Stop Terrorkrigen

Blandt de første underskrivere af denne erklæring var navne som Noam Chomsky, Jane Fonda, Oliver Stone, Gore Vidal, Edward Said, Alice Walker og Howard Zinn - og de i USA bosatte Annisette og Thomas Koppel.
Mere end 45.000 har nu underskrevet. Erklæringen har været offenliggjort i en række store amerikanske dagblade.

Originalartikel:
A Statement of Conscience:
Not in Our Name
Z-Net

Lad det ikke blive sagt, at folk i USA intet gjorde, da deres regering proklamerede en krig uden grænser og indførte nye barske undertrykkelsesforanstaltninger.

Vi underskrivere af denne appel opfordrer det amerikanske folk til at modsætte sig den politik og den generelle retning, den har taget siden 11. september, som betyder alvorlige farer for verdens folk.

Vi mener at folkene og nationerne har retten til at bestemme deres egen skæbne, fri fra stormagters militære tvang. Vi mener at alle personer, som tages i forvaring eller tiltales af USA's myndigheder må have samme ret til en retfærdig retsproces. Vi mener at spørgsmål, kritik og uenighed må værdsættes og beskyttes. Vi forstår at sådanne rettigheder og værdier altid bliver draget i tvivl og at der må kæmpes for dem.

Vi mener at folk med samvittighed må tage ansvar for hvad deres egne regeringer foretager sig - vi må i allerførste række modsætte os den uret, som begås i vores navn. Derfor opfordrer vi alle amerikanere til at GÅ TIL MODSTAND mod krigen og undertrykkelsen, som er blevet sluppet løs på verden af Bush-administrationen. Den er uretfærdig, umoralsk og illegitim. Vi vælger at gøre fælles sag med verdens folk.

Vi blev også chokerede over de forfærdelige begivenheder den 11. september. Vi sørgede også over de tusinder uskyldige døde og rystede på hovedet, da vi så det frygtelige blodbad - selv når vi genkaldte os tilsvarende billeder fra Bagdad, Panama City, og, for en generation siden, Vietnam. Vi stillede også sammen med millioner af amerikanere det pinefulde spørgsmål: Hvordan kunne noget sådant ske?

Men sørgetiden var næppe begyndt, da landets øverste ledere slap hævnens ånd løs. De opridsede et overforenklet skema af "godt kontra ondt", som blev gentaget af lydige og kuede medier. De fortalte os, at det at spørge om hvorfor disse frygtelige ting skete, grænsede til forræderi. Der måtte ikke være nogen debat. Der fandtes pr. definition ingen gyldige politiske eller moralske spørgsmål. Det eneste mulige svar skulle være: krig ude og undertrykkelse hjemme.

I vores navn har Bush-administrationen, med næsten enstemmig tilslutning fra Kongressen, ikke bare angrebet Afghanistan, men tilrevet sig selv og sine allierede retten til at lade militærmagt regne ned hvorsomhelst og nårsomhelst. De brutale eftervirkninger har kunnet mærkes fra Filippinerne til Palæstina, hvor israelske tanks og bulldozere har efterladt sig et frygteligt spor af død og ødelæggelse. Regeringen forbereder nu åbent en krig mod Irak i fuld skala - et land som ikke har nogen forbindelse til uhyrlighederne den 11. september. Hvad slags verden vil det blive, hvis USAs regering har blankofuldmagt til at droppe kommandostyrker, attentatmænd og bomber, hvor den end måtte ønske det?

I vores navn har regeringen, i USA, skabt to klasser af mennesker: De som i det mindste loves det amerikanske retssystems grundlæggende rettigheder, og de som nu ser ud til ikke at have nogen rettigheder overhovedet. Myndighederne opsamlede mere end 1000 indvandrere og tilbageholdt dem i hemmelighed og på ubestemt tid. Hundreder er sendt ud af landet, og hundredvis flere sidder fortsat i fængsel. Dette smager af de berygtede koncentrationslejre for japansk-amerikanere under 2. Verdenskrig. For første gang i flere årtier, udskiller indvandringsprocedurerne visse nationaliteter til forskelsbehandling.

I vores navn har regeringen anbragt en dyne af undertrykkelse over samfundet. Præsidentens talsmand advarer folk om at "passe på hvad de siger". Dissidenter blandt kunstnere, intellektuelle og professorer kan se, at deres synspunkter bliver forvrænget, angrebet, og fortiet. Den såkaldte Patriot Act - sammen med en række andre tiltag på delstatsniveau - giver politiet vidtrækkende nye fuldmagter til ransagning og beslaglæggelse, som, i bedste fald, kontrolleres ved hemmelige processer foran hemmelige retsinstanser.

I vores navn har den udøvende magt tilranet sig stadig flere de øvrige grene af statsmagtens roller og funktioner. Militærdomstole med svage beviskrav og uden ret til at anke til almindelige domstole, bliver oprettet ved regeringsdekret. Grupper erklæres som "terroristiske" med et pennestrøg fra præsidenten.

Vi må tage landets øverste embedsmænd alvorligt når de snakker om en krig som kan vare en hel generation, og når de snakker om en ny orden i USA. Vi står over for en ny, åbent imperialistisk politik overfor resten af verden, og en indenrigspolitik som producerer og manipulerer med frygt for at indskrænke rettigheder.

Hændelserne i de sidste måneder følger en dødelig bane, som vi må se og forstå, som den er, og gå til modstand mod. Alt for ofte i historiens løb har folk ventet indtil det var for sent at yde modstand.

Præsident Bush har erklæret: "Enten er man med os - eller mod os". Her er vores svar: Vi nægter at tillade Dem at tale på vegne af hele det amerikanske folk. Vi vil ikke opgive vores ret til at stille spørgsmål. Vi vil ikke overgive vores samvittighed til gengæld for hule løfter om sikkerhed. Vi siger: IKKE I VORES NAVN! Vi nægter at tage del i disse krige, og vi tilbageviser enhver antydning af, at de bliver udkæmpet i vores navn eller for vores velfærd. Vi rækker vores hånd ud til dem rundt om i verden, som lider under denne politik; vi vil vise vores solidaritet i ord og handling.

Vi som underskriver denne erklæring opfordrer alle amerikanere til at gå sammen om at imødegå denne udfordring. Vi bifalder og støtter kritikken og protesterne, som nu foregår, mens vi erkender at det er nødvendigt med langt, langt mere for at stoppe denne flodbølge. Vi bliver inspireret af de israelske reserveofficerer som sætter sig selv i stor fare ved at erklære at "der ER en grænse" og nægter at gøre tjeneste ved besættelsen af Vestbredden og Gaza.

Vi finder også styrke i de mange eksempler på modstand og samvittighed fra den amerikanske historie: Fra de som bekæmpede slaveriet med opstande og undergrundsjernbanen, til de som trodsede Vietnamkrigen ved at nægte at adlyde ordrer, nægte at gå ind i militæret, og ved at stille sig solidarisk med militærnægterne.

Lad os ikke tillade at den verden, som ser hen til os, bliver desperat over vores tavshed og passivitet. Lad i stedet verden høre vores løfte: Vi vil bekæmpe krigs- og undertrykkelsesmaskineriet, og samle andre for at gøre alt, hvad der er muligt for at stoppe det.

Abdeen Jabara, attorney, past president, American Arab Anti-Discrimination Committee

Anuradha Mittal, co-director, Institute for Food and Development Policy/Food First