Mindearrangement den 11. september kl. 15 til 17 på
Rådhuspladsen i ÅrhusKrig og terror er
ingen løsning Århus mod Krig og Terror arrangerer
den 11. september et mindearrangement på Rådhuspladsen, hvor vi med
blomsternedlæggelse, udstilling, musik og taler vil mindes ofrene for terrorangrebet
den 11. september og for den efterfølgende krig mod terror. Talere
er bl.a. Hans Halvorsen og René Skau Björnsson og pastor Torben Tramm. Der
bliver musik fra bl.a. Peter Abrahamsen, Arne Würgler, Colm Lynch og Michael
Hamilton. Det gennemgående tema i arrangementet bliver medfølelse
med ofrene for krig og terror, samt budskabet om, at man ikke løser nogen
problemer med mere krig, terror og blodhævn. Århus mod Krig
og Terror har i et brev til borgmesteren og byrådets medlemmer bedt byrådet
om at holde 2 minutters stilhed til minde om ofrene både for terroren den
11. september og for den efterfølgende krig mod terror. Århus
Mod Krig og Terrors grundlag er ·
Nej til terror, krig og racisme · Ja til fred, demokrati
og social retfærdighed · Respekt for folkeretten
- brug FN · Nej til dansk krigsdeltagelse Vi
opfordrer til besindelse, overholdelse af international lov og fredelige aktiviteter.
Vi opfordrer den danske regering og Folketinget til at fravælge krigen. Vi
vælger fred, demokrati, menneskerettigheder og en bedre fordeling af verdens
ressourcer. Vi er forfærdede over terrorangrebet i USA, men modsvaret
er ikke krig mod uskyldige. Vi ønsker retfærdighed - ikke hævn. Terrorister
skal straffes ved rettergang og domfældelse, ikke med krig. Terror kan
kun forebygges med udvikling og social retfærdighed, ikke med bomber og
undertrykkelse. Kontakt: Carsten Andersen 86 24
52 34 om aftenen og på tlf. 89 40 62 21 om dagen Mail
carstenand@get2net.dk
|