Udenfor Lands Lov og Ret (1)

Flygtninge trues på deres lommepenge

Af Ulla Røder

Der er kommet et efterspil til sommerens sultestrejke på Christiansborg Slotsplads, hvor flygtninge fra Dansk Røde Kors asylcenter i Sandholm sultestrejkede i protest mod regeringens asylpolitik og over de uanstændige forhold på de danske asylcentre.

Hold Sandholm ren, ellers ryger lommepengene

Sandholmlejren

Sultestrejken, der var en udløber af asylansøgerens Majid Samaris selvmord i juni måned sidste år, blev afbrudt, da de sultestrejkende blev givet et mundtligt tilsagn om genoptagelse af de sultestrejkendes asylansøgninger fra en endnu ikke dokumenteret kilde. Ikke alene lader disse genåbnede sager stadig vente på sig i Flygtningenævnet, som stadig tænker over, om man nu også vil genoptage de sultestrejkendes asylansøgninger. De sultestrejkende bliver nu måske også frataget deres lommepenge for godt en måned.

Det forlyder fra en af de sultestrejkendes advokater, at Røde Kors vil beslutte, hvorvidt alle de dage, hvor de sultestrejkede ikke opholdt sig på Sandholm, var et fravær fra deres rengøring af de trøstesløse lange gange på Dansk Røde Kors Asylcenter Sandholm, og derfor ikke berettiger til udbetaling af lommepenge.

Begrundelsen Dansk Røde Kors giver er nemlig ifølge advokaten, at de ikke har gjort rent på centret i denne periode. Gad vist om de andre beboere så har måttet leve i skit og snavs, eller om de har arbejdet ekstra i den periode. Mon de har modtaget nogen ydelse i form af 'overarbejdsbetaling'? I hvert fald ser det ud til, at Røde Kors mener, at hvis de ikke opholder sig på Sandholm og arbejder, så ryger lommepengene. Man skulle tro, det var en børnehave, de administrerede, og ikke et center fyldt med voksne mennesker, med voksne menneskers behov for andet end mad og tøj på kroppen. De få skillinger, der skulle kunne give dem mulighed for i ny og næ at komme lidt væk fra centret, skal nu også bruges som pisk og straf. Dette gør Sandholm til et fængsel. Godt nok har man har frihed til at gå ud, men ingen reel mulighed, med mindre godgørende mennesker bidrager med lidt donationer eller et buskort i ny og næ.

Ikke alene vil denne form for karantæne til flygtninge, der engagerer sig og ytrer sig, være en politisk en krænkelse af deres ret til protest, det er også endnu et bevis på, at Dansk Røde Kors administrerer disse centre på en måde, der gør livet uudholdeligt for de indsatte på centrene. Der er ikke noget at sige til at indsatte på Sandholm bliver psykisk syge af at opholde sig på Sandholm, og at nogle altså vælger døden frem for en fortsat tilværelse i helvedes forgård.

Arbejde gør fri

Det er også kommet frem, at asylansøgere er ansat af Dansk Røde Kors til at vedligeholde centret. Som arbejdstager for Dansk Røde Kors kan man opnå en betaling på 2 kr. i timen. Det er hvad jeg kalder rent udnyttelse af asylansøgere som slaver, samtidig med de ikke har lov til at påtage sig reelt og overenskomstbetalt lønarbejde udenfor Sandholm.

Fratagelse af lommepengene vil tvinge dem ud i sort arbejde og dermed en handling, hvis de bliver grebet heri, der straffes med udvisning – en straf de allerede har modtaget én gang ved asylmyndighedernes afslag på opholdstilladelse her i landet. En straf de sidder angste og venter på bliver eksekveret hvad øjeblik, det skal være.

Kan de danskere, der medvirker til disse ugerninger, virkelig blive ved med at se sig selv i øjnene. Hvornår er der nogle af de ansatte på disse centre, der nedlægger protest mod sådanne forhold.

Det er medvirken til uværdig behandling af mennesker i nød.

Det er klart, at lige så længe at den siddende regering er i flertal, vil ingen andre politikere kunne ændre forholdene ad politisk vej. Den danske regering og Dansk Røde Kors, som regeringen har indgået kontrakt med til at drive asylcentrene er dog ikke udenfor lovens bestemmelser om behandling af mennesker i nød. De står heller ikke udenfor arbejdsmarkedets bestemmelser om lønmodtageres rettigheder.

Hvem er i øvrigt ansvarlig, såfremt nogle kommer til skade under udførelse af deres underbetalte arbejde for Dansk Røde Kors, eller hvis andre indsatte på Sandholm kommer til skade, som indirekte følge af arbejde, der bliver udført af disse underbetalte arbejdere? Har Dansk Røde Kors tegnet de lovpligtige forsikringer?

Der er mange spørgsmål, der trænger til at blive besvaret i hele dette efterspil. Det vigtigste spørgsmål er dog fortsat, hvornår bliver der givet asyl til de iranere, der opholder sig i Danmark, og hvornår stopper man udvisningerne af de afviste iranske flygtninge og de mange andre truede flygtninge fra andre krise- og krigsramte dele af verden?

Udvisningstruede flygtninge har krav på ordentlig behandling

Indtil da, er det strengt nødvendigt, at den danske regering behandler alle flygtninge ordentligt. Dette gælder for såvel de flygtninge, der ikke kunne gå gennem nåleøjet i den danske udlændingelov, og som sidder angste og venter på at blive hentet en tidlig morgenstund og sendt hjem, som de flygtninge, der stadig venter på svar på deres ansøgninger. Den danske regering har ansvaret for human behandling af alle flygtninge, så længe de befinder sig på dansk grund. En afvist asylansøger er stadigvæk en flygtning, og har krav på fuld beskyttelse, og deres basale fornødenheder og behov dækket.

Til basale behov hører ud over mad og drikke, også at kunne have mulighed for at bevæge sig frit og have mulighed for socialt samvær med andre mennesker efter eget valg, der ikke ligefrem sidder på et asylcenter. Hvorledes er dette muligt uden lommepenge, når man opholder sig langt uden for lands lov og ret i Sandholmcentret?

Se også
Udenfor Lands Lov og Ret (2): - I får det som vi vil

- End -