Frihedskamp er ikke terror
 

Anklagemyndigheden dropper sag mod Foreningen Oprør

Af Foreningen Oprør

Det er ikke manglen på beviser, der som påstået afholder anklagemyndigheden fra at tiltale Foreningen Oprør, der har overført Dkr 100.000 til befrielsesbevægelser i henholdsvis Palæstina og Colombia. Foreningen Oprør har både fremlagt billede af overrækkelsen samt takkeskrivelser fra de to organisationer.

Mere sandsynligt er det, at anklagemyndigheden har erkendt det uholdbare i straffelovens paragraf 114, kernen i den såkaldte ‘terrorpakke’, der blev vedtaget i juni 2002. Den reviderede paragraf kriminaliserer en mellemfolkelig solidaritet, som der har været dansk tradition for gennem årene, ikke mindst i befolkningens omfattende støtte til ANCs kamp, også dens væbnede kamp mod apartheidstyret i Sydafrika. Det er en menneskeret at støtte mennesker i verden, der kæmper mod fremmed besættelse og illegitime stater. Det er en menneskeret at kunne ytre sig frit om sin sympati og støtte til sådanne bevægelser. Denne ret krænkes af den nuværende terrorlovgivning.

Ikke mindst ville en eventuel retssag skulle forholde sig til de såkaldte ‘terrorlister’, der er blevet til under forhold, der savner enhver transparens. At disse lister ingen juridisk status eller gyldighed besidder, er blevet anerkendt ikke alene af uafhængige juridiske eksperter, men også af Justitsministeriet. En retssag ville skulle føre selvstændig bevis for, at de opførte organisationer rent faktisk er terroristiske med indkaldelse af vidner og eksperter fra konfliktområderne. Udsigten til, at en sådan sag ville blive ført op igennem hele retssystemet er den nærliggende baggrund for anklagemyndighedens beslutning.


Tirsdag den 11. januar, kl. 13.15 har Foreningen Oprør foretræde for Folketingets udenrigsudvalg. Her vil Foreningen Oprør fremhæve, at der er behov for en helt anden linje for international konflikthåndtering frem for den internationale 'krig mod terror', som udstøder modstandsbevægelserne fra det internationale samfund. En sådan udstødning og marginalisering uddyber blot konflikterne, og afskærer modstandsbevægelserne fra den dialog, der kan fastholde og videreudvikle demokratiske normer, også i modstanden mod illegitim magt.

Konfliktløsning kan ikke opnås ved at stemple den ene af konfliktens parter som 'terrorister'. Stater som den israelske, men også den russiske eller colombianske, har med held kunnet omdefinere den interne modstand til at være en afart af den internationale terrorisme. Nedkæmpelsen af denne modstand er hermed blevet tilført ny tilsyneladende international legitimitet. Dette må ikke fortsætte uanfægtet. Den såkaldte krig mod terror må vige for sociale og politiske løsninger af konflikterne.


Konkret vil Foreningen Oprør foreslå, at udenrigsudvalget eller en kreds af partier afholder en konference med f.eks. med den colombianske organisation FARC og den palæstinensiske organisation PFLP. Begge bevægelser har i perioden før terrorlovgivningen og den såkaldte ‘krig mod terror’været repræsenteret politisk i Danmark og Vesteuropa, og er blevet modtaget af danske partier.

Foreningen Oprør håber, at partierne også på anden vis vil at fremme en ny tilgang til konfliktløsning og sikkerhedspolitik i verden, ikke mindst i lyset af den omfattende destruktion og det voksende antal civile ofre, som den igangværende 'krig mod terror' har medført og fortsat medfører.

Med venlig hilsen

Patrick Mac Manus, Christine Lundgaard, John Jakobsen

6. januar 2004

- End -