Næsehornene
går til angreb: Irak og DIBKommunistisk Politik/Netavisen
2. oktober 2004 Den amerikanske hær og dens
irakiske lejetropper har indledt den bebudede storoffensiv mod byer, der kontrolleres
af den irakiske modstand. Hensigten er angiveligt at knuse modstanden, sådan
at 'frie valg' kan gennemføres til januar. Samtidig øver den Danske
Internationale Brigade sig på angrebskrig. 
Disse
irakiske børn blev dræbt den 30. september, da den bil de var med
i kom under beskydning af amerikanske tropper nær Falluja I første
omgang er den amerikanske storoffensiv rettet mod byen Samarra, der i månedsvis
har været kontrolleret af den irakiske modstand. Mere end 5000 'irakiske'
styrker (mest kurdiske lejesoldater) og amerikanske tropper gennemfører
et regulært angreb for at indtage byen. Amerikanske fly har gennemført
massive bombardementer af dele af byen, og amerikanske tanks patruljerer i gaderne.
Inden for de første 24 timer meldes mere end hundrede irakere dræbt,
herunder mange civile.
Det amerikanske militær har erklæret
at det vil erobre alle byer og områder, der kontrolleres af modstanden inden
årets slutning. Kampen om Samarra med dens 100.000 indbyggere er første
led i offensiven. Andre mål vil være Falluja og Ramadi og dele af
Bagdad, indbefattet Sadr City.
Opstanden i Irak har bredt sig uophørligt.
Den amerikansk indsatte 'regeringsleder' Allawi hævder, at hans regering
kontrollerer det meste af landet og at der 'ro' i 14-15 ud af de 18 provinser,
mens der i de øvrige er folk, der spreder terror i civilbefolkningen og
angriber irakisk politi og amerikansk militær. Det er lodret løgn. Ikke
bare den irakiske modstandsbevægelse tegner et andet billede. Det gør
amerikanske kilder også. I de seneste dage er der offentliggjort undersøgelser
i amerikansk presse, som viser en kraftig stigning i antallet af angreb. Alene
i september har der angiveligt været 2369 angreb på amerikansk militær
og andre besættelsesstyrker og på lakajregeringens politi og militærenheder.
Det er et gennemsnit på omkring 80 angreb om dagen. Ikke én eneste
provins har været fri for angreb. Selve besættelsesmagtens hovedkvarter
- den såkaldte Grønne Zone i Bagdad - har været under konstante
angreb.
De militære angreb fra den irakiske modstand er blevet mere
omfattende og mere systematiske. De er udvidet fra bilbomber og attentater til
omfattende angreb på amerikanske militærkolonner og systematisk befæstelse
og forsvar af de befriede områder. Modstanden er ikke, som USA og Allawi
fremstiller den, isolerede og desperate 'terrorister', men en bred folkelig støttet
væbnet kamp. Et af amerikanernes og deres lakajers problemer er, at en stor
del af de folk, de rekrutterer og betaler, reelt sympatiserer med modstanden.
 Dansk
patrulje i Irak juni 2004 -
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen De
danske besættelsestropper i Irak er ikke blevet sat direkte ind i den ny
offensiv - men fungerer som støtte i en udvidet funktion efter at det har
forladt den såkaldte Camp Eden (Paradis-lejren) og opslået et nyt
hovedkvarter med det ikke mindre skidt valgt navn Camp Danevang ved den kæmpemæssige
Shaiba Logbase. Flere gange i den første uge på
den ny base har de danske soldater måttet gå i dækning, fordi
den irakiske modstand har gennemført raketangreb mod den. Hvad
kodenavnet for den amerikanske storoffensiv er, foreligger ikke oplyst. Men næsehornene
angriber …
'Rhino Charge' er derimod kodenavnet for en større
militærøvelse i Tyskland i disse dage, hvor Den Danske Internationale
Brigade (DIB) øver sig i sin egentlige opgave: at føre angrebskrig.
Danske soldater skal også kunne deltage i en storoffensiv som den der pågår
i Irak.
En af den danske hærs presseofficerer Kim Vibe Michelsen
har skrevet en informativ beretning om Den Danske Internationale Brigade (DIB)
deltagelse i øvelsen Rhino Charge. Her er hvad han fortæller - med
enkelte indskudte bemærkninger:
"Den
Danske Internationale Brigade(DIB) øver sig i disse dage sammen med første
britiske panserdivision i Tyskland sydvest for Hannover. DIB er igennem de seneste
ni år indgået som en fast bestanddel af den britiske division, der
udover DIB rummer tre britiske og en tjekkisk brigade. Øvelse Rhino Charge
er som navnet antyder en angrebsøvelse, hvor divisionen - indsat af NATO
med et solidt mandat i ryggen fra FN's Sikkerhedsråd - skal smide en aggressor
ud af et ulovligt besat område i en opdigtet miniputstat. Ud over den rene
krig, scenariet lægger op til, er øvelsen også krydret med
diverse etniske forviklinger og trusler om terrorhandlinger."
Scenen
kunne således være Irak, et andet mellemøstligt land, eller
Balkan, eller Kaukasus. Det er værd at bemærke realismen - måske
bortset fra beskrivelsen af divisionens mandat: 'indsat af NATO med et solidt
mandat i ryggen fra FNs Sikkerhedsråd'.
Hvor Danmark ikke fører
krig, sker det med et solidt FN-mandat. Hvor Danmark gør det, sker det
uden.
Michelsen:
"Da
forhandlingerne mellem parterne er brudt sammen, og da aggressoren har affyret
adskillige SS21 missiler med kemiske våben indover NATO-styrken, er det
tid til at slå til. Første forhindring, der skal overvindes, er Weserfloden,
der skiller NATO-styrken fra fjenden.
Divisionen tilkæmper sig hurtigt
et brohoved over floden, hvorefter DIB og 20. britiske panserbrigade skal angribe
ud ad brohovedet og smide besætterne ud af landet og befri civil-befolkningen.
Da alle broer over floden er sprængt, bliver DIB-soldaterne - iført
ABC-dragter færget over floden på britiske M3 ponton færger
i løbet af en nat, så de kan gøre klar til det endelige angreb.
Herefter går det slag i slag uden de store overraskelser, indtil krigen
er vundet." I Irak ser besættelsesstyrkerne sig netop
i denne situation: Det er på tide at slå til mod 'aggressorerne',
den irakiske modstand, der på uforskammet vis har taget ophold i og besat
irakiske byer og kalder dem for befriede områder.
Civilbefolkningen skal
befries for disse terrorister. Præcisionsbombninger skal jage dem ud af
hulerne. Af de irakiske døde som følge af krigen, der efter forsigtige
skøn opgøres til hen ved 50.000 direkte krigsofre, for en meget
stor del er civile, er ikke noget problem - og spørgsmålet om civile
døde omtales ikke af den begejstrede presseofficer, som er ved at vinde
øvelsen: "Under øvelsen
har DIB haft lejlighed til at afprøve det sidste nye skud på stammen
af remedier, der skal lette føringen af brigaden. Brigaden har en kommandostation,
der i udformning ligger meget tæt op ad den britiske model, hvor planlægningen
og til dels føringen foregår fra telte.
Pansrede mandskabsvogne
er bakket op til teltene, dels for at give mere arbejdsplads, og dels for at virke
som beskyttelsesrum og sikre, at man kan komme hurtigt væk i tilfælde
af et angreb på hovedkvarteret. Indførelsen af DACCIS (Danish Army
Command and Control Information System) har dog skabt behov for et mere stabilt
underlag, da de store fladskærme, der hører til systemet, kan være
lidt følsomme overfor vibrationer.
Løsningen har været
indsættelsen af en 20 fods container i planlægningscenteret, der giver
en stabil base, og i dag udgør omdrejningspunktet i planlægningen
med et kortbord i midten, arbejdspladser udenom og de to store fladskærme
solidt ophængt i hver ende."
Det er tydeligt at dansk
militær er kommet langt i sin omstilling til angrebskrig overalt på
kloden - som en integreret del af fællesimperialistiske militærstyrker.
De tekniske problemer ved at føre krig fra telte er ved at blive løst
ved at kopiere en britisk model, som bruges i Irak.
Men det er alt sammen
ikke virkelighed. Det er kun en øvelse.
Presseofficer Vibe Michelsen:
"Rhino
Charge er en øvelse, brigaden har deltaget hvert år i de sidste ni
år kun afbrudt af sidste Golfkrig og et generelt øvelsesforbud i
Tyskland i 2001 på grund af mund- og klovsyge. Øvelsen er bygget
op som en stabs- og signaløvelse, så det er kun hovedkvarterer og
telegraftropper samt lidt militærpoliti, der deltager. Under øvelse
Rhino Charge i år deltager Den Danske Internationale Brigade med i alt 250
mand."
Den danske uddannelse til angrebskrig bliver såldes
kun afbrudt af virkelige krige og mund- og klovsyge! Vibe
Michelsen: DIB øver sig i Tyskland - End - |
