Frivilligt
menneskeskjold i IrakEn (voksende) flok mennesker
fra forskellige vestlige lande er på vej mod Irak for at forsøge
at bidrage til at forhindre en krig - ved at fungere som et frivilligt menneskeskjold. Initiativet
er bl.a. taget af en amerikansk veteran fra den f'ørste Golf-krig Ken
Nichols O'Keefe - læs hans forklaring på hvorfor i den britiske
avis The Guardian: Back
to Iraq as a human shield Initiativet Truth - Justice
- Peace - Human Shield Action Iraq organiseres af Universal Kinship Society.
Klik ind på www.uksociety.org for
at se detaljerne.
Også danskere vil være med.
For nærmere om projektet i Danmark - kontakt Peter Kofod barfod79@hotmail.com Grundlaget
for aktionen:
Formål med frivilligt menneskeskjold
i Irak Uskyldige og forpinte mænd, kvinder
og børn i Irak skal nu til at udholde endnu en krig, og utallige må
lade livet... deres forbrydelse? De er borgere i et olierigt land med en voldelig
diktator som ikke længere opfylder de vestlige magters behov.
Naturligvis er dette de samme vestlige magter som alt for gladeligt støttede
diktatoren under alle hans værste forbrydelser. Men tiderne skifter og det
fremgår alt for tydeligt, at for regeringerne i USA og Storbritannien er
dagsordenen at opføre en krig, som vil vælte Saddam Hussein, for
derefter at indsætte en vestlig marionet. Al snak fra regeringerne i USA
og Storbritannien om at "Krig er den sidste udvej" er grinagtig. Det
uundgåelige påskud i form af en "alvorlig overtrædelse"
af FN resolution 1441 er på forhånd så godt som garanteret.
Alligevel er der, som dette tragikomiske amatørskuespil udfolder sig, en
gruppe mennesker (hastigt voksende), som har et andet scenarium; et som de krigsliderlige
måske ikke tidligere har medtaget i deres regnestykke. "Fred
vil ikke komme af våbnenes sammenstød, men af retfærdighed
udlevet og udført af ubevæbnede nationer, imod alle odds." -
Gandhi Hvad ville der ske, hvis adskillige tusinder
vestlige borgere bevægede sig til Irak for stå side om side med det
irakiske folk? Måske ville verdens mest magtfulde nationer blive stoppet
på deres imperialistiske kurs, hvis det så ud til at tusinder af vesterlændinge
også ville blive slået ihjel af denne griske krig. Aldrig
tidligere har der været et større behov for at folk rejser sig og
kræver en rimelig og fredelig verden. At stemme og at genbruge er ikke nok;
Der er desperat brug for direkte handling. Og aldrig tidligere
har folk været mere bevidste og villige til at handle. Folk organiserer
og mobiliserer som aldrig før, tiden er inde, og "Vi, folket"
tager til genmæle. Mange af os finder sammen for at udøve
vores "frihed" ved at agere frivillige, menneskeskjolde, i håb
om at redde tusinder, måske titusinder irakiske liv. Dette drejer sig IKKE
om at støtte Saddam Hussein - som vores regeringer har gjort - Det drejer
sig om at beskytte menneskers liv. Derfor, hvis det optager
dig nok, og hvis du er ved at brække dig over de uendelige undskyldninger
fra vores politikere og "smagsdommere", som historisk set ønsker
at bibeholde status quo, er du velkommen til at slutte dig til os. Du
kan straks melde dig som frivilligt menneskeskjold. Hvis du ikke kan/vil det,
har du mulighed for at støtte os økonomisk. Et eventuelt overskud
gør ubeskåret til nødhjælp i Irak. Derudover
kan sprede rygtet: udsende e-mails og pressemeddelelser som gør opmærksom
på aktionen, eller lave et opslag på din hjemmeside. "Den
gyldne regel er, frygtløse at handle udfra hvad man selv tror er rigtigt."
- Gandhi
Se nærmere på
http://www.uksociety.org
Peter Kofod barfod79@hotmail.com
på
vegne af Universal Kinship society.
_____________________ ARKIV
TIDLIGERE AKTIONER |