| Analyse |
Imperie-økonomiAf Walden Bello
Overekspansionens økonomi og politik Al diskussion om det sandsynlige resultat af Bush administrationens økonomiske politik må tage både den amerikanske og den global økonomis tilstand og det bredere strategiske billede i betragtning. Et væsentligt grundlag for vellykket imperial styring er en ekspanderende national og global økonomi - en udvikling, der kan sættes i stå af en fremtidig langvarig periode med deflation og stagnation, som med større sandsynlighed vil udløse indbyrdes kapitalistiske rivaliseringer. For uden legitimitet er imperial styring fundamentalt ustabil. Det romerske imperium løste f.eks. sine legitimitetsproblemer i form af politiske og ikke militære midler. Det udvidede romersk borgerskab til herskende grupper og ikke-slave befolkninger i hele imperiet. Politsk borgerskab kombineret med en vision om imperiet som garant for fred og velstand for alle skabte det uhåndgribelige, men uomgængelige element, der hedder legitimitet. Det skulle være overflødigt at gøre opmærksom på, at udvidet borgerskab ikke spiller nogen rolle i den amerikanske imperiale orden. Faktisk er amerikansk borgerskab skinsygt reserveret for en meget lille minoritet af verdens befolkning, til hvis territorium adgangen er strengt kontrolleret. Undergivne befolkninger har ikke mulighed for integration, men holdes i skak enten med magt eller truslen om brug af magt i kraft af et system af globale eller regionale regler og institutioner - World Trade Organization, Bretton Woods systemet, NATO - som i stigende grad er klart manipuleret til at tjene det imperiale centrum´s interesser. Selv om udvidelse af universelt borgerskab aldrig har været et redskab i det amerikanske imperiale arsenal, så fandt Washington under sin kamp med kommunisme i tiden efter 2. verdenskrig frem til en politisk formel til legitimering af dens globale ambitioner. De to elementer af denne formel var multilateralisme som et system til global styring og liberalt demokrati. Som Frances Fitzgerald bemærkede i Fire in the Lake, så var løftet om udvidelse af liberalt demokrati et meget kraftfuldt ideal, der ledsagede amerikansk våbenmagt under den kolde krig. I Idag er Washington- eller Westminstertypen på liberalt demokrati imidlertid i vanskeligheder over hele den tredje verden hvor det er blevet reduceret til en facade for oligarkisk herredømme, som det er tilfældet på Philippinerne, i Pakistan før Mussharefs diktatir og over hele Latin Amerika. Faktisk er liberalt demokrati i Amerika blevet både mindre demokraisk og mindre liberalt. Der er helt sikkert ikke mange i den tredje verden, der opfatter et system, der er næret og korrumperet af de store selskabers penge, som en model. Bush folkene er ikke interesseret i at skabe en ny Pax Romana. Det, de ønsker, er en Pax Americana, hvor de fleste af de undergivne befolkninger, som araberne, holdes i skak af en sund respekt for dødbringende amerikansk magt, mens loyaliteten fra andre grupper som den Philippinske regering købes med løftet om kontanter. Uden nogen moralsk vision til at binde det globale flertal til den imperiale orden kan denne form for imperial styring imidlertid kun inspirere til en ting: modstand. Det store problem for den ensidige udenrigspolitik (unilateralismen) er overekspansion eller et misforhold mellem de Forenede Staters mål og de resourcer, der er nødvendige for at opnå disse mål. Overekspansionen er relativ, dvs, den er i vid udstrækning en funktion af modstand. En overekspanderet magt kan faktisk være i en værre situation selv under en betragtelig forøgelse af dens militære magt, hvis modstanden imod dens magt vokser i endnu højere grad. Blandt nøglefaktorerne i forbindelse med overekspansion er følgende: - antændingen af arabiske og muslimske følelser i Mellemøsten, Syd Asien og Sydøst Asien, der øger den ideologiske tilslutning til islamiske fundamentalister - hvilket netop var hvad Osama bin Laden først og fremmest havde håbet på; - sammenbruddet af koldkrigsalliancen og fremkomsten at en ny modsatrettet alliance med Tyskland og Frankrig i centrum; - tilsynekomsten