Palæstinensisk netværk i Danmark: Regeringen afholder den gale konference
Den danske regering vælger at tilslutte sig den israelske besættelse i
kampen for en fortsat undertrykkelse af Gaza's befolkning!
Pressemeddelelse
1. februar 2009
I anledning af de seneste dages afsløringer i aviser om at der i København, i den kommende
uge, skal finde en konference sted som omhandler stop for indsmuglinger til Gaza konstaterer
Maher Khatib fra det palæstinensiske netværk i Danmark, at den danske regering åbenbart i ly
af mørket har besluttet sig for en pro-israelske dagsorden – en dagsorden der sikrer Israels
fortsatte undertrykkelse af Gazas befolkning.
De meget omtalte tunneller, der givet som en biting har været brugt til indsmugling af mindre
våbentyper har jo i virkeligheden hovedsageligt været brugt til indsmugling af medicin og
madvarer, hvilket er en torn i øjet på Israel, der igennem snart mange måneder netop har
tilbageholdt fødevareforsyninger og lægemidler, som var bestemt for Gaza.
”I stedet for at bakke om op Israels inhumane, undertrykkende og chikanerende blokade mod
palæstinenserne burde Danmark være vært for en konference om akut nødhjælp, fredsløsninger
og genopbygning i Gaza”, sige r Maher Khatib, der også peger på, at den planlagte konference
skal have deltagelse af USA, Israel, EU og måske Ægypten – men ikke Palæstina, hvilket er
endnu et tydeligt bevis på at den pro-israelske dagsorden er sat.
”Som dansk-palæstinenser i Danmark, som et menneske med rødder i Palæstina, er man dybt
berørt over at se sin familie, venner og befolkningen generelt blive behandlet som det er
tilfældet i øjeblikket og som det desværre har været i årevis, og vi kan ikke blot lade den
planlagte konference gennemføre i stilhed, det må man være klar over”, understreger Maher
Khatib.
”Jeg vil indtrængende appellere til vores statsminister Anders Fogh Rasmussen og vores
udenrigsminister Per Stig Møller om at aflyse den berammede konference og indkalde til en ny
konference hvor fokus er rettet mod at hjælpe de stærkt lidende ofre for konflikten, Gazas
befolkning, da en dagsorden der går på lukning af tunneller, uden først at åbne samtlige
grænseovergange og fjerne enhver Israelsk myndigheds- og magtanvendelse, blot vil øge den
humanitære katastrofe som de mange dages konstante bombardement har udløst, og samtidig
blåstemple Israels ret til at udsulte og kontrollere en hel befolkning i et andet land”, slutter
Maher Khatib.
Maher Khatib er koordinator for Palnet – Palæstinensisk netværk i DK - Palestinian network DK
www.palnet.dk
- End -
|