Verdenskoalitionen
mod krig: Global aktionsdag mod Irak-krig Den
verdensomspændende koordination af antikrigsbevægelser og initiativer,
der organiserer demonstrationerne den 15. februar i nu mere end 70 lande, har
udsendt følgende fælles pressemeddelelse:
Den 15. februar
gennemføres den første globale aktionsdag mod krig i verdenshistorien.
Der vil være massedemonstrationer i hundreder af byer og i hovedstæderne
i mindst 60 lande, fra Kuala Lumpur i Malaysia til Ramallah i Palæstina
og Tel Aviv i Israel, fra Seoul i Sydkorea til USA, i alle de europæiske
lande og mange i Sydamerika. Den bølge, som startede i Firenze i november
2002, er blevet til en voksende flod, som kanaliserer folkets protest. Den gik
over i Cairo-konferencen (som spredte den videre udenfor Europa og USA) til den
18. januar (med demonstrationer i 38 lande), til Verdens Social Forum i Porto
Alegre, så at nu store dele af Afrika og Latinamerika og større dele
af Asien er med. Flertallet af befolkningerne i de fleste lande er modstandere
af denne krig, og det ventes, at demonstrationerne i mange lande den 15. februar
vil være de største nogensinde. Den 15. februar vil vi sende
den besked til Bush og hans allierede, at der ikke kan føres krig mod Irak
i noget folks navn, i hele verden. De tusinder af organisationer verden over,
som mobiliserer til den 15. februar, lægger pres på deres repræsentanter
og regeringer for at forhindre deres deltagelse i denne 'forebyggende krig'. Tusinder
af mænd og kvinder i alle aldre vil blive dræbt direkte ved et angreb
på Irak og omkomme af mangel på føde, vand og sanitet, som
vil være følgen. Verden over vil der være frygt for gengældelsesangreb,
og i Vesten vil der være fare for flere racistiske angreb på arabere
og muslimer. Den vil gøre verden til et farligere sted. Selv hvis
USA i FN får gennemført en ny resolution for krig, vil vi fortsætte
vores modstand. Målet med krigen er at påtvinge en verdensorden,
som har fordømt sig selv med sin mangel på frihed, selvbestemmelse,
suverænitet over grundlæggende biologiske og primære ressourcer,
og som diskriminerer racer, køn og forskellige kulturer. Vi arbejder
for en ny og fredelig verden, hvor gammel og ny kolonialisme er væk. Vi
opfordrer hermed alle til at modsætte sig denne krig og til at vise, at
I er med blandt verdensborgerne, som går ind for fred ved at gå med
os den 15. februar og ved at fortsætte modstanden mod denne krig også
bagefter. Hvor end i verden, du er, vil du finde nogen, du kan gå
i demonstration med, og som du kan gå til modstand sammen med - for fred. Verdenskoalitionen
mod krig/ The world coalition against war 12. februar 2003 English:
The world coalition against war _____________________ ARKIV
TIDLIGERE AKTIONER |