GLOBAL KAPITALISME OG AMERIKANSK IMPERIUM

Introduktion til et essay i Socialist Register af Leo Panitch og Sam Gindin og til Gilbert Achcar's Syv teser om den nuværende periode, krigen og anti-krigs bevægelsen

Ved Hans Pendrup

Se hele Leo Panitch og Sam Gindin's essay her (pdf - 62 sider)
Global Capitalism and American Empire

Se Gilbert Achcar:
Syv teser om den nuværende periode, krigen og anti-krigs bevægelsen

´Amerikansk imperialisme ... er blevet gjort plausibel og attraktiv til dels ved dens insisteren på, at den ikke er imperialistisk"
Harold Innis, 1948

I 1997 udkom et af de væsentligste bidrag til forståelse amerikansk udenrigspolitik i de seneste årtier. Ophavsmanden var tidl. præsident Carters sikkerhedspolitiske rådgiver Zbigniew Brzezinski, der med sin bog, The Grand Chessboard: American Primacy and its Geostrategic Imperatives, formulerede USA's uomgængelige opgaver i det 21. århundrede.
De tre overordnede mål for den amerikanske geopolitiske strategi er iflg. Brzezinski, "at forhindre indbyrdes forståelse og at opretholde sikkerhedspolitisk afhængighed blandt vasalstaterne, at sikre de skatskyldiges (tributaries) føjelighed og at forhindre barbarerne i at slå sig sammen" (... Chessboard s. 40).

I sin egenskab af rådgiver for Carter var Brzezinski siden arkitekten bag CIAs bevæbning af de konservative muslimske mujahediners provokation af den sovjetvenlige regeringsmagt i Afghanistan, som resulterede i den sovjetiske besættelse og senere tilbagetrækning fra Afghanistan.
Se Interview m. Brzezinski her

Det er velkendt, at Osama bin Laden i den sammenhæng fungerede som et redskab for den amerikanske udenrigspolitik. Brzezinski er i dag trods sit tilhørsforhold til det demokratiske parti stadig en indflydelsesrig skikkelse i amerikansk udenrigspolitik. Bl.a. i sin egenskab af formand for the American Committee for Peace in Chechenya (ACPC),der som medlemmer rummer flere af Bush-administrationens centrale politikere (se "Tjetjeniens Amerikanske Venner" på Stop Terrorkrigen).

Ikke mindst bemærkelsesværdigt er det, at disse politikere i 1997, altså samme år som Brzezinski´s bog udkom, var medunderskrivere på den principerklæring, der under betegnelsen Project for a New American Century (PNAC) siden d. 11 sept. har leveret de ledende principper for amerikansk udenrigspolitik.
(Se artikler om PNAC på Stopterrorkrigen)

I et veldokumenteret essay fra september d.å. skitserer Leo Panitch og Sam Gindin i Socialist Register baggrunden for denne udvikling, der har medført genbrug af begrebet imperialisme i forbindelse med amerikansk udenrigspolitik.

Siden 1999, hvor New York Times Magazine på forsiden publicerede en artikel af Thomas Friedman med titlen ´Manifesto for a Fast World´ har begrebet imperialisme gradvist vundet udbredt indpas og accept i debatten om amerikansk udenrigspolitik, efter at det siden afslutningen af 2. verdenskrig har været afvist fra konservativ side og som konsekvens af den massive tilbagerulning af marxistisk politisk-økonomisk teori også gledet ud af den socialistisk orienterede udenrigspolitiske diskussion.

Siden den amerikanske invasion af Irak har det imidlertid vist sig umuligt at komme uden om begrebet imperialisme som benævnelse for den amerikanske supermagts interventioner i udviklingslandene. Det er på denne baggrund, at Panitch og Gindin i deres essay har sat sig for igangsætte en "gentænkning af imperialisme".

Læst i forlængelse af den franske marxist Gilbert Achcar´s "Syv teser om den aktuelle periode, krigen og anti-krigs bevægelsen", der foreligger i oversættelse på "Stop Terrorkrigen" og evt. suppleret med videofilmen "Hijacking the Catastrophe", der kan ses på Information Clearing House´s webside, er man udstyret med ganske gode forudsætninger for at forstå hovedtrækkene af den katastrofale situation, som den amerikanske imperialisme har bragt verden og ikke mindst Balkanlandende, Afghanistan og Iraks befolkninger i, og dermed også bevæbnet med forudsætninger for at bidrage til genopbygningen af en langsigtet anti-krigsbevægelse i forlængelse af de verdensomspændende demonstrationer d. 15. febr. 2003.

Et sammendrag af Gilbert Achcar's Syv teser om den nuværende periode, krigen og anti-krigs bevægelsen

1. Den irakiske besættelse er helt i overensstemmelse med den ekspansionistiske "grand strategy", der blev indledt af USA i slutningen af den kolde krig.

2. Terroristangrebet d. 11. september 2001 forsynede George W. Bush administrationen med en historisk lejlighed til dramatisk at fremskynde og fuldføre denne proces i form af "krigen mod terror."

3. Den strategiske beslutning om at opfølge og tilvejebringe ensidig amerikansk dominans over verden er en logisk konsekvens af den neoliberale orientering, som den globale kapitalisme har anlagt og pålagt hele planeten i form af den generelle proces, der sammen- fattes i begrebet "globalisering".

4. Den genoptagne og uforholdsmæssigt intensiverede oprustning overfor resten af verden ... der satte ind, hvor den kolde krigs våbenkapløb med USSR sluttede ... blev ledsaget af fornyet aktivitet fra Washingtons side med sigte på styring af internationale forhold.

5. Den irakiske fiasko har vendt opmærksomheden i retning af behovet for at vende tilbage en mere subtil kombination af militær overlegenhed og accept af et minimum af samforståelse med traditionelt allierede magter (NATO, Japan), om ikke med alle verdensmagterne indenfor rammerne af FN. Naturligvis har samforståelse en pris. USA må med dygtighed tilgodese et mindstemål af sine partneres interesser og samtidig sikre hovedparten af udbyttet for sig selv.

6. Den politiske styrings gennemgående karakter i forbindelse med den amerikansk ledede imperialistiske verdensorden efter den kolde krig har indledt en lang historisk periode af uhæmmet militær interventionisme. Anti-krigs bevægelsen er den eneste kraft, der er i stand til at vende denne tingenes tilstand.

7. Tilbageslag for den amerikansk-ledede besættelse i Irak har skabt betingelser for et væsentligt skift i amerikansk offentlig mening og for en magtfuld og uafvendelig stigning i stemningen til fordel for at bringe tropperne hjem.

Gilbert Achcar konkluderer:

Kun et stort opsving i anti-krigs bevægelsen forstærket af en anti-krigsorienteret offentlig mening i USA og rundt omkring i verden og kombineret med pres fra den irakiske befolkning, kan tvinge Washington til at løsne sit greb om et land, hvis økonomiske og strategiske betydning er langt større end Vietnam´s, og som allerede har kostet så mange milliarder af dollars at invadere og besætte. ….

Vi har en historisk mulighed for at genoptage fremdriften fra 15 februar 2003 og for at genopbygge en langsigtet anti-krigs bevægelse. Denne bevægelse kunne transformere den amerikansk ledede Irak eventyr til et ny Vietnam i en politisk forstand: en ny langsigtet lammelse af den imperialistiske krigsmaskine. Kombineret med fremvæksten af en global mobilisering mod neoliberalismen kan dette åbne vejen til de fundamentale sociale og politiske forandringer, der er påtrængende nødvendige i denne verden af accelerende vold.

Hans Pendrup

- End -