NATO brugte det samme gamle trick, da det forelagde Milosevic et tilbud
som han var tvunget til at afslå

Af Robert Fisk

Independent/UK 4. oktober 2002

Det er den samme gamle fælde. NATO brugte nøjagtig det samme trick for at sikre, at det kunne komme i krig med Slobodan Milosevic. Nu kræver amerikanerne det samme af Saddam Hussein - begravet godt nede i deres liste af krav, selvfølgelig. Fortæl din fjende, at du skal bruge hans veje og luftrum - med dine tropper på vejene - så har du tilintetgjort hans suverænitet. Det er, hvad NATO krævede af Serbien i 1999. Det er, hvad den nye FN resolution udbasuneret af d´herrer Bush og Blair, kræver af Saddam Hussein. Det er en krigserklæring.

Det fungerede i 1999. Serberne accepterede det meste af NATO´s foreløbige overenskomst om fred og selvstyre i Kosovo, men ikke tillæg nr. 8, der insisterede på at "NATO personel skal have ... fri og uhindret passage og uhindret adgang i hele den jugoslaviske republik."

Det var krav, som Milosevic aldrig ville kunne honorere. Amerikanske troppers passage gennem Serbien ville under disse omstændigheder have betydet enden på jugoslavisk suverænitet.

Men nu har vi det oplæg til FN resolution som præsidenterne Bush og Blair insisterer på at FN skal vedtage. Våbeninspektionshold, siger den "skal under henvisning til denne resolutions formål have ret til at angive gennemgangskorridorer på land og luften, der skal håndhæves af FN sikkerhedsstyrker eller af medlemmer af FN´s Sikkerhedsråd".

Washington kan m.a.o. beordre amerikanske styrker (som medlem af Sikkerhedsrådet) til at "håndhæve" disse "korridorer" gennem Irak - på landjorden - når det ønsker det . Heller ikke Serbien kunne have accepteret et sådant krav fra NATO, selv ikke uden den afskyelige Slobodan. Hvilket er baggrunden for, at serberne og NATO kom i krig.

Så her er den igen, den samme gamle "vi-er-nødt-til-at-køre-gennem-dit-land" mentalitet, der tvang serberne til krig og som tydeligvis har til formål at fremkalde det samme fra Saddam.

Amerika ønsker krig, og her er beviset: Hvis De Forenede Stater virkelig ønskede at undgå krig, kunne det kræve "uhindret adgang" for inspektører uden denne suverænitetsødelæggende sætning, og kun bruge den som en sekundær resolution, hvis enehersker Saddams præsidentpaladser stadig er utilgængelige.

Saddam kan åbne sit land for inspektørerne; han kan endog åbne sine præsidentpaladser. Men hvis han ikke accepterer brugen af "Sikkerhedsråd styrker" - m.a.o. amerikanske tropper - på irakiske veje, så kan vi gå i krig. Så er der også den anden saætning: at "ethvert permanent medlem af Sikkerhedsrådet kan kræve at være repræsenteret i alle inspektionshold." M.a.o. , amerikanerne kan kræve, at deres efterretningsfolk kan vende tilbage for at fungere som FN inspektører, med mulighed for at viderebringe deres information til israelerne (som de gjorde tidligere) og
til det amerikanske militær, der brugte dem som fremskudte luftrums-kontrollører for deres fly, når inspektørerne først var trukket tilbage.

Alt i alt altså en handel som præsident Saddam - ja, Saddam den onde, Saddam torturbøddelen, Saddam dyrkeren af gaskrig - aldrig nogensinde ville kunne acceptere.

Det er ikke meningen, at han skal acceptere dette, Hvilket er årsagen til, at resolutionsudkastet til FN tager sigte på at føre til krig, snarere end til fred og sikkerhed imod massedestruktionsvåben.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Robert Fisk er en verdenskendt Mellemøsten-korrespondent for London´s Independent, ... Robert Fisk blev doktor i politisk økonomi fra Trinity College, Dublin i 1985 og æresdokter i litteratur og journalistik fra University of Lancaster, England. Han var The Times Belfast korrespondent fra 1971 til 1975 og dets Mellemøsten-korrespondent fra 1976 til 1987.
Fisk har dækket den seneste konflikt i Nordirland, Israels invasion af Libanon, den iranske revolution, Iran-Irak krigen, den sovjetiske invasion af Afghanistan, Golf-krigen, krigene i Bosnien og Algeriet, NATO´s krig med Jugoslavien og de palestinensiske opstande. Fisk var vinder af Amnesty International UK Press Awards i 1998 for hans reportager fra Algeriet og i 2000 for hans artikler om NATO bombningen af Jugoslavien.
Han modtog John Hopkins SIAS-CIBA pricen for international journalistik.
Fisk er forfatter til tre bøger: The Point of No Return: The Strike which Broke the British in Ulster (1975), In Time of War: Ireland, Ulster, and the Price of Neutrality (1982, 1983) og Pity of the Nation: Lebanon at War (1990, 1992). Senest har Fisk bidraget med et kapitel til Iraq Under Siege: the Deadly Impact of Sanctions and War (2000).