Europa
 

John Pilger om Tony Blair

Uddrag af artikel i Daily Mirror 29.01.03

... At kalde Blair bare en "skødehund" er det samme som at give ham mulighed for at distancere sig fra de drab ¨på uskyldige irakiske mænd, kvinder og børn, som han er medansvarlig for.

Han repræsenterer den farligste eftergivenhedspolitik menneskeheden har været vidne til siden 1930´erne. Den nuværende amerikanske elite er vor tids Tredje Rige, selvom denne karakteristik ikke burde
få os til at glemme, at der blot er tale om en videreudvikling af mere end et halvt århundredes nådesløs amerikansk statsterrorisme: fra atombomber kynisk nedkastet over Japan som en melding om den nye magt til de dusinvis af lande, der direkte eller pr. stedfortræder er blevet invaderede for at ødelægge demokrati, hvorsomhelst det er kommet på tværs af amerikanske "interesser" i form af en umættelig appetit på verdens resourcer som f.eks. olje.

Når du næste gang hører Blair eller Straw eller Bush tale om at "bringe demokrati til Iraks befolkning", så husk, at det var CIA, der installerede det Ba´ath parti i Bagdhad, som Saddam Hussein er udklækket af.

"Det var mit favoritkup," sagde den ansvarlige CIA-mand. Når du næste gang hører Blair og Bush tale om en "rygende pistol" i Irak, så spørg, hvorfor den amerikanske regering sidste december konfiskerede
8.000 sider af Irak´s våben-deklaration under henvisning til, at de indeholdt "følsomme oplysninger", som nødvendiggjorde "lidt redigering."

Følsomme, mildt sagt. De originale irakiske dokumenter opregnede 150 amerikanske, britiske og andre udenlandske selskaber, der forsynede Irak med dets atom-, kemisk og missil teknologi, mange af dem i form af illegale transaktioner. I 2000 blokerede Peter Hain, dengang udenrigsminister, et parlamentarisk spørgsmål og offentliggørelse af den fulde liste over lovovertrædende britiske selskaber. Han har aldrig forklaret hvorfor....

Lad os se i øjnene, hvad Bush-Blair angrebet vil gøre ved vore medmennesker i et land, der allerede er ramt af en embargo styret af Amerika og England og med sigte ikke på Saddam Hussein, men på den civile befolkning, som er afskåret fra endog vaccine til børnene.

Sidste uge bekendtgjorde Pentagon i Washington sagligt, at det havde til hensigt at ryste Irak "fysisk, emotionelt og psykologisk" ved at lade 800 krydsermissiler regne ned over dets befolkning i to dage.

Det vil være mere end dobbelt så mange missiler, som blev affyret under de 40 dage, som Golf Krigen i 1991 varede.

En militær strateg ved navn Harlan Ullman fortalte amerikansk tv: "Der vil ikke være en sikker plet i Baghdad. Selve omfanget af dette er aldrig før set, har aldrig før været under overvejelse."

Strategien er kendt under betegnelsen Shock and Awe og Ullman er øjensynlig dens stolte opfinder. Han sagde: "Du får denne øjeblikkelige virkning, nærmest lige som kernevåben over Hiroshima, noget der ikke tager dage eller uger, men minutter."

Hvad vil hans "Hiroshima virkning" faktisk gøre imod en befolkning, hvoraf næsten halvdelen er under 14 år?

Svaret findes i et "fortroligt" FN dokument, baseret på verdens sundheds organisationen WHO´s skøn, der siger, at "så mange som 500.000 mennesker kan få behov for behandling som følge af direkte og indirekte skader."

Et Bush-Blair angreb vil ødelægge "et fungerende primært sundheds- system" og afskære 39% af befolkningen fra rent vand. Der vil "sandsynligvis udbryde sygdomme i epidemisk eller endog altomfattende størrelsesorden."

Det er Washington´s fuldstændige ligegyldighed overfor al menneskelighed, tror jeg, sammen med Blair´s løgne, der har vendt de fleste mennesker i dette land imod dem, deriblandt folk, som ikke har protesteret før. Sidste weekend sagde Blair, at der ikke var behov for at FN´s våbeninspektører fandt "en rygende pistol" som begrundelse for et angreb på Irak.

Sammenlign dette med hans forsikring i oktober 2001 om, at der ikke ville blive nogen "større krig" imod Irak, medmindre der var "absolut bevis" for irakisk meddelagtighed i d. 11 sept. Men der har ikke været noget bevis.

Blair´s bedragerier er for talrige til at blive opregnet her. Han har løjet om karakter og virkning af embargoen på Irak ved at dække over den kendsgerning, at Washington med England´s støtte tilbageholder humanitær forsyning godkendt af FN´s Sikkerhedsråd for mere end $5 mia.

Han har løjet om Iraks køb af aluminiumsrør, som han fortalte parlamentet var "nødvendige for at berige uranium". Det Internationale Atom Energi Agentur har direkte benægtet dette.

Han har løjet om en irakisk "trussel", som han først opdagede efter d. 11 sept. 2001 da Bush gjorde Irak til et uberettiget mål for sin "krig imod terror". Blair´s "Irak dossier" er blevet tilbagevist af menneskerettighedsgrupper.

John Pilger: Blood On His Hands Tony Blair is a Bloody Coward, a Liar and an Enemy of Humanity
Originalartiklen i Daily Mirror 29.01.03

Redigeret og oversat af Hans Pendrup

- End -