| Aktioner |
Ulla Røders egen beretning om aktionen mod Tornado-flyetIkke endeløse diskussioner - Realistisk nedrustning nu!
Jeg betragtede sædet i cockpitet i det strømlinede hvide tornado krigsfly, som jeg netop var gået ombord i. Jeg havde billedet af en ung pilot,
dreng, søn, far i tankerne; de mange års frygt for Iraks folk; deres
overlevelse; en ny verdenskrig - atomkrig; frygt for at miste - den lille smule
frihed, vi folk stadig har tilbage i denne verden - til en stat, som officielt
har erklæret, at den ønsker "fuld spectrum do-minans" på
jorden så vel som i rummet; som har vist at vilje og kynisme til at anvende
hvilke som helst magtmidler for at opnå dette - fik mig til at løfte
den røde og sorte boltsaks i min hånd. Hammerens ekko hang stadig i luften, da jeg påbegyndte vingerne. Den hårde overflade modstod mit forsøg. Dette for min veninde, som ikke kan få en ordentlig kørestol; Dette for min handicappede ven, som må kravle op ad lange stentrapper, fordi et ordentligt hus med adgang for handicappede ikke kan stilles til rådighed for ham og hans familie; Dette for alle de marginaliserede folk, de syge, de ældre, der lever i fattigdom uden de basale behov dækket. Dette i håb om en fremtid for vores børn i verden. Jeg havde gjort nok. Spidsen af flyet fik resten af min vrede
og al den energi jeg havde. Løgnere!!! Nedrustningstraktater og
forhandlinger!!! Internationale love! 30 års ignorance. Alt sammen løgne
for at købe tid til våbenindustrien og militæret til oprustningen
for det 21-århundredes krigs-førelse. Tilbage i cockpitet lagde jeg stille boltsaksen fra mig. Ovenpå lagde jeg et brød og i stilheden delte jeg symbolsk et brød med alle de sultne, brækkede små bidder og spredte dem og bad for social ret-færdighed og fred i verden. Jeg gik langsomt ned til 2 brændstofbeholdere på jorden. Grimme, lig-nede fede væmmelige bomber. På hver af dem var anbragt et skilt "Til Golfen". Jeg placerede mine sidste 2 brød på hvert skilt. Mit arbejde var udført. Ingen ville længere skulle stå ansigt til krigens rædsler fra dette fly. Endnu en krigsmaskine var blevet nedrustet. Jeg følte en dyb indre fred.
Jeg ventede til nogen ville ankomme. Efter en stund blev jeg yderst respektfuldt og fredeligt deter-neret og ført væk, mens hele basen blev sat i alarm. Yderligere en forsinkelse af krigsforberedelser-ne. Godt. Nu imødeser jeg en retssag - måske for 25.000.000 pund ødelæggelser. Mere end hele min familie vil tjene i en livstid tilsammen. Et tornadofly koster 40 millioner pund. Vi har allerede betalt dette fly og vi kommer til at betale for alle de andre fly, jeg så den nat, blive forberedt til en forbryderisk krig, som ingen ønsker, bortset fra hr. Bush, hr. Blair og den 1/3 af befolkningen, som har deres in-teresser i militæret, våbenindustrien eller som driver deres forretning for de store multinationale ud-nyttende cooperativer.
Vold ender, hvor kærligheden begynder.
15/3-2003 Oversat af Arne Hansen - End - _____________________ |