Hvad var Russel-Tribunalet?Det
internationale Krigsforbrydelses-Tribunal / Russell War Crimes Tribunal Roskilde
i 1967 Russel-Tribunalet, der blev afholdt i Roskilde
i 1967, fik enormt internationalt gennemslag med sin påvisning af de amerikanske
krigsforbrydelser i Vietnam. Russell-tribunalet indleder høring
om Vietnam-krigen i Roskilde. Åbningstaler af Bertrand Russell og Jean
Paul Satre.
Tribunalet skal svare på følgende spørgsmål: Har
der fra den amerikanske hærs side været anvendt nye våben eller
våben forbudt af de internationale love om Krigsførelse?
Har
der været udført ulovlige repræsalier mod civilbefolkningen
(henrettelser af gidsler
.) Er der blevet skabt svangsarbejdslejre
eller begået handlinger, der kan karaktiseres som folkedrab? Åbningstale
af Lord Russell til Det Internationale Krigsforbrydelses-tribunals københavnske
session "Medens
vi mødes i rolige omgivelser, må Vietnams folk udstå nye større
forbrydelser. Time for time, dag for dag intensiferes rædslen, der påføres
en nation, der ikke har kendt fred, formålsløs smerte og pine. Vi
er rolige og besindige. Vi har videreført vort arbejde i disse mange måneder
i vore laboratoriers og læseværelsers fred. Vi har studeret krigen
med de midler der er vante for os som lærde. Det skrevne ord, billedmateriale,
det der er tilbage af nedbrændte landsbyer - alt dette er bragt til os,
for at vi kan undersøge det, når det passer os bedst. Vi danner vor
dom, som vi ville dømme mellem ret og uret i en krig, der foregik i oldtiden.
Det vietnamesiske folks smerte er så fjernt fra vor tilværelse som
et folks, der er adskildt fra os af århundrede
" "Vietnams
strid har meget tilfælles med andre kampe for ret-færdigheden.
Skønt
det ikke er Tribunalets opgave at tage andre kampe i betragtning, bør vi
ikke glemme dem. De er i sig selv begrundelser for nye Tribunaler og frem-tidige
undersøgelser. Ved vort beskedne arbejde ønsker vi at bekræfte,
at de, der søger kun at bidrage til civilisationen, har pligt til at stå
sammen med de kvinder og mænd, som kæmper for at bevare dens værdier.
Lad dette minde de selvtilfredse om, at forbrydelserne mod den amerikanske neger
også vil blive gjort til genstand for den grundigste undersøgelse.
Lad dette være en advarsel til de arrogante talsmænd for "Amerikas
Århundrede", at forbrydelserne mod Sydamerikas folk også vil
blive afsløret. Vi er ikke dommere. Vi er vidner. Vor opgave
er og lade menneskeheden aflægge vidnesbyrd om disse forfærdelige
forbrydelser, samt at forene mennesker på rettens side i Vietnam". (
A1 C s. 1-3. I: Holger Terps privatarkiv.) ---------------------------------- Bertrand
Russell F. 1872 D. 1970 Engelsk matematiker, filosof, politiker,
pædagog og pacifist fra første verdenskrig. Bertrand Russell underskriver
Romain Rollands "Declaration of Independence of the Spirit" 1919. Atompacifist
fra 1945. Bertrand Russell og Albert Einstein rundsender i 1955 en appel med en
kraftig advarsel mod brug af kernevåben og opfