| Fredspolitik |
Irak´s lidelser kan blive gjort værre Gå ikke i krigaf Barbara Stocking, Oxfam International Herald Tribune 27 dec, 2002 Oxford, England --- Irak er ikke bare på randen af krig. Det balancerer på randen af en humanitær katastrofe. Børnedødeligheden er steget eksplosivt siden FN indførte sanktioner i 1990. Op til 16 mio. mennesker - mere end to tredjedele af befolkningen - er allerede afhængige af et skrøbeligt system af fødevarebistand for at overleve. Hvad har vi planer om at gøre ved dette? De Forenede
Stater og Storbritannien forbereder sig på krig. Oxfam har 60 års
erfaring i at arbejde med konflikter. Vi kender den virkning militær aktion
har på civile. I nogle tilfælde som i Rwanda, er militær aktion
nødvendig for at redde liv og er retfærdiggjort. Men, på grundlag
af vor erfaring og de aktuelle vidnesbyrd, kan vi ikke se, hvordan et militært
angreb på Irak kan retfærdiggøres, eller overhovedet hvordan
et sådant angreb vil kunne gennemføres uden at krænke international
humanitær lov. De fleste byboliger får vand fra ledningsnet, men to tredjedele af det er ubehandlet. I landdistrikter i det centrale og sydlige Irak, siger Unicef, at kun 46% af boligerne har vand fra ledningsnet. I byerne fungerer de lastbiler, der tømmer slamkisterne ikke ordentligt, fordi der ikke er reservedele, dæk og batterier. Kloakvand løber tilbage i folks huse. Irak´s vand og sanitetssystem afhænger af en elforsyning,
der blev invalideret under luftangrebene i 1991. Elleve år efter skønnes
det at en tredjedel af den nationale kraftforsyning stadig er ude af drift. Artikel 54 i Additional Protocol 1 i Geneve konventionen forbyder angreb på "objekter, der er uundværlige for den civile befolknings overlevelse." I Irak, må dette forstås som omfattende havne, veje, jernbaner og kraftledninger. Konventionen fastslår, at "i ingen situation skal aktioner imod disse objekter iværksættes, der må forventes at stille den civile befolkning overfor så utilstrækkelig føde- eller vandforsyning, at det forårsager dens sult eller gennemtvinger dens flytning." Hvordan kan et angreb på Irak på denne baggrund undgår at krænke international humanitær lov? Massedestruktionsvåben
er en konkret trussel imod den globale stabilitet. Men i dette tilfælde
har fortalerne for militær aktion undladt at godtgøre, at Iraks massedestruktionsvåben
udgør en så overhængende trussel, at det opvejer risisci for
den civile befolkning. Forfatteren er direktør
for Oxfam. Hun bidrog med denne kommentar til the International Herald Tribune.
Oxfam International er en konføderation af 12 organisationer, der samarbejder i mere end 100 lande på at finde varige løsninger på fattigdom, lidelser og uretfærdighed. Globalt svar på globale problemer Oxfam International blev dannet som svar på fattigdom og tilsvarende uretfærdighed i en æra, hvor de strukturelle årsager til disse problemer i stigende grad er globale. For at gøre dette arbejder Oxfam på at blive del af en bevægelse, der er i stand til at give globale svar på globale problemer. Vi tager sigte på at skabe veje til arbejde og strukturer, der er i overensstemmelse med global handling i en kompleks og tætforbundet verden. Oxfam International søger verdensomspændende offentlig forståelse for, at økonomisk og social retfærdighed er afgørende for en bæredygtig udvikling. I den forbindelse har vi til hensigt at blive en global kampagne kraft og at fremme den bevidsthed og motivation, der udspringer af globalt borgerskab. Oxfams medlemsorganisationer søger at vende den offentlige mening om fattigdom, økonomisk ulighed og sult indtil lighed prioriteres på linje med økonomisk vækst. Oxfam er veludrustet til at gøre dette. Tillige med et globalt netværk af partnerskaber og arbejdserfaringer i mere end 100 lande, har Oxfam International også medlemsorganisationer med hovedkontorer i fire kontinenter. Oxfam medlemsorganisationer styrer kollektivt Oxfam International, fastlægger politik og udvikler planer og administrerer de besluttede aktiviteter på måder, der skaber effektiv samordning af vort arbejde, resourcer og politik. Medlemsorganisationer tager selvstændig ansvar for allokering af resoucer og styrer deres arbejde. Vi tror at en stærk, uafhængig konføderation med vel-udviklet og klart arikulerede opfattelser og handlinger vil bidrage mest effektivt til den bredere bevægelse i retning af forandring, af hvilken vi altid kun kan være en lille del. - End - |