| Fredsbevægelse |
Vi blev løjet i krig - Træk tropperne hjem!Fotoreportage
fra demonstrationen mod krig og besættelse 27. september 2003 i København
Frihedsgudinden
foran US' ambassade Den globale antikrigsbevægelse havde kaldt til international demonstrationsdag - mellem den 26. og 28. september blev der demonstreret i mindst 41 lande verden over i solidaritet med det irakiske og palæstinensiske folks kamp mod de ulovlige besættelser og imod den amerikanske supermagts krigsalliance.
Bjørn Elmquist Fhv.
MFer, advokat Bjørn Elmquist, fordømte den danske regering for at
have ført Danmark i krig på basis af løgne, der nu er afsløret,
om masseødelæggelsesvåben, om irakisk forbindelse til Al Qaeda
og international terrorisme, om ikke eksisterende irakisk atomvåben o.s.v.
Konferencier Dorte Grenaa (Nej til krig) fastslog, at Fredsvagtens symbolske skulptur med Den lille havfrue på amerikansk slæbetov også var en understregning af, at Danmark siden 11. september 2001 blindt har fulgt med i de amerikanske krigseventyr, og at Fredsvagten ved Christiansborg har stået der uafbrudt siden Danmark blev først krigsdeltager, siden besættelsesmagt i Afghanistan, og nu i Irak.
Asmaa Abdol Halid, en ung kvinde fra Palæstina-Initiativet i Odense, krævede demokratiet - folkeviljen i Danmark - respekteret. Ved 3-året for det palæstinensiske folks intifada støtter Danmark fortsat den israelske besættelse, uden at tage skridt til at gå den bragt til øjeblikkeligt ophør, fastslog hun, mens Kirstine Holten-Andersen, Nej til Krig, trak de økonomiske baggrunde for krig og besættelse op. March fra ambassaden Demonstrationen aflagde derefter besøg på Esplanaden hos den største danske krigsprofittør - A.P. Møller - der, som Jakob Nerup (IS) understregede har tjent millioner både på at ødelægge Irak gennem store transportkontrakter og nu på den såkaldte genopbygning - privatiseringen og overdragelse af de irakiske industrier og samfundsværdier til private monopoler fra de krigsførende lande. Joanna Ramos rettede en hård kritik mod et militaristisk og racistisk USA, som aldrig har skabt lighed hos sig selv, siden det blev bygget på afro-amerikanske slavers slid, men nu vil optræde som model for demokrati for alverdensfolk - og påtvinge den amerikanske 'model' med våbenmagt. Vejen gik derpå over Kgs. Nytorv til udenrigsministeriet på Christianshavn. Hvorfor
udenrigsministeriet? Anders Olese Både ved ambassaden og Udenrigsministeriet var der ung musik - af Coolsville og No Privacy. No Privacy ved udenrigsministeriet I Århus deltog et par hundrede - og hørte blandt andet Peter Kofod, tdl. menneskeskjold i Irak, konstatere, at 'Den danske regering er medskyldig i krigsforbrydelser, forbrydelser mod freden og ubeskrivelig dumhed'. Det udtrykker præcist demonstranternes
budskab: Den danske regering og krigspartiet skal ikke tro, at de vil slippe godt
fra deres krig eller løgnene, der har gjort Danmark til besættelsesmagt, Se også: Fredstemmer
fra Århus Den lille Havfrue på besøg hos Per Stig Møller - End - |