af en magtfuld global borgerbevægelse rettet imod amerikansk unilateralisme, militarisme og økonomisk overherredømme, hvis seneste væsentlige udtryk er den globale anti-krigs bevægelse; - magtgennembruddet for anti-neoliberale, anti-amerikanske bevægelser i Washingtons egen baggård - Brasilien, Venezuela og Equador - mens Bush administrationen er optaget af Mellemøsten. - en tiltagende negativ virkning af militarisme på den amerikanske økonomi i takt med at militært forbrug bliver afhængig af underskudsfinansiering, som igen bliver mere og mere afhængig af finansiering fra udenlandske kilder, hvilket skaber mere stress og belastning i en økonomi, der allerede er i pinagtig stagnation. Konklusion: globaliseringsprojektet er i krise. At det kan få et comeback via et demokratisk eller republikansk præsidentskab kan ikke udelukkes, især eftersom der er indflydelsesrige globaliseringsstemmer i det amerikanske erhvervsliv - deriblandt Georges Soros - der udtrykker opposition imod Bush administrationens ensidigt orienterede politik Dette er imidlertid temmelig usandsynligt, og unilateralisme vil formentlig være fremherskende i nogen tid fremover. Vi er kort sagt kommet ind i en historisk malstrøm præget af langvarig økonomisk krise, udbredelse af global modstand, tilbagevenden til magtbalancen mellem center-stater, og tilbagevenden til akute inter-imperialistiske modsætninger. Vi er nødsaget til at have en sund respekt for amerikansk magt, men vi må heller ikke overvurdere den. Der er tegn på, at USA er alvorligt overekspanderet, og at det, der fremtræder som manifestationer af styrke, faktisk kan være symptomer på strategisk svaghed. Uddrag ----------------------------------------------- Imperium og modstand i dagTransnational Institute 25. juni, 2004 I
løbet af det sidste år har jeg, som så mange af os, fortrinsvis
været optaget af et emne, Irak. Irak har, som Bob Woodward formulerer det
i sin bog Plan of Attack, "suget alt ilten ud af systemet." Overekspansion Lad mig
konkludere med at sige, at tingene kan kun blive værre for USA i Irak. Desuden
har den irakiske modstand transformeret den globale ligning. USA er svagere i
dag, end det var før 1. maj 2003. Den atlantiske alliance, der vandt den
kolde krig, fungerer ikke længere. Situationen i Afghanistan er mere ustabil
nu end sidste år, og amerikanske tropper er også låst fast der.
Islamisk vækkelse, som USA har sat sig selv ind imod, spredes nu med større
kraft. I Latin Amerika har vi nu regeringer i Brasilien, Argentina, Venezuela
og Bolivia, der åbenlyst er imod den gamle neoliberale politik, der er dem
påført af Washington. Verdenshandelsorganisationen WTO er i alvorlige
vanskeligheder efter sammenbruddet af dets ministermøde i Cancun sidste
september, og Washingtons vision om den pan-amerikanske frihandels-organisation
"Free Trade Association of the Americas" (FTAA) slog fejl som projekt
takket være Latin Amerikansk opposition under FTAA Ministerialmødet
i Miami sidste november. Det er min opfattelse, at imperiets krise ikke blot er godt for verden. Det er også godt for de Forenede Staters befolkning, for det åbner for amerikaneres mulighed for at forholde sig til andre folk som ligeværdige og ikke som herrer, virkelig lære af dem og virkelig respektere dem og værdsætte dem. Det fejlslagne imperium er endvidere forudsætningen for virkeliggørelsen af den oprindelige demokratiske republik, der var perspektivet for USA før det blev kapret til at være et imperialt demokrati. Oversættelse: Hans Pendrup ------------------------------ Walden
Bello er direktør for Focus on the Global South n Bangkok og professor
I offentlig administration og sociologi ved University of the Philippines. Hans
seneste bøger er 'Deglobalisation: Ideas for a New World Economy' (Zed
2002), ' Dark Victory: The United States and Global Poverty' (updated 2nd edition;
TNI/Food First/Pluto 1999) og ' A Siamese Tragedy: Development and Disintegration
in Modern Thailand' (Food First/Zed 1998) . Også af Walden Bello: Den
imperiale ledelses selvmodsigende strategier Fallujah
and the Forging of a New Iraq - End - |
