Præsidentens pressekonference

af David North
WSWS 8. marts 2003

Ifølge en gammel talemåde giver selv løgnehistorier en vis mening. Det er en regel som præsidenten af de Forenede Stater - af grunde, der er principielt politiske, men også delvis neurologiske - ude af stand til at følge. Bush administrationens politiske formål nødvendiggør en så grov og uophørlig fordrejning af virkeligheden, at al forbindelse mellem hvad præsidenten siger, og hvad folkemasserne i almindelighed oplever, er gået tabt. Administrationens løgne antager derfor uvægerlig en grotesk "lige op i masken" karakter.

Sagen bliver ikke bedre af den kendsgerning, at præsidenten mangler de mentale egenskaber, for ikke at tale om den intellektuelle disciplin, der skal til, for at konstruere et logisk argument. Alligevel, uanset hvor absusrd og ulogisk hans erklæringer er, forventes folk at acceptere, uden tanke eller overvejelse, hvadsomhelst præsidenten siger. Det vil sige, de forventes at opføre sig som massemediernes personale.

I timerne før præsidentens pressekonference torsdag aften, forudsagde medierne, at Bush ville bruge lejligheden til at forklare for det amerikanske folk, hvorfor invasionen af Irak er nødvendig og uundgåelig. Hvad han faktisk ydede, var en monoton prædiken af indlysende løgne og og fejlslutninger.

Overfor et lille og håndplukket forum af journalister, der forstod, at de ikke forventedes at stille spørgsmål, ikke engang indirekte, til lovligheden af administrationens tilskyndelse til krig, intonerede Busb de sædvanlige tanketomme slogans, der i en uendelighed kredsede omkring det samme apokalytiske tema: den umiddelbart forestående trussel fra djævlens inkarnation, Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben.

De Forenede Stater, sagde præsidenten, er "stillet overfor Saddam Hussein og hans terrorvåbens trussel imod vort land og imod freden."

Den respekterede amerikanske historiker Richard Hofstadter skrev for flere årtier siden et interessant studie af paranoiaen´s rolle i amerikansk politik. Hvis han stadig havde været i live, ville han måske have opdateret sin bog med et helt kapitel om den aktuelle præsident´s
fiksering på Saddam Hussein. Når man lyttede til Bush dvæle besat ved Baghdads onde mand, var det vanskeligt at undgå det indtryk, at den irakiske præsident i Dubya´s ejendommeligt umodne forestillingsverden
har taget karakter af en bussemand.

"Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben er en direkte trussel imod dette land ... Jeg vil ikke udlevere det amerikanske folk til den irakiske diktator og hans våbens forgodbefindende ... Saddam Hussein er en trussel imod vor nation ... Det plejede at være sådan, at vi kunne mene, at man kunne inddæmme en person som Saddam Hussein, at oceanerne ville beskytte os fra hans slags terror ... Jeg mener, at Saddam Hussein er en trussel imod det amerikanske folk ... Han er en morder ... Han er en mester i bedrag ... det amerikanske folk ved, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben ..."

Hvergang Bush forsøgte at bevæge sig udover disse programmerede fraser, fik han problemer. Han fremsatte erklæringer, der var åbenlyst forkerte og han blev klart og tydeligt modsagt mindre end 12 timer senere af lederne af de Forenede Nationers inspektionsprogram, dr. Hans Blix og dr. Mohamed ElBaradei.

Bush erklærede i sin indledning: "Irakiske ansvarlige bliver ved med at skjule biologiske og kemiske midler for at undgå, at de opdages af inspektørerne. I nogle tilfædle er disse materialer blevet flyttet til forskellige steder hver 12 eller 24 time eller placeret på vogne, der befinder sig i nærheden af residensbygninger."

Denne påstand, der simpelthen gentager beskyldninger, der er fremsat af udenrigsminister Colin Powell i hans katastrofale fremlæggelse for FN sidste måned, blev igen tilbagevist af Blix i hans rapport i fredags til Sikkerhedsrådet.

"Som jeg bemærkede d. 14 februar," fastslog Blix, "har efterretnings- væsener hævdet, at masseødelæggelsesvåben blev flyttet rundt i Irak på lastbiler og, i særdeleshed, at disse er mobile produktionsenheder for biologiske våben. Den irakiske side hævder, at sådanne aktiviteter ikke eksisterer. Flere inspektioner har fundet sted på erklærede og ikke-erklærede steder i relation til mobile produktions-faciliteter. Fødevare og mobile værksteder er blevet set, såvel som store kontainere med sædfremstillings udstyr. Intet bevis for forbudte aktiviteter er indtil videre blevet fundet" (understregning tilføjet.)

Bush erklærede også, "Vi ved fra adskillige efterretningskilder, at irakiske våbenforskere fortsat bliver truet med konsekvenser, hvis de samarbejder med FN inspektørerne." Denne påstand blev også imødegået af Blix den følgende morgen. "I løbet af den sidste måned," erklærede han, "har Irak forsynet os med navnene på mange personer, der kan være relevante kilder til information, i særdeleshed personer som tog del i forskellige faser af den ensidige destruktion af biologiske og kemiske våben og forbudte missiler i 1991."

Samtidig med at han indrømmede, at interview processen ikke var uden problemer, bemærkede Blix: "den irakiske side synes at have opmuntret de interviewede til ikke at bede om tilstedeværelse af irakiske embedsmænd, såkaldte minders (O.A.bodyguards) , eller til båndoptagelse af interview´ene." Blix forklarede, at inspektørerne havde til hensigt at bede om, at nogle interviews blev gennemført udenfor Irak.

Men til trods for visse mangler, fremlagde Blix en positiv vurdering af hele interviewprocessens fremskridt. Han bedømte dem som "nyttige" og bemærkede, at "Siden vi begyndte at bede om interviews, er 38 personer blevet bedt om private interviews, af hvilke 10 accepterede på vore betingelser, 7 af disse i løbet af den foregående uge."

Under sin pressekonference erklærede præsident Bush gentagne gange, at Irak ikke nedrustede. Midt under den meget offentlige destruktion af Irak´s Al-Samoud missiler erklærede Bush uden blusel: "Hvis det irakiske regime var ved at nedruste, ville vi vide det, fordi vi ville kunne se det. Irak´s våben ville blive fremlagt for inspektørerne, og verden ville være vidne til ødelæggelsen af dem. " Bush kunne ligeså godt have sagt, "Tro ikke på hvad I ser, fordi jeg fortæller jer at I ikke ser det."

Det var for meget for den normalt uforstyrrelige dr. Blix, som afveg fra sin sædvanligvis forsigtige diplomatisk udtrykform ved at aflevere et hånligt svar på Bush´s latterlige påstand."Den igangværende destruktion (af All-Samoud missilerne) udgør et betragteligt mål af nedrustning - faktisk det første siden midten af 1990´erne, " erklærede Blix i sin rapport til Sikkerhedsrådet. "Vi er ikke vidne til knækning af tandstikkere. Det er dødelige våben, der bliver destrueret."

Det er instruktivt og også temmelig deprimerende at sammenligne Bush´s bemærkninger på hans pressekonference med Blix´s og ElBaradei´s. I præsidentens erklæringer er der intet, der bare tilnærmelsesvis kan beskrives som et argument, det findes ikke. Der er snare en serie påstande fremsat i sætninger, der generelt ikke er mere end fem til ti ord lange, for hvilke der ikke præsenteres noget underbyggende vidnesbyrd. Et typisk eksempel på Bush´s metode er de følgende tre sættninger: "Saddam Hussein nedruster ikke. Dette er et faktum. Det kan ikke benægtes."

Man behøver ikke at være tilhænger af Blix og ElBaradei´s politik eller mission for at bemærke, at de begge er mænd af høj intelligens og kapacietet. De har evnen til at integrere og syntetisere en uhyre mænge af komplekse vidnesbyrd. PÅ deres egen måde, og med den finesse, der kræves i deres profession, forsøger de faktisk at påvirke den internationale offentlige mening via argumentets kraft. Hver konklusion refererer på passende vis til et kontrollerbart vidnesbyrd.

ElBaradei´s rapport var særligt udfordrende, og om muligt endnu mere fældende i sin afvisning af Bush administrationens løgne end Blix´s. Han begyndte med at påpege, at den objektive tilstand af Iraks industrielle infrastruktur udelukker enhver mulighed for at dette land vil være i stand til at gennemføre et seriøst kernevåben program:

"Lad mig som en begyndelse fastslå en generel betragtning: nemlig, at på størstedelen af de irakiske lokaliteter er den industrielle kapacitet i løbet af de sidste fire år væsentlig forringet som følge af bortfaldet af den udenlandske støtte, der ofte var tilstede i de sene 1980´ere, bortfaldet af et stort antal kvalificerede irakiske teknikere mv. i det forløbne tiår og manglen på løbende vedligeholdelse fra Iraks side af af sofistikeret udstyr. Kun på nogle få inspicerede lokaliteter, der er involveret i industriel forskning, udvikling og fremstilling er facilitteterne blevet forbedret og nyt personel indsat. Denne gennemgribende forringelse i industrille kapacitet er naturligvis af direkte relevans for Irak´s evne til at genoptage kernevåben programmer."

ElBaradei´s rapport gav et indblik i det ekstraordinære omfang af de forløbne inspektioner i Irak, hvilket direkte modsagde de tegneserie- agtige biller af uafklaret inspektionspersonnel, der raver blindt rundt i mørket eller i ørkenen for at finde bevis på masseødelæggelsesvåben, der umulige at finde, og som er skjult af snu irakere.

"IAEA (International Atomic Energy Agency) har nu gennemført et totalt antal på 218 inspektioner på 141 sites, inklusive 21, der er ikke er inspiceret før. Endvidere har agenturet´s eksperter deltaget i mange fælles UNMOVIC-IAEA inspektioner.

Teknisk støtte

"Teknisk støtte til kernevåben-inspektioner er fortsat udvidet. De tre operationelle luft-prøveudtagninger er samlet fra nøgle-lokaliteter i Irak, ugentlige prøver, der bliver sendt til laboratorier m.hbl.p. analyser. Yderligere resultater af vand-, sediment-, vegetation- og materiale prøveanalyser er blevet modtaget fra relevante laboratorier.

"Vor transportable udstrålings overvågningshold har dækket omkring 2,000 kilometer i løbet af de forløbne tre uger. Overvågningsadgang er blevet opnået til over 75 faciliteter, inklusive militære garnisoner og lejre, våbenfabrikker, vognparker, fremstillingsfaciliteter og residentielle områder."

De måske vigtigste afsnit af ELBaradei´s rapport var de, der var i overensstemmelse med de påstande fra de Forenede Staters og Stor- britanniens side, der blev udbasuneret i pressen, om at irakerne havde været engageret i illegale bestræbelser på at videreføre deres kernevåbenprogram.

De Forenede Stater og Storbritannien har med stor fanfare sidst i 2002 berettet, at Irak har forsøgt at importere aluminiumrør med henblik på fremstilling af de centrifuger, der er er nødvendige til den hemmelige produktion af kernevåben. Dette emne gav i december agiveligt anledning til store bekymringer i de britiske og amerikanske regeringer. Irak´s benægtelser af disse påstande blev fejet til side af de amerikanske og britiske regeringer.

ElBaradei rapporterede, at spørgsmålet om aluminiumrørene var blevet omhyggelig undersøgt af IAEA. Dets konklusion: "Ekstensive felt- undersøgelse og dokumentanalyse har ikke kunnet afdække noget bevis på, at Irak havde til hensigt at bruge disse 81 mm rør til noget andet projekt end til afmontering af raketter (som Irak havde forklaret tidligere) ...

"Baseret på tilgængeligt materiale, har IAEA holdet konkluderet, at Irak´s bestræbelser på at importere disse aluminiumsrør sandsynligvis ikke havde nogen forbindelse til fabrikationen af centrifuger og desuden, at det var højst usandsynligt, at Irak kunne have opnået den betragtelige ombygning, der kræves for at bruge dem i et genindsat centrifuge program."

Om mulig endnu mere ødelæggende for den anglo-amerikanske propaganda kampagne var ElBaradei´s eksponering af den påstand, at Irak havde forsøgt at erhverve sig uranium fra Niger. I december 2002, hævdede britisk efterretningsvæsen at have opdaget dokumenter, der beskriver et forsøg fra en irakisk embedsmand på at forhandle sig til købet af uranium under et besøg i Niger i februar 1990. I et materiale dateret december 29, 2002 krævede det amerikanske udenrigsministerium at få at0 vide, hvorfor Irak´s 12.000 sider store overdragelse til FN "ignorerer bestræbelser på at skaffe uranium fra Niger." "Materialet" spurgte, "Hvorfor skjuler det Irakiske regime deres uranium anskaffelse?"

ElBaradei rapporterede til Sikkerhedsrådet:

"Med hensyn til erhvervelse af uranium, har IAEA gjort fremskridt i sine undersøgelser af rapporter om, at Irak har forsøgt at købe uranium fra Niger i de seneste år. Undersøgelsen var koncentreret om dokumenter, der var fremskaffet af et antal lande, der pegede på en overenskomst mellem Niger og Irak vedr. salg af uranium mellem 1999 og 2002.

"IAEA har diskuteret disse rapporter med Iraks og Nigers regeringer, af hvilke begge har benægtet, at der fandt en sådan aktivitet sted. For sin del har Irak forsynet IAEA med en omfattende forklaring på dets relationer med Niger, og har beskrevet et besøg af en irakisk embedsmand i et antal afrikanske lande, inklusive Niger, i februar 1999, hvilket Irak mente kunne have givet anledning til rapporterne.
IAEA var i stand til at gennemse korrespondence fra forskellige sektioner af den nigerianske regering og til at sammenligne form, format, indhold og underskrifter på denne korrespondence med de, der vedrører den angivelige anskaffelses-relaterede dokumentation.

"Baseret på en grundig analyse har IAEA i overensstemmelse med
udenforstående eksperter konkluderet, at disse dokumenter - der udgjorde grundlaget for rapporterne om nylige uranium transaktioner mellem Irak og Niger - faktisk ikke er autentiske. Vi har derfor konkluderet, at disse specifikke påstande er ubegrundede" (fremhævelse tilføjet D.N.)

Hvis vi må være så fri at formulere resultaterne i et mindre formelt sprog, så har Blair-regeringen i London brugt dokumenter tilvirket af deres efterretningsvæsener til at opdigte et argument for krig.

Dette blev ivrigt grebet af Bush administrationen, der sandsynligvis vidste, at dokumenterne var falske, til det samme formål. I betragtning af de tilsigtede konsekvenser af denne fabrikation - invasion af Irak og lemlæstelse og drab på hunderedetusinder af dets befolkning - er de som planlagde, udførte og gjorde brug af denne provokation kriminelle i begrebets mest grundlæggende og afgørende betydning.

I sin konklusion opsummerede ElBaradei resultaterne af IAE´s arbejde i Irak: "Efter tre månederes indgående inspektioner, har vi til dato ikke fundet noget vidnesbyrd om eller plausible indikationer på genoptagelse af et kernevåben-program i Irak."

Blix og ElBaradei´s fælles rapporter udgør en tilintetgørende tilbagevisning af de erklæringer, som blev fremsat af den amerikanske præsident den foregående aften. Men, for at sige det ligeud, hvis deres hensigt kun var at svare Bush, så tilvejebragte de meget mere, end hvad der faktisk var behov for for at indfri deres begrænsede opgave.

At høre Bush sno sig formålsløst fra den ene absurditet til den anden kræver ikke kun forudindtagethed, men at man afskriver al kognitiv aktivitet. Efter at have omringet Irak med 300.000 tropper, forklarede Bush f.eks. at "Dets regerings form og lederskab er det op til det irakiske folk at vælge." Fem minutter senere erklærede han, "Vi vil ændre Irak´s regime til de irakiske folks bedste."

Hele pressekonferensen var fyldt med sådanne stupide og tankeløse modsigelser.

Selv de af os, der, belastet af professionel ansvarlighed er tvunget til at lytte til og læse, hvad præsidenten siger, kan ikke andet end føle, at hans ord på en eller anden måde er blevet degraderet af erfaringen. Til trods for de navnkundige seks grader af adskillelse, skammer man sig over den opvisning af uvidenhed, kynisme og sadisme, der tv transmitteres fra det Hvide Hus. Abraham Lincoln havde trods alt engang sin bolig i den bygning.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -