International fredsbevægelse
 

Til verdens borgere og til verdens folk!

Udtalelse fra mødet mellem antikrigsbevægelser fra hele verden i Porto Alegre, Brasilien

Vi, Den Europæiske Koordination mod Krigen og Den Internationale Koordinering mod Krigen, opfordrer til at organisere og støtte demonstrationer den 15. februar imod krig mod Irak.
Vi gennemlever farlige dage. Krigen er tæt på. Det er presserende, at vi lægger alle vores kræfter i at gøre modstanden mod krigen synlig.

Der er allerede planlagt landsdækkende demonstrationer den 15. februar i 36 lande. Der er brug for jeres aktive engagement uanset hvor I bor. Enhver form for offentlig modstand, stor eller lille, er velkommen - og den 15. februar er blot en start.

Krigen mod Irak vil have ødelæggende konsekvenser for det irakiske folk og for hele Mellemøsten, og for menneskerettighederne og de sociale bevægelser over hele verden.
Vi må stoppe den.

Den Europæiske Koordination mod Krigen og
Den Internationale Koordinering mod Krigen

På mødet i Porto Alegre var også aktivister fra det danske initiativ 'Ingen krig mod Irak'. Fællesmødet for verdens antikrigsbevægelser besluttede at afholde konference for den globale antikrigsbevægelse i London den 1. marts - og der lød kraftige opfordringer til at kvindernes internationale kampdag den 8. marts får fred og Ingen krig mod Irak som tema.

Det officielle program i Porto Alegre afsluttedes med en march mod FTAA og mod krig om aftenen den 27. januar.

- End -