Nej
til krig mod IrakUdtalelser fra danske intellektuelle
og kulturarbejdere Opdateres løbende Kirsten
Thorup: Afgjort på forhånd
»Det er meget uklart,
hvad krigen egentligt går ud på, og man får fornemmelsen af
urent trav. De amerikanske formuleringer virker som hul retorik. Der er ingen
konkrete beviser på bordet med hensyn til masseødelæggelsesvåben,
og det er, som om der er en skjult dagsorden, der vel går ud på at
kontrollere Mellemøsten med henblik på olien.«
– Kan
krigen ikke være berettiget til trods?
»Jeg har en fornemmelse
af, at det hele var afgjort på forhånd: at den krig skulle komme.
Enten på grund af den 11. september eller olien. Der har ikke været
noget reelt forsøg på at finde ud af, hvordan man kunne få
Saddam Hussein væltet på en anden måde end at bombe Irak sønder
og sammen.«
– Så man forhandler – men på skrømt?
»Netop.
Det synes jeg virker meget ubehageligt, når vi nu lever i demokratiske lande:
fornemmelsen af at blive ført bag lyset. Det er uærligheden, som
vækker modstand.«
»Når man tænker på, hvor
meget irakerne har lidt under sanktionerne... så skal de oven i købet
bombes. Der må være andre måde at fjerne Hussein på –
det har USA da stor erfaring med: at fjerne og likvidere statsledere. «
–
Man har jo forsøgt andre metoder?
»Sanktionerne har jo først
og fremmest ramt befolkningen og børn, og der er jo ingen, der har troet,
at sanktionerne kunne fjerne Saddam Hussein. Han har vel tværtimod forstærket
sin magtposition i de forløbne 10 år.«
– Det er retorikken,
du er imod?
»Jeg undrer mig bare. Befolkningerne i Vesten er jo i meget
stort omfang mod krigen – og hvis man virkelig ønskede at overbevise
dem, så er det da underligt, at Bush bliver ved med at gentage de samme
tre sætninger. Det er jo ikke særligt pædagogisk.« Information
06.02.03 Christina Hesselholdt: Et sidste fromt håb
»Jeg
er bange for at der snart ikke er flere håb for, at krigen ikke kommer.
Jeg holder fast i et sidste fromt håb om, at den måske blive stemt
ned i Sikkerhedsrådet, og at det er nok til at blokere for krigen.«
–
Det vil vel bare betyde amerikansk enegang?
»Det er der desværre
nok ingen tvivl om. Men så vil der da i det mindste være en stærk
opinion imod krigen. Men jeg er virkeligt, virkeligt imod den krig, som først
og fremmest vil ramme civilbefolkningen. Man kan sige, at det er et følelsesmæssigt
og moralsk synspunkt, men det er dog et synspunkt, jeg deler med flere –
også amerikanske – militærfolk.«
– Befolkningen
lider også i dag?
»Det er vel ikke en selvfølge, at det
er muligt at fjerne Saddam Hussein ved en krig. Og hvem står parat til at
overtage styringen af landet? Så længe der ikke er nogen til at tage
over, og så længe man ikke er blevet bedt om at hjælpe nogen,
så tror jeg ikke, man skal starte en krig. I Anden Verdenskrig bad vi amerikanerne
om hjælp – og fik den. Men det var en krig, der allerede var i gang
– det her handler om at starte en krig. Med så store risici for tab
er jeg sikker på, at det ikke er den rigtige løsning at påtvinge
irakerne en krig.«
– Er der ikke en fare ved pacifismen som automatreaktion?
»Jeg
synes ikke, man kan sige ja til, at der er nogen, der skal smide bomber i hovedet
på andre mennesker. Det kan jeg i hvert fald på ingen måde.
Jeg synes, begrundelserne for den krig er så tvetydige fra amerikansk side:
Olieinteresserne og en magtdemonstration synes at være det, der gemmer sig
bag noget, de forsøger at få til at ligne bekymring for en befolkning,
som man har været fuldstændigt ligeglad med i årevis.« Information
06.02.03
Ib Michael: Vi graver dybe grøfter
»Det
værste, der er kommet ud af 11. september, er, at vores tanker blev rettet
ind, så det igen hedder sig: Hvis du ikke er med os, er du imod os. Det
er en halvering af ethvert menneskes bevidsthed. Det kan aldrig være sandt.
Når det bliver gjort sandt, er det, fordi vi lever i en periode, hvor nogle
har brug for at kunne benævne indlysende absurditeter og ophæve dem
til sandhed.«
– Hvad mener du?
»Skærer man igennem
alt hykleriet, er ingen jo i tvivl om, at USA har stærke egeninteresser
i Irak: olie og økonomi. Der en lang række grunde, vi aldrig bliver
præsenteret for, når Blair og Co. rejser rundt, og gør sig
til ambassadører for USA’s krig.«
»Problemet vil bestå,
så længe der findes en så stærk fattigdom. Det er ikke
et muslimsk-kristent problem – det kan det oversættes til for en kortere
historisk passus, men det er et fattigdomsproblem. Hvis man dertil fører
krig, giver man jo ikke den fattige verden andre måder at svare igen på
end med disse frygtelige former for civil krigsførelse som selvmordsbomber.
Jeg synes, det er betænkeligt, at USA får lov til at gøre os
så halve oven i hovedet igen.«
– Findes der er ikke en retfærdig
krig med de forkerte motiver?
»Det er et farligt spørgsmål.
Hvis man svarer nej til det, siger man, at der ikke er noget, man vil kæmpe
for. Så selvfølgeligt findes der en retfærdig krig – man
skal bare gøre sig bevist, at det er svært at afgøre, hvem
der er Vorherre, når det kommer til stykket.«
– Vil det være
anderledes, hvis FN står bag?
»Ikke for mig personligt, men det
er jo en stor forskel for toppolitikerne, der spiller efter nogle regler, hvor
det er et retfærdighedskriterium. Jeg frygter for, hvilken verden vi skaber
for vores efterkommere: Hvor dybe graver vi grøfterne? Det er uansvarligt,
når ingen i dag kan være i tvivl om resultatet af en krig mod såkaldte
slyngelstater: at de vil finde sammen og føre krigen ind i vores egne hjerter,
der, hvor de kan gøre det.«
Information 06.02.03 Inge
Eriksen: Vi manipuleres
»Jeg er europæer og tror som sådan
på diplomatiske og politiske forhandlinger – hvor seje og lange de
end måtte være. Jeg er
ikke og har aldrig været pacifist.
Det vil jeg gerne understrege. Det er ikke, fordi jeg er modstander af krig som
sådan, men jeg er dybt bekymret over en mulig krig mod Irak i dag.«
–
Hvordan adskiller det sig fra pacifisme?
»Jeg gik for eksempel ind for
Anden Verdenskrig. Det, der interesserer mig i den her sag, er, at man med lidt
løse beviser hist og her bygger en sag op... det virker så planlagt
og så overlagt og i den grad som et forsøg på at manipulere
med den internationale holdning. At skulle lade sig manipulere på den måde
er mig sådan imod.«
»For to år siden ville man blive
hængt ud som antiamerikaner, hvis man talte om amerikansk imperialisme.
I dag taler amerikanerne selv om det – på positiv vis. Der er nogle
glidninger i betydningen af forskellige nøglebegreber.«
–
Det er en skepsis over for det amerikanske projekt?
»Jeg har meget stærk
skepsis over for det amerikanske projekt, ja. Men det har en meget stor del af
den amerikanske befolkning også efterhånden. Den amerikanske administration
er normalt vældigt optaget af meningsmålinger, men lige i det her
tilfælde er den åbenbart ligeglad. Det her er åbenbart et projekt,
der skal gennemføres lige meget hvad. Det gør mig altid skeptisk.«
–
Kan man diskvalificere en krig for motiverne?
»Ja – fordi motiverne
er med til at udvikle nogle uoverskuelige virkninger, når krigen på
det militære plan er overstået.«
– Risikerer man ikke
som med Jugoslavien blot at lade stå til?
»Eks-Jugoslavien var
ekstrem kompliceret – og det har nok været specielt svært for
min generation, der voksende op under Anden Verdenskrig og som var optaget af
Den Spanske Borgerkrig, hvor linjerne var klarere. Men jeg har ikke noget imod
at indrømme, at her tog jeg fejl.«
– Og det gør du
ikke igen?
»Det ved jeg jo først om nogle år – om jeg
givetvis tog fejl i min dybe, dybe modstand mod den her krig, der tilsyneladende
kommer, uanset om vi vil det eller ej.« Information
06.02.03 Annisette og Thomas Koppel: Folkemord, hr.
statsminister! Folkemord, hr. Statsminister Anders Fogh
Rasmussen. Du sender nu unge danske i krig mod denne nation, der ikke har gjort
os noget. Du har ikke spurgt dit folk, kun en udenlandsk magt. Gør dette
dig ikke til medskyldig i hundredevis af brud på både Haag, Nürnberg,
Geneve konventionerne? Og dette indgår næppe i dit mandat fra det
danske folk? Hvis vi andre nøjes med at ryste på hovedet foran
TV, gør også vi os til medskyldige. Det er tid at vågne
op. Kære folk i Danmark af alle nationaliteter, farver og religioner: stå
sammen nu. Efter befrielsen i 1945 hed det aldrig mere krig, aldrig mere fascisme.
Det er nu det gælder. Rejs det i fagforeninger, på arbejdspladser,
skoler, i jeres boligområde. Få gang i aktiviteter til forberedelse
af de internationale fredsdemonstrationer 15. februar, med forhåbentlig
mange, mange tusinde på gaden i Danmark. (I USA 18. januar). Rejs en flodbølge
af protest, vis verden, at den danske folkesjæl er noget helt andet end
krig og racisme. Ekstra Bladet 12.01.03 |
