Georg
Af Kenneth Thordal
juli 2005

Georg, jeg vil så gerne vise min respekt
Du er jo verdens største mand
Nærmest demokratisk valgt
I hvert fald i amerikansk forstand
Jeg kan ikke stemme i USA
Skønt du også er min præsident
Derfor bruger jeg min stemme her i dag
For jeg vil jo så gerne sige noget pænt
Men Georg Busk dit navn det rimer kun på fusk
Og det, der ligner
Såsom lusk og snusk Georg Busk
Egentlig har I vel også monarki
Du arvede jo farmands kongerige
Godt smurt af en hæderkronet olieindustri
En brik i Guds eget valgmaskineri
Jeg kan ikke stemme i USA
Skønt du også er min præsident
Derfor bruger jeg min stemme her i dag
For jeg vil jo så gerne sige noget pænt
Men Georg Busk dit navn det rimer kun på fusk
Og det, der ligner
Såsom lusk og snusk Georg Busk
Hvad skal vi med krisepsykolog?
Når vi både har Anders og Guantanamo
Og hvis Irak mod forventning en dag falder til ro
Kan vi jo bare invadere et nye land eller to
Vi høster som vi sår
Så nu har vi avlet os en rask lille krig
Okay, måske uden FN-mandat
Men Irakerne har fandeme fået sig en gang demokrati
Men Georg Busk dit navn det rimer kun på fusk
Og det, der ligner
Såsom lusk og snusk Georg Busk
- End -
|