Hellig krig og terrorisme

Af Interrpres

På to et halvt års-dagen for flyangrebene på World Trade Center kom bombeangrebene i Madrid som endnu en påmindelse om den blodige virkelighed i den ”Nye verdensorden”. 'Krigen mod terror', som Georg W Bush erklærede i efteråret 2001, har dræbt 50 000 mennesker, de fleste uskyldige, som de massakrerede i Madrids pendeltog.

Bombe-terroren sendte en bølge af sorg og bestyrtelse gennem Spanien og videre ud i Europa. 201 mennesker hvoraf flere børn døde i torsdagens bombe-angreb i Madrid. Mere end 1 600 såredes.

Nu er terrorismen blevet et europæisk anliggende siges det - så europæisk, at man i EU taler om at skabe en fælles efterretningstjeneste, et gigantisk PET, og EU-kommissionens formand Romani Prodi vil nedsætte en særlig antiterrorist-kommissær.

Hvem som står bag bomberne i Madrid står ikke klart med sikkerhed.
Hovedmistænkt er en marokansk terror-gruppe, som også var ansvarlig for et blodigt selvmords-attentat i Casablanca i fjor. Det siges at denne gruppe har forbindelser til det myteomspundne al-Quaida. Også derfor kobles udåden i Madrid til Spaniens deltagelse i angrebet på Irak.

Fra demonstrationen uden for Partido Populars hovedkontor i Madrid dagen før valget. Demonstranterne krævede 'sandheden'

Og det var hvad Nato-landet Spaniens regering for alt i verden ville undgå. For Folkeparti-(Partido Popular)-regeringen har trukket Spanien ind i en aggressionskrig i strid med folkeretten og FNs Charter og ikke mindre betydningsfuldt:
Spaniens regering besluttede at støtte aggressionen mod det irakiske folk på trods af det spanske folks modstand mod krigen i Irak, udtrykt i millionstore anti-krigs demonstrationer.

En majoritet af de spanske folk er modstandere af krigen, og mange ser attentatet som en hævn for Spaniens støtte til Washingtons og Pentagons krig. Borgerlige spanske medier anslår, at mellem 80 og 90 % af det spanske folk er imod krigen i Irak.

Aznar-regeringen ville undgå at valgkampen kom til handle om Spaniens deltagelse i Overfaldet på Irak. Derfor var det vigtigt for Folkeparti-regeringen, at valgkampen ikke kom til at handle om sammenhængen mellem angrebet på Irak og bomberne i Madrid

Aznar mørklagde islamist-sporet

Spaniens Statsminister José Maria Aznar försøgte allerede den 11.marts om formiddagen efter morgenens terrordåd at få landets massemedier til at udpege de baskiske ekstremister som de skyldige til bomberne.

- Samme dag som massakren skete sagde Aznar personligt til mig og til chefernea for andre dagblade at ETA uden mindste tvivl var de skyldige, udtalte Antonio Franco, chefredaktør på den katalanska avis ”El Periodico”.

Da fandtes der allerede tegn som tydede på at muslimske ekstremister kunne ligge bag bomberne. Efterhånden som der kom stadig flere tegn på at det ikke var ”baskiske terrorister” som lå bag begyndte offentligheden at mistænke regeringens kurs.

Nyhedsbureau anklages for censur

Journalister ved det statlige spanska nyhetsbureau EFE hævder at de blev censurerede og manipulerede af deres chefer på bureauet. Allerede samme morgen som tog-bomberne eksploderede fik EFE kendsskab til de spor som pegede mod islamister, men oplysningerne måtte ikke offentliggøres, fortæller journalisterne. De hævder at EFE allerede samme morgen som bomberne eksploderede i de fire pendeltog, vidste at politiet havde fundet en mobiltelefon instillet på arabisk i en bil i forstaden Alcala de Henares og at en af terroristerne var død. Den information blev ikke sendt ud.

De spanske myndigheder fandt den stjålne varevogn parkeret ikke langt fra banegården i Alcala. I den fandtes sprængstoffer og detonatorer af samme type som blev brugt i togvognene. Der blev også fundet en båndindpilning af koranvers, hvilket pegede mod at islamiske ekstremister stod bag bombe-terroren.

”Formidlingen af information fra kilder som EFE-journalisterne kontaktet som omtalte radikal islamistisk terrorisme var udtrykkeligt forbudt”, hævder journalisterne i en udtalelse i tirsdags, ifølge Nyhedsbureauet AFP. EFE-journalisterne kræver nu at chefen Miguel Platon skal gå af.
Han fremtvang ”et regime af manipulation og censur” for at hjælpe den afgående statsministeren Jose Maria Aznars parti i søndagens valg, hævder journalisterne.

Andre spanske og udenlandske journalister anklager også myndighederne for at have ført dem bag lyset, og for at de blev censurerede i deres rapportering om bombedåden. Ifølge spansk og internationel presse ringede den nu detroniserede statsministeren Aznar i timerne efter attentatet rundt til nyhedsmedierne, hvor han slog fast at det var ETA som lå bag bomberne.

Foreningen af udenlandske journalister har også fremført en formel protest mod at regeringen bevidst førte dem bag lyset for at få dem til at tro at ETA stod bag terroren.
”Torsdag den 11. marts om aftenen fik visse udvalgte journalister en appel fra direktionen i kommunikationsministeriet , hvor man bad os udtrykkeligt om at sige at ETA lå bag angrebene", skrev foreningens formand, Steven Adolf.
Da han bad om en forklaring, opgav ministeriet at der ikke var nogen som havde påtaget sig skylden for attentaterne og at sprængstofferne som blev brugt var samme type som ETA plejede at bruge.

Også Foreningen af udenlandske journalister har afleveret en formel protest mod at myndighederne kontaktede udvalgte udenlandske journalister og udtrykkeligt bedt dem at skrive at attentaterne var udført af den baskiske terror-gruppen ETA.

Spaniens regering løj om terror-bomberne

Den spanske regering holdt bevidst tilbage om hvad den vidste om forbrydelsen i Madrid, for at understøtte mistankernea mod ETA. Det opgiver det tyske rigs-kriminalpoliti ifølge den tyske fjernsyns-kanal ARD, tirsdag aften (16/3).
EU-kernelandet Tysklands kriminalpolitis mand i Madrid fik forkerte oplysninger to gange af de spanske myndigheder. Angiveligt for at skjule at flere fund pegede på at islamister lå bag bomberne.

Frem til valget blev information om, hvilken type af detonatorer, som blev brugt, hemmeligholdt. Desuden fik tyskerne ”fejlagtig” information om hvilken type af sprængstoffer ladningerne indeholdt.

Først blev det opgivet at sprængstoffet var Titadyn, som ETA har brugt ved tidligere attentat. Siden sagdes det at stoffet var Guma 2 echo, også det brugt af ETA. Sprængstofferne, som blev brugt, fremstilledes så sent som i februar af dynamit på Union Explosivos Espanoles (UEE) fabrik i Paramo de Masa, ikke langt fra Burgos i det nordlige Spanien. De syv kobber-detonatorer, som blev brugt, blev stjålet fra et stenbrud udenfor Madrid. Også disse, var fremstillet af selskabet UEEspanoles, meddeler den borgerligt ansete avis El Pais og henviser til undersøgere.

Det er endnu uopklaret hvordan sprængstofferne havnede i gerningsmændenes hænder.

Først i mandags, dagen efter valget i Spanien, fik det tyske politi information om en tredie type sprængstof som ETA aldrig har beskæftiget sig med.
- Sådanne fejlagtige informationer fra en venskabeligt indstillet efterretningstjeneste havde vi aldrig kunnet forestille os, udtalte en højtstående politiofficer fra EU-landet Tyskland, til ARD.

Det fik den tyske indenrigsminister Otto Schilly til allerede i weekenden at kritisere informationerne fra Spaniens regering och myndigheder. Han sagde, at EU-landet Spanien har skjult "vigtig information som påvirkede den tyske risikobedømmelse".

Desuden pålagde den spanske regering ambassadører over hele verden at udbrede ETA-teorien, selv om mange spor altså førte i en anden retning.

Aznar går til FNs sikkerhedsråd

Efter at Folkeparti-regeringen således havde bearbejdet medier og journalister i ind- og udland for at få ”sandheden” om bombe-terroren frem: at ETA stod bag, gik Aznar nu videre til FN og dets Sikkerhedsråd.

Under indtryk af Aznar-regeringens 'overbevisende' argumenter og 'fakta'vedtog FNs sikkerhedsråds 15 (femten!) medlemmer en resolution hvor ETA blev udpeget som den ansvarlige bag eksplosionerne. Det skete fredag aften (12.marts) og det var første gang sikkerhedsrådet havde udpeget en bestemt organisation som skyldig i forbrydelser!

Men hele behandlingen af Irak og dets folk, som gennem snart femten års krig, blokade, isolering og nu en FN-godkendt besættelse med spansk støtte viser, at FN domineres af stormagterne og deres interesser.

Nu hvor det står klart, at det ikke var ETA som stod bag förklarer Spaniens regering i går (16.marts) i et brev til rådet at ”man handlede i god tro” .

Ligesom FN:s sikkerhedsråd ”beklager” at man tidligt udpegede ETA som ansvarlig for udåden.
-Jeg tror at vi alle har lært en lektie her, sagde FN´s generelsekretær Kofi Annan tirsdag da han kommenterede det forhastede udpegning af den baskiske bevægelse ETA som de skyldige til terror-handlingen i FN:s sikkerhedsråd.

Spanien i sorg og vrede

I dagene efter at bomberne tog livet af mere end 200 uskyldige mennesker gik millioner af de spanske folk på gaden for at manifesterede deres sorg, solidaritet og modstand mod både krigen og terroren. Aftenen før valget var titusinder på gaden og krævede sandheden af regeringen, inden de gik til stemmeurnerne.

Flere tusind mennesker samledes lørdag aften udenfor Folkepartiet-PPs partikontorer i flere byer. Statsminister José Maria Aznar anklagedes af cirka 2000 mennesker i Madrid for at have myrdet de 201 ofre med motiveringen at han tog parti for USA i Irakkrigen og sendte 1300 spanske soldater til Irak.
Det fik vice-statsminister Mariano Rajoy til at anklage modstanderne for urostiftelse og oprør i en ophidset tv-tale.

Som et bevis for at regeringen ikke skjuler noget trådte indenrigsminister Angel Acebes frem sent lørdag aften og meddelte at fem personer - tre marokanere og to indere – var arresteret.
Desuden havde en anonym mand "med marokansk accent" i telefonen sagt at et bånd lå gemt i en papirskurv i nærheden af Madrids store moské.
Båndet viste sig at indeholde en meddelelse fra al-Quaidas militært ansvarlige i Europa om at terrornettet udførte sprængningen af de fire tog, sagde minister Acebes.

Men allerede da var det sandsynligvis for sent for Acebes, Aznar og Folkepartiet. Det store flertal af de spanske folk havde gennemskuet det feje og ynkelige spil, som Aznar spillede. Partiet forsøgte bevidst at udnytte bomberne for at skaffe sig stemmer i valget.

De spanske folk havde ventet sig

José Maria Aznars sorti

Spillet er kørt for Signor Aznar og Partido Popular og dets støtte til Bush og Blairs krigseventyr i Irak.

I den borgerligt-liberale presse tales der om, at Europa ikke fuldstændig har forstået den skræk som angrebet på World Trade Center har udløst i de Forenede Stater. Nu hvor den formodede islamiske terror har nået Europa, håber de borgerligt-liberale på en "europæisk opvågnen".
Europa skal uforbeholdent slutte op bag Washington i "krigen mod terrorismen".

Hvordan det går får vi se. De spanske folk drog som bekendt en anden, mere jordnær og menneskelig konklusion -- de straffede Aznars ”terrorkrigs”-regering, som stik imod den folkelige opinion trak Spanien ind i krigen mod Irak og som derved ifølge vælgernes opfattelse åbnede Spanien for islamisk terrorisme.

De spanske folks valg i søndags var mere en protest mod Aznars terrorkrigskurs end det var en støtte til det 'socialistiske arbejder'parti- PSOE. Derfor var PSOEs vigtigste valgløfte at Spaniens 1.300 soldater skal trækkes tilbage inden udgangen af juni måned.

Dog har formand Zapateros allerede nu åbnet op for en 'udvej', nemlig at de 1300 spanske soldater kan blive i Irak, hvis FN inden 1.juli er kommet ind i Irak med en 'holdbar plan'.

Siden George W Bush erkærede krig mod terror i 2001 har mere end 50.000 mennesker mistet livet i det, som kaldes det 21. århundredes nye korstog - de allerfleste lige så uskyldige som ofrene i Madrid.

Det er muligt, at EU ikke tidligere har betragtet terrorismens som et EU-anliggende, ikke før nu, men den statsterrorisme som udgår fra USA, og som Europas ledere i stigende grad står bag, har siden den 11.september 2001 været et blodigt anliggende for menneskene i lande som Afghanistan, Irak og Palæstina.

Og disse mennesker - en afghansk bonde, et irakisk barn og en palæstinensisk kvinde - er ikke mindre uskyldige end de spanske pendeltogs-passagerere.
I fjernsynet græder en spansk kvinde over de børn som mistede livet på Alcala-banegården.
Og vi forstår hende. Og sørger med hende. Men vi må også sørge over de mere end 500.000 irakiske børn som, ifølge FN-organisationer, mistede livet som en direkte følge af de sanktioner mod Irak, som hele Europa stod bag.

- End -