| Analyse |
FNs Sikkerhedsråd gummistempler Washingtons fortsatte underkuelse af IrakAf
Peter Symonds Den enstemmige vedtagelse i FN´s Sikkerhedsråd i tirsdags af at støtte den amerikansk-britisk sponsorerede resolution om Irak har endnu en gang demonstreret organisationen ikke er andet end et snusket afregningskontor for imperialistiske interesser. Trods alle de fine ord om at etablere et demokratisk og uafhængigt Irak har Frankrig Tyskland , Rusland og Kina alle givet deres godkendelse af den fortsatte neo-koloniale besættelse af landet uanset en fortsat og voksende folkelig modstand. Efter et mundhuggeri over betydningen af "fuld suverænitet" og forskellige tilføjelser til resolutionen, stemte alle 15 lande for at tiltræde den største af alle løgne - at den bande håndlangere, som blev installeret sidste uge som den nye midlertidige regering, repræsenterer den irakiske befolknings vilje. Det overvældende flertal af befolkningen har overhovedet ingen indflydelse på hverken valget af regime eller de betingelser, hvorunder amerkanske embedsmænd, bakket op af 160.000 amerikansk ledede tropper vil fortsætte med at dominere alle aspekter af irakisk tilværelse. Alle de nye ministre støtter den illegale amerikanske invasion af Irak, og de er blevet omyggeligt efterkontrolleret af Washington. De fleste af dem er medlemmer af partier og organisationer, der har været på amerikansk lønningsliste i årevis. Nogle af dem blev endda indsat med Washington´s hjælp. Den udpegede premiereminister Ayad Allawi har arbejdet med den britiske efterretningsorganisation M16, derefter for CIA siden 1970´erne, og han erklærede onsdag, at han ikke skammede sig over at være "i kontakt" med mindst 15 efterretningsvæsener. De invendinger.. som Frankrig og Tyskland har rejst over det amerikanske militærs rolle, understregede den kendsgerning, at Washington fortsat er ved roret. Bush administrationen forkastede forsøg på at give den midlertidige regering veto over amerikanske militære operationer, og accepterede i stedet en række meningsløse tilføjelser, der bevarer et "fuldt partnerskab" mellem amerikansk og irakisk militær. Men amerikanske styrker vil opretholde fuldmagt til at gennemtrevle landet efter forgodtbefindende, ransage huse og tilbageholde fanger. Mens resolutionen nu muliggør en mønstring af den amerikanske militære tilstedeværelse i Irak efter et år, og tillader den irakiske regering at bede amerikanske tropper forlade landet, vil en hvilkensomhelst beslutning om at tilbagekalde FN mandatet kun kunne tilvejebringes i Sikkerhedsrådet, hvor både Washington og London har vetoret. Fuldt på det rene med at han og hans ministre er totalt afhængige af det amerikanske militær, hvis de skal overleve, skrev Allawi til FN og erklærede, at han ønskede, at de amerikanske tropper skal forblive i Irak. Irakisk udenrigsminister Hoshyar Zebari fortalte FN´s Sikkerhedsråd, at han var helt tilfreds med arrangementerne og irettesatte Frankrig, Tyskland og Rusland for at være "mere irakiske end irakerne." Den fortsatte tilstedeværelse i Irak af en enorm amerikansk ledet militærstyrke er en hån imod påstande, om at frie, demokratisk valg vil finde sted i begyndelsen af næste år. Flertallet af Irakere er fjendtligt stemte overfor den amerikanske besættelse, der har gennemført vilkårlige tilbageholdelser, tortur og død tillige med massiv arbejdsløshed og ødelæggelse af en resterende infrastruktur og service sektor. Fuldt ud opmærksom på den udbredte opposition imod USA har Washington overdraget FN jobbet med at iscenesætte en afstemning til næste år for at tilvejebringe en demokratisk fernis over dets forsatte neo-koloniale besættelse. Det virkelige politiske magtcentrum i Irak vil være den amerikanske ambassade, den største i verden med næsten 4.000 medarbejdere. Denne vil være under ledelse af den nuværende amerikanske ambassadør i FN, John Negroponte, en højreorienteret bandit med et langt generalieblad over beskidt arbejde i Central Amerika, som vil tage over efter at den midlertidige irakiske regering formelt får overdraget "suverænitet" d. 30 juni. I
sit arbejde som de facto koloniadministrator vil Negroponte støtte sig
på det bureaukratiske apparat, som er blevet etableret af en lille hær
af amerikanske rådgivere gennem de sidste 12 måneder, og som er kontrolleret
af en række af amerikansk-udpegede kontrolinstanser. For blot et år siden erklærede Frankrig og Tyskland den forestående amerikansk-ledede invasion af Irak for at være uberettiget og endog ulovlig. To måneder senere gav de to europæiske magter komplet efter for det amerikanske pres og bakkede op sammen med resten FN´s Sikkerhedsråd for at godkende den militære besættelse af Irak. Nu har begge lande, tillige med Rusland og Kina gummistemplet det amerikanske marionetregime i Baghdad og den fortsatte effektive amerikanske kontrol med landet. Den russiske præsident
Vladimir Putin tilkendegav sin fulde støtte til resolutionen, idet han
erklærede: "Uden nogen overdrivelse vil jeg erklære, at dette
er et væsentligt skridt fremad." De europæiske magters hykleri understreges af den kendsgerning, at alle de retfærdiggørelser, som Washington har fremført til forsvar for invasionen, er blevet afsløret som løgne og opspind. Ingen masseødelæggelsesvåben er fundet eller nogen forbindelse demonstreret mellem Hussein regimet, og Al Qaeda. USA´s påstande om at have bragt demokrati til Irak er blevet grundigt diskrediteret af afsløringer af systematisk amerikansk tortur af irakiske fanger i Abu Ghraib fængslet. Frankrigs og Tysklands indvendinger imod den amerikanske invasion har ikke på noget tidspunkt haft udgangspunkt i bekymring for den irakiske befolkning. Begge lande støttede den første Golf-krig og FN sanktionernes regime gennem hele 1990´erne, hvilket førte til en dødsrate på en halv million irakere. I opløbet til angrebet på Irak støttede de to magter tillige med resten af Sikkerhedsrådet FN resolution 1441, der indførte et i højeste grad påtrængende våbeninspektions- program og satte kursen imod krig. Bekymringerne i Paris og Berlin bestod i at Washington´s forsøg på at underkue Irak og tilrive sig kontrol med dets enorme oljereserver var et direkte brud på europæiske interesser i hele regionen. I kølvandet på invasionen har begge landene veget tilbage fra en åben konfrontation med USA af frygt for de uundgåelige økonomiske og politiske konsekvenser. Som den åbne anti-amerikanske opstand har udviklet sig i Irak, har alle de store magter slutte sig tættere sammen af bekymring for den politiske virkning på deres interesser i hele Mellemøsten. Ikke desto mindre er der ingen af de underliggende problemer, der fremkaldte spændingerne, der er blevet løst. Uoverensstemmelserne dukkede påny op under G-8 topmødet, der blev afholdt i USA i denne uge. Desperat i nød efter hjælp til at afstive dens besættelse, forsøger Bush administrationern under NATO´s paraply at udvirke indsættelse af europæiske tropper i Irak. Indtil videre har Frankrig og Tyskland uden omsvøb nægtet og også antydet deres uvillighed til at imødekomme amerikanske krav om at afskrive det meste af Irak´s enorme $120 mia store gæld stiftet under Saddam Hussein´s regime. Hvad de øvrige medlemmer af FN´s Sikkerhedsråds medlemmer angå er der ingen tvivl om, at deres stemmer blev opnået i kraft af en blanding af underhånds bestikkelse og mobning. Som en yderligere demonstration af det korrupte arabiske bourgeoisie´s underdanighed under imperialismen, afgav Ageriet sin stemme til fordel for den fortsatte amerikanske underkuelse af Irak. Landets FN ambassadør hyldede beslutningen som et historisk øjeblik for den irakiske befolkning, som nu ville genvinde sin uafhængighed, suverænitet og værdighed. Pakistan stemte også for resolutionen og har
indikeret, at det vil bidrage med tropper til en Alt i alt vil den beskidte øvelse i Sikkerhedsrådet kun tjene til yderligere at rive den humanitære maske af FN´s ansigt. Oversættelse: Hans Pendrup - End - |