Aktioner
 

Manifestation for de sultestrejkende fanger i israelske fængsler


Rådhuspladsen København lørdag den 4. september kl. 12 - 18

Arrangementet vil være en blanding af taler af bl.a. , Inge Genefke, Pernille Frahm og Søren Søndergaard; dans, musik og anden kunstnerisk udfoldelse.

De sultestrejkende går ind i deres 3. uge, og Sammenslutningen af Fangernes Familier har opfordret til arrangementer verden over den 4.september for at gøre opmærksom på den kritiske situation.
Israels minister for indre sikkerhed, Tsachi Hanegbi, udtalte allerede i begyndelsen af strejken, at fangerne gerne måtte sulte sig til døde, Israel agtede ikke at ændre sine regulativer.

Ved ransagning i cellerne er salt og sukker blevet fjernet, så fangerne ikke har mulighed for at tilsætte mineraler til drikkevandet.
I nogle fængsler har fængselspersonalet opsat barbecue-grill i nærheden af de sultestrejkende.

Antallet af sultestrejkende fanger er nu oppe på over 3.000 af de ca. 7.600 fængslede (IAP 25/8)

Fangernes krav er:

- Stop for tæsk og anden mishandling i cellerne, i fængselsgården og under transport mellem fængslerne.

- Stop for affyring af tåregas ind i cellerne, i fængselsgården og under transport mellem fængslerne.

- Stop for, at vagterne kommer ind i cellerne med skudklare våben for at skræmme fangerne.

- Stop for ydmygende kropsvisitering for øjnene af andre fanger og vagter, hver gang en fange går til eller fra cellen.

- Stop for, at fangerne vilkårligt og administrativt anbringes i langvarig isolation, i månedsvis og undertiden i årevis.

- Stop for vilkårlige bøder og inddragelse af besøgstilladelser på grund af småforseelser, f.eks. for at tale eller synge for højt.

- Stop for, at palæstinensiske børn og mindreårige sættes sammen med voksne (israelske) fanger.

- Stop for, at palæstinensiske politiske fanger deler tag med kriminelle (israelske) fanger.

- Stop for, at lægebehandling forhindres eller forsinkes, og medicin tilbageholdes.

Arrangør:
HumanRights march - Kvinder i Dialog, Palæstina, Israel, Danmark

www.humanrightsmarch.dk

- End -

_____________________

ARKIV TIDLIGERE AKTIONER