Solidaritet med det irakiske folk - Der gives intet alternativ

Nogle tanker fremsat på International Meeting against War´s afsluttende møde

af H.C: von Sponeck
FN humanitær koordinator for Irak (1998-2000)

--------------------------------------------------------

Al-Jumhuriyah (Egypt) 11 November 2002:
"Hvor har FN´s sikkerhedsråd været mens Irakere dør af sult, tørst, sygdom og kulde til trods for skrigene fra de der bønfalder (calling) om menneskelig respekt for folk overalt?"
-----------------------------------------------------------

Madrid, søndag, 17 november 2002

1.
Igennem 13 år er det politiske slag blevet udkæmpet henover ryggen på det irakiske folk. Dette har været en hovedårsag til min tilbagetræden som humanitær koordinator for FN i Irak.

Under Madrid mødet imod Krig har vi atter og atter hørt, hvad omfattende økonomiske sanktioner og udsigterne til krig betyder for det irakiske folk. Konturerne af lidelse, afsavn og død er kendt i tankevækkende detaljer

Hvor mange flere beviser behøver vi?

2.
To af de mange dramatiske fakta om liv og død i Irak:

Børnedødelighed - Irak´s dødelighedsrate for børn under fem år er mellem 1990 og 1999 steget fra 56/1000 til 131/1000; hvis dødelighedstrenden fra 1980´erne var fortsat til ind i 1990´erne ville skønsmæssigt 25/1000 være døde. Dette er en forskel på 106 børn! Det gør Irak til det land, hvor der er den største stigning i børnedødelighed i 188 lande inspiceret af UNICEF. I Spanien døde 5/1000 i 1999! De primære årsager til død i Irak: mangel på medicin, fejlernæring og forurenet vand.

Analfabetisme - I 1987 modtog Irak international anerkendelse fra UNESCO for at have bragt analfabetisme ned til 20%;i 2002 skønnes analfabetisme ifølge UNICEF at være omkring 50% .

3.
Et spørgsmål, der ofte stilles, drejer sig om hvem der er ansvarlig for det irakiske folks lidelser? Hvad betyder vægten af den intenationale undertrykkelse? Hvad betyder vægten af den fejlagtige internationale politik i form af omfattende økonomiske sanktioner? Dette får os til at huske, hvad prof. Noam Chomsky gentagne gange har konstateret: "Vors ansvarlighed kan ikke kvantificeres. En hvilkensomhelst faktor, der kan henføres til os er den faktor vi direkte kan påvirke!"

FN´s sikkerhedsråd havde og har ansvaret for at ´påvirke denne faktor´! Hvor meget længere kan vi i Europa acceptere, at vore politiske ledere overværer marginaliseringen og værre, bilateraliseringen af FN´s sikkerhedsråd? Hvordan kan Europa tillade vedtagelsen af en FN resolution om Irak, der er så provokerende, at den bliver en selvopfyldende profeti? Hvor meget længere kan vi i Europa tilgive en psykologisk krig imod en befolkning og være vidne til en organiseret disinformations-kampagne, der prøver at sammenkæde Irak med terrorisme, med genoptaget produktion af A,B,C våben og misbrugen af olje-for-mad fondene?

Hvor er Europa´s advarsel imod de menneskelige omkostninger, en selvisk krig imod Irak vil medføre?

4.
Den internationale offentligheds samvittighed har skrevet, talt, analyseret, protesteret og advaret, til trods for den overvældens magt, der repræsenteres af de, der ønsker "the great game" fortsat, de som hævder, at død og armod i Irak er en pris, der er værd at betale. En pris der er værd at betale for hvad? For demokrati og nneskerettigheder for et folk i trældom? Gid det var så vel! Nej, for at fastholde magtens tøjler i deres hænder, for at opretholde kontrol med de nødvendige energiresourcer. Som den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger utilsløret noterede sig for mange år siden:
"Olje er meget for vigtig til at blive overladt til arabiske hænder."

Til gengæld for deres mod og deres beslutning om, at søge retfærdighed for det irakiske folk har den internationale offentlighed blevet bagtalt, intimideret, chikaneret, truet, berøvet deres privatliv, og endog undertiden bragt under arrest. Til trods for alt dette, tror jeg at prisen for at fortsætte, er værd at betale.

Den internationale samvittighed befinder sig ved en korsvej: enten giver vi efter for det overvældende pres for at deponere civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i historiens skraldespand, eller også intensiverer vi vor kampagne for menneskeliggørelse af livet i vor globale fællesskab og erindrer os selv og andre om, at irakere er en del af det globale fællesskab.

5.
Sanktioner og en truende krig gør det om muligt endnu mere bydende at den internationale samvittighed markerer sig og erklærer sin solidaritet med det irakiske folk!

Hvad betyder det?

Først og fremmest, betyder det, at vi ikke giver op i vores kamp for det irakiske folk,

Organiseret disinformation er et magtfuldt våben. For at reagere effektivt må vi udstyre os selv med kendsgerninger og informere andre;

Rejs til Irak for at forstå de menneskelig vilkår, som den spanske kampagne løbende har gjort det igennem årene, er en anden udtryk for solidaritet;

Der må være mod til at udfordre politiske erklæringer om Irak, som er fejlagtige eller uforenelige med menneskerettigheder og accepterede fundamentale kendsgerninger.

Fremtrædende fortalere har tilbøjelighed at undgå hinanden. Solidaritet med det irakiske folk må også betyde at vi søger engagement sammen med de, både med de, der støtter sanktioner og krig, og med de mange, som ikke tager stilling.

Solidaritet betyder at vi ikke påvirkes i vores holdning til sanktioner og krig af de, som ønsker at nedvurdere, foragte eller marginalise, hvad vi står for;

Lad os huske Martin Luther King´s ord: "Tavshed er forræderi!"

"Se aldrig ned for at sikre fodfæste før du tager dit næste skridt: kun de der holder deres blik fæstnet på den fjerne horisont vil finde den rigtige vej!
Dag Hammarskjöld
Markings - 1925-1930 ("Vejmærker")

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -