Kære
fredsaktivister og ministerdekoratørerTil Lars Grenaa Rune
Eltard Sørensen Medlemsmødet i Aktive Modstandsfolk d.
31.marts 2003 har enstemmigt besluttet at sende jer denne solidaritetshilsen med
ønsket om, at I kan udholde at savne håndtag på den ene side
af døren, selv om det kan være uvant og hårdt.
I kan
glæde jer over megen sympati. Titusinder og millioner deler jeres opfattelse
og viste det ved de omfattende magtfulde demonstrationer overalt i verden. Vi
drejede den historiske film tilbage og genoplevede, hvorledes vi stillet over
for en mur af politiske opportunister kunne rejse en folkelig storm og feje kollaboratørerne
af banen. Den berømmelige 29. august 1943 måtte de slukøret
trække sig ud i kulissen. Folket fyrede "sin" regering.
Det
var modstandskampen med dens dristige sabotager, som gav Danmark adgangsbillet
til de Forenede Nationer. Vi protesterer imod USA's og mr. Foghs sabotage af denne
fredsorganisations formål og forskrifter. De har kastet vrag på folkeretten
og erstattet den med magtens "ret". For første gang i umindelige
tider har de kastet Danmark ud i en krig, der er ulovlig og påfører
det irakiske folk nye lidelser. Hverken Iraks eller andre landes problemer løses
ved bomber. Hvert enkelt lands indre anliggender må afgøres af hvert
enkelt folk og uden indblanding fra udenlandske ledere, der stræber efter
det politiske, økonomiske og militære verdensherredømme.
Det
er beskæmmende, at 61 af Folketingets 179 medlemmer har valgt krigens og
krigsforbrydelsernes vej og har taget hele befolkningen som gidsler i dette historiske
fejlgreb. Det minder også om besættelsestiden. Vi vil medvirke til
at holde dem fast ved ansvaret.
Lyt ikke til de falske venner i bl.a. "listen",
der har fået "demokrati" galt i halsen, og som fordømmer
jeres dristige antikrigsmarkering, der gjorde det andet Danmark kendt verden over.
I skal ikke vente "retfærdighed" i det hævntogt, der er
indledt imod jer. Vi rækker jer hånden og forsætter modstanden,
til krigens brand er slukket. Aktive Modstandsfolk Frede Klitgård/formand
_____________________ ARKIV
TIDLIGERE AKTIONER |