Israel
- en kriminel apartheidstatAf Gerd
Berlev, Stop Terrorkrigen Tale ved protestdemonstrationen
fredag den 23. april 2004 på Rådhuspladsen, arrangeret af Palæstinensiske
Union i Danmark Kære deltagere - Stop
Terrorkrigen er én af de danske organisationer, der opstod efter USA's
forsøg på at bruge den 11. september 2001, som udgangspunkt for at
etablere sit verdensomspændende herredømme i første omgang
med røverkrigen mod Afghanistan. På vegne af initiativet Stop Terrorkrigen
siger jeg tak, fordi vi måtte komme.
Gerd Berlev Det
står mere og mere klart for rigtig mange danskere, at tingene hænger
sammen. Det der sker i Mellemøsten og i verden er forbundet af USA's
strategiske plan for verdensherredømme.
Den såkaldte krig
mod terror, krigen i Afghanistan, den ulovlige aggressionskrig mod Irak og Israels
brutale undertrykkelse af palæstinenserne - alle er sider af samme sag.
Det er USA-imperialismens og de multinationale monopolers forsøg på
at underlægge sig alt og alle. Galsan Tsching, forfatter fra den
tuvenske stamme i Mongoliet, som netop idag får overrakt ALOA-prisen (=
Asien, Latinamerika, Oceanien, Afrika), her i København, siger: "Hvis
bjergene og olien får lov at ligge uberørt, føler USA sig
forrådt." "Kapitalisterne vil vade lige hen over liget af moder
jord, for at få fat i penge." - Det er de riges krig mod verdens
fattige, mod menneskenes store flertal. Det er gået op for flere og
flere danskere, at vores land er en nær partner og allieret med USA i denne
store røverkrig. At det er Bush, Blair og Anders Fogh Rasmussen, der
er de virkelige terrorister - såvelsom slagteren, bøddelen og
morderen Ariel Sharon. Når der skal gennemføres nye forbrydelser
mod menneskeheden indkaldes topterroristerne til Det Hvide Hus i Washington. Fogh
besøgte Bush og aftalte den danske krigserklæring. Ariel Sharon
besøgte Bush og fik opbakning til sin kriminelle likvidationspolitik. Han
myrdede Abd al-Aziz al-Rantisi ligesom han myrdede Shaikh Ahmad Yassin med en
raket mod hans kørestol. Han har myrdet mange palæstinensiske
ledere - støttet af USA og han vil fortsætte ... Israel bygger
apartheidmuren med USA's støtte. Israel vil indlemme bosættelser
på Vestbredden i Israel med USA's støtte. Israel vil nægte
de palæstinensiske flygtninge retten til at vende tilbage - med USA's støtte. Israel
fremstiller og afprøver USA's mest avancerede våben. Israel uddanner
specialtropper til brug i Irak. Atommagten Israel er en trussel ikke bare mod
palæstinenserne og sine naboer. Det er den største terrorist
i Mellemøsten - og en trussel mod hele verden. Israels kriminelle
mord og deres undertrykkelse og besættelse af Palæstina fordømmes
internationalt. Israel krænker talrige FN-resolutioner. Men de støttes
af USA - og derfor sker der ingenting. Israel bliver ikke stoppet. FN lukker
øjnene for Israels forbrydelser - ligesom FN ikke levede op til sit ansvar
for at stoppe den amerikanske aggressionskrig mod Irak. Ifølge international
lov og ifølge FNs charter har besatte lande og folk al ret til at yde modstand
mod besættelsemagten og drive den på porten. Det er den ret, det
palæstinensiske folk benytter sig af i sin intifada. Det er den ret
det irakiske folk udøver med sin opstand mod krigskoalitionen. Det er
disse folkelige opstande - det er denne retfærdige modstandskamp, som retter
mærkbare slag mod imperialismen og dens planer.
Modstanden har bragt
USA's globale politik ud i dyb krise og i isolation over hele verden. Modstanden
har isoleret marionetregimet, det regerende råd, i Irak. Modstanden
har bragt Sharons zionistiske Israel ud i dyb krise og isoleret det mere end nogensinde. I
Danmark har der historisk været megen sympati for Israel. Denne sympati
er ved at være sat overstyr. Mange danskere er ved at forstå sandheden
om denne kriminelle apartheidstat. Derfor slutter stadig flere op om kravet om
boykot af Israel. Stop Terrorkrigen slås for, at Danmark fordømmer
og afbryder alle sine forbindelse med det israelske regime. At det palæstinensiske
folk genindsættes i alle sine legitime rettigheder og at der skabes en fri
og uafhængig palæstinensisk stat. Stop Terrorkrigen slås
for at Danmark forlader den forbryderiske amerikanske krigskoalition, og trækker
sine tropper hjem fra Afghanistan og Irak. Stop Tterrorkrigen er solidarisk
med den retfærdige palæstinensiske og irakiske modstandskamp, og med
alle undertrykte folks retfærdige kamp mod deres undertrykkere. De
ofre, som martyrerne bringer, er ikke forgæves. Afbryd forbindelserne
til Israels regime - Boykot Israel! Riv apartheidmuren ned!
Danske
tropper hjem fra Irak og Afghanistan! For et frit og uafhængigt Irak! For
et frit og uafhængigt Palæstina! Se også Fotoreportage
fra demonstrationen - End -
|