| Maleraktivisme |
"Må gud forbyde det"Højesteret underkender landsrettens forlængede varetægtsfængsling af maleraktivisterne
Den 28. oktober tager Landsretten stilling til om sagen mod maleraktivisterne skal tages op igen på baggrund af anklagemyndighedens anke af dommen med krav om yderligere skærepelse af fængselsstraffen. Da Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen af TV-avisen blev spurgt om man fremover ville tage hensyn til Højesteretskendelsen om at den 70 dage lange varetægtsfængsling af de to maleraktivister Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen var for lang svarede hun, at det ville politiet skam godt hvis - MÅ GUD FORBYDE DET - der kom en lignende sag. Den
bemærkelsesværdige højesteretskendelse sætter nogle grænser
for længden af varetægtsfængsling af politiske aktivister, som
politi og anklagemyndighed har forsøgt at rykke på med den ny hårde
varetægtsfængslingspraksis. Den 29. april blev varetægtsfængslingen
af de to maleraktivister Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen i Københavns
Byret forlænget med fire uger. Dagen efter blev dette stadfæstet af
Østre Landsret. Deres forsvarer Hanne Reumert
havde begæret en hurtig retssag og dom. Men anklagemyndigheden udskød
retssagen til sidst i maj, og byret og landsret fulgte dens begæring om
at holde aktivisterne fængslet frem til retssagens start. Den 13. oktober
afsagde Højesteret sin kendelse. Den gav forsvareren og de to aktivister
medhold, og lyder således: Fire ud af fem dommere - Wandler Petersen, Poul
Sørensen, Peter Blok og Per Walsøe - udtalte: Hanne Reumerts
argumenter for at betingelserne for en forlænget varetægtsfængsling
(efter retsplejelovens §762, stk.2, nr.2) ikke var til stede, består
af fire punkter. Hun anfører, Flertallet af højesteretsdommerne har altså sendt et klart signal til politi, anklagemyndighed og domstole om at beherske sig ved brugen af varetægtsfængslinger - konkret i forbindelse med politiske retssager. Måske det er derfor, Hanne Bech Hansen påkaldte Guds hjælp? Byrettens dom den 27. maj lød
på 3 måneders ubetinget fængsel til Lars Grenaa og fire til
Rune Eltard Sørensen (der også blev dømt for en anden politisk
aktion). De blev desuden dømt til at betale nye jakkesæt til Anders
Fogh og Per Stig Møller. Rune skal også betale et splinternyt sæt
til Peter Brixtofte, der ikke kunne vaske tomatketchup af. Sammen med sagsomkostningerne
er det et beløb på godt 52.000 kr. Men sagen
er ikke slut med højesteretskendelsen, der ikke har taget stilling til
selve dommen over de to aktivister. Højesteretskendelsen gør ikke sagen nemmere for anklagemyndigheden, der hele vejen igennem har forsøgt at gøre medieaktionen i folketinget til en grov forbrydelse, nærmest at sidestille med terrorisme. Rune Eltard og Lars Grenaa har endnu ikke afgjort, hvordan de vil følge højesteretsafgørelsen op. STØTTEKOMITEEN FOR MALERAKTIVISTERNE Se også Malerpletter på
gulvtæppe: 119.455,75 kr. _____________________ |