Strategisk koordination Rusland - Kina

Af Ray McGovern

Miami Herald
22. december 2004

Mens præsident Bush, hans neokonservative rådgivere og centrist-demokrater soler sig i varmen omkring Amerikas status som "den eneste tilbageværende supermagt i verden," er der flere tegn på, at andre store magter ikke har til hensigt at gå i forsvarsposition og aflyse deres egne bestræbelser på at skabe historie.

De mest slående resultat af den russiske forsvarsminister Sergei Ivanovs fire-dages besøg i Kina sidste uge var overenskomsten om at holde "omfattende fælles militærøvelser på kinesisk territorium i 2005" (citeret fra Russisk Interfax nyhedsagentur). Det var Ivanovs anden rejse til Beijing dette år, og kinesisk præsident Hu Jintao brugte lejligheden til at erklære, at "kinesist-russisk strategisk koordination har nået et uhørt højt niveau."

Forbedrede relationer

For de, der er bekendt med den bitre karakter af russisk-kinesiske relationer gennem årene, er bekendtgørelsen af fælles militærøvelser forbavsende. Skiftet fra ekstrem fjendtlighed til tilnærmelse er et vandskel i den bredere strategiske sammenhæng. Den kendsgerning, at forbedringen af relationerne har været gradvist stigende gør det ikke mindre reelt ... og ikke mindre en potentiel trussel imod amerikanske interesser.

Denne begivenhed, der stort set er blevet ignoreret af amerikanske medier, kommer i kølvandet på den sovjetiske præsident Vladimir Putins besøg i Beijing, hvor han sagde, at bilaterale relationer havde nået "usammenlignelige højder". Putin undertegnede så en overenskomst, der tilendebragte den sidste af konflikterne langs den 7.500 kilometer lange grænse mellem de to lande, afviklede de puf og stød, der havde ført til væbnede sammenstød i 1960´erne og ´70´erne. Putins besøg frembragte også en overenskomst om i fællesskab at udvikle russiske energireserver, en overenskomst, som Kina håber vil bidrage til at fuel dets voksende økonomi.

Kinesisk russiske bilateral handel er vokset med stormskridt. Særlig vigtigt er Kina blevet Ruslands våbenindustris guldstjernede kunde. Dette år bruger kineserne omkr. $2 mia til våben. For Rusland er disse salg en vigtig kilde til eksportindtægter og holder nøgleelementer af dets forsvarsindustri flydende. Afskåret fra våbensalg fra Vesten er Beijing kommet til at mere og mere at forlade sig på Rusland i henseende til sofistikerede våben og teknologi.

Klar til konfrontation med voldsmanden

Før 9/11 nåede fremskridt i politiske økonomiske og militære relationer et højdepunkt med afslutningen af en kinesisk-russisk traktat undertegnet af Putin og præsident Jiang Zemin i Moskva i juli 2001. Denne traktat afspejlede et engagement i et nært samarbejde i forbindelse med konfrontationen med det, de anser for verdens store voldsmand. Invasionen af Irak i marts 2003 øgede i høj grad tilskyndelsen til et sådant samarbejde, der nu blev gjort mere håndgribeligt med planlægningen af fælles militær øverlser.

Hvad Washingtons problemer i Irak angår ser russere og kinesere med blandede følelser på det morads, som de amerikanske styrker prøver at kæmpe sig fri af: Uro over, hvad de ser som en umådeholden, uforudsigelig amerikansk krigeriskhed og skadefryd over den fiasko, som er resultatet af overordnede amerikanske civile-forsvarsmyndigheders uformåenhed, og over karriere-mentaliteten blandt generalerne, af hvilke mange ved bedre, men mangler mandsmod til at fortælle deres overordnede at krigen i Irak ikke kan "vindes".

Hvad der ser ud til at stå klart er, at Kina og Rusland overvejende på grund af det britisk amerikanske angreb på Irak har til hensigt at give hinanden meningsfuld politisk opbakning, hvis Washington kaster sig ud i et nyt militært eventyr ... imod Irak f.eks. Og pas på! Denne samme forsikring af gensidig støttet kunne opmuntre russere eller kinesere til at kaste sig ud i deres egne problematiske aktioner (overfor Taiwan eller Ukraine, f.eks.), og det i jo højere grad de amerikanske synes at være dømt til at traske rundt i Irak i den nærmeste fremtid.

USA er ikke hovedsigtet

I lighed med underjordiske geologiske lag, der forskyder sig gradvist, kan forandringer med overvældende politiske tilbageslag optræde så gradvist, at de næsten er umærkelige ... indtil jordskælvet. I løbet af de sidste mange år har der været en temmelig bred enighed blandt specialister om, at Rusland og Kina til trods for gradvise tilnærmelser begge stadig er mere interesserede i at udvikle gode relationer med de Forenede Stater end med hinanden

Nogen vil være nødt til at fortællle amerikanske politikmagere, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet længere og hjælpe dem til at forstå, hvorfor dette er vigtigt og advare dem om, at hybris altid har ført til et tragisk endeligt.

Ray McGovern begyndte sin 27-årige karriere i CIA som analytiker af Sovjet relationer med Kina og Sydøst Asien. Han er medlem af styringsgruppen for Veteran Intelligence Proffessionals for Sanity.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -