Brev fra et tyrkisk fængsel

Af Sandra Bakutz

Jeg rejste til Istanbul den 10. februar som del af en international delegation. Temaet som jeg især beskæftigede mig med var en masseproces, der begyndte den 1. april 2004 med en operation imod samtlige demokratiske, legale foreninger og deres medlemmer.

Denne operation er udgået fra Italien, men har dog først og fremmest haft konsekvenser i form af repressive forholdsregler og overgreb på retssikkerheden overfor alle demokratiske aktivister i Tyrkiet. Mere end 100 mennesker er blevet anholdt på baggrund af forfalskede dokumenter og disketter. 82 herudaf er blevet fængslet. Selvom retten besluttede, at disketterne ikke kunne benyttes som bevismateriale, befinder dusinvis af mennesker sig stadig i fængsel og repressionsbølgen varer ved.

Sandra Bakutz taler ved en konference om isolationsfængsling i Berlin, december 2004

Da jeg i mange år har arbejdet med menneskerettigheder - blandt andet i Tyrkiet - har jeg godt kendskab til de metoder, der bliver anvendt imod oppositionen i dette land. Jeg har ofte deltaget i overvågningsdelegationer og har med egne øjne set, hvordan menneskerettigheder her bliver trådt under fode. Tortur er stadig på dagsordenen. Det bliver næsten dagligt bekræftet af menneskerettighedsorganisationer og NGO'er.

Fængslerne er et af de bedste eksempler på "skindemokratiet" og er nu som før et åbent sår. Mennesker bliver anholdt og er selv dér ikke sikker på at slippe med livet i behold. I år 2000 blev der indført et massivt isolationsregime, hvilket yderligere skulle skærpe repressalierne mod fangerne. Mod den politik, som udgør en trussel mod den samlede demokratiske opposition, har der de sidste 4 år fundet en udholdende modstand sted, under hvilken 118 mennesker allerede har mistet livet.

Alligevel forsøger man med en forbitret censur at holde disse kendsgerninger hemmelige. Jeg betragter det som en opgave at få disse omstændigheder frem i dagslyset og yde et ringe bidrag for demokratiske forandringer.

Nu er jeg selv blevet en målskive.
Men det vil ikke ændre min indstilling til de ting, som foregår. Jeg står anklaget for at være medlem af den illegale organisation DHKP/C, fordi jeg med demokratiske midler kæmper mod dette uretfærdighedssystem.

Jeg kan kun råbe op, så den internationale offentligheds øjne igen retter sig mod Tyrkiet og de omtalte omstændigheder, så tavsheden endelig får en ende.

Se også
Løslad Sandra Bakutz
International solidaritetskampagne

- End -