne kom for at deltage i demonstrationen sammen med de andre partier.
Og tænk, at reaktionen fra demonstranterne mod Sverigedemokraterne og Nationaldemokraterne havde indskrænket sig til en begæring om, at disse burde holde lav profil. Lyder det sygt? Virkelighedsfremmed? Det var dette, som skete i Danmark den 9. maj. Blot værre.

Det, som udløste den hastigt sammenkaldte demonstration, var det islamistiske parti Hizb-ut-Tahrirs offentlige møde i Nørrebrohallen i det centrale København. Venstres ungdomsforbund (modsvarer det liberale ungdomsforbund) kaldte til moddemonstration, og opbakningen blev nærmest total.
Socialistisk Folkepartis ungdomsforbund (modsvarer Ung Vänster) stillede villigt op. Og ikke nok med det.
Selv Enhedslisten - fra begyndelsen en valgkoalition bestående af det gamle Moskvatro DKP, det maoistiske KAP, det trotskistiske SAP samt VS, en udbryder fra SF - sluttede op. Enhedslisten støttes desuden i valgene af et antal småpartier til venstre - KPiD, DKP, DKP/ML samt IS. Disse deltog ikke i demonstrationen, men undviger af taktiske grunde kritik mod Enhedslisten.
Der stod altså hele det parlamentariske venstre i Danmark og demonstrerede mod islamistisk fundamentalisme, og det med næsten hele det udenomsparlamentariske venstres samtykke.

Den store forbrødning mod Hizb-ut-Tahrir:
Enhedslistens skoleborgmester
Per Bregengaard med DF-dannebrog og Venstres Ungdom ...

Foto: Stop Terrorkrigen

Se reportagen fra demo'en her

Dette i et land, som aktivt deltager i den pågående okkupation af Irak. I et land, som nærmest har indført racelove mod indvandreres ret til at gifte sig. I et land, hvor det racistiske Dansk Folkeparti samler tolv procent af stemmerne til folketinget, Danmarks rigsdag. Og hvor befandt sig da Dansk Folkeparti? Jo, midt inde blandt de demonstrerende venstrefløjs-unge.
Der stod viceordføreren i Dansk Folkepartis Ungdom, den racismedømte Morten Messerschmidt.
Der stod endog det antiislamistiske Giordano Bruno-selskab, blandt andet kendt for at have et fremstående medlem, Henrik Gade Jensen, som offentligt har udtrykt sympatier for nazismen.

SF og Enhedslisten har bagefter modtaget hård kritik fra det eneste parti i Danmark, som tydeligt og klart har modsat sig demonstrationen, det marxist-leninistiske APK. Enhedslisten og SF forsvarer sig lamt. Sammenfatningsvis følger deres argumentation følgende linje: For at opbringe støtte hos det danske folk må Enhedslisten og SF demonstrere mod den islamistiske fundamentalisme. Venstrefløjen må bevise sit demokratiske sindelag og på så vis øge sin popularitet. Det var jo i og for sig et uheld, at de åbne racister dukkede op.

At SF's og Enhedslistens racistiske praksis knap møder nogen modstand overhovedet, beror på det racistiske klima i det danske samfund. Det beror også på, at Danmark deltager i okkupationen af Irak.

Under den seneste tid har SF og Enhedslisten med støttepartier (undtagen IS) misset mange tilfælde til at handle mod okkupationen. De lod være med at mobilisere op til den 13. april, da en demonstration afholdtes uden for den amerikanske ambassade. Op til den amerikanske udenrigsminister Colin Powells besøg den 29. april orkede de ej heller at mobilisere. Og da billederne af torterede irakiske fanger just var dukket op i pressen, valgte altså SF og Enhedslisten at demonstrere mod islamistisk fundamentalisme, medens Enhedslistens støttepartier blundede.

Javist er det slidsomt at behøve at tage stilling i Irak-spørgsmålet, specielt når ens eget militær er engageret i okkupationen. IKP (Iraks Kommunistiske Parti) med sin plads i det af USA udpegede marionetregime, det "styrende råd", er derfor blevet modtaget med åbne arme af SF og Enhedslisten.

Ved helt og fuldt at købe IKP's analyse af situationen i Irak kan det danske venstre, med undtagelse af APK og IS, være imod okkupationen uden egentlig at behøve være det. Hvordan da? Jo, man siger - præcis som IKP - at man støtter modstanden mod okkupationen, men bare "den demokratiske modstand". Siden bortdømmer man den faktiske modstand som udemokratisk. Sådan, et skoleeksempel på imperialistisk praksis. Frantz Fanon, som i 50'erne beskrev det franske venstres uformåen til at tage stilling mod Frankrigs kolonialisme i Algeriet, nikker genkendende fra sin himmel.

Originalartiklen her
Antiimperialister eller antiislamister?

Se også
Den nazistiske gruppering Dansk Front deltog efter eget udsagn i den racistiske fællesprotest mod Hizb-ut-Tharir:
Hizb ut-Tahrir samlede hundredvis af muslimer

- End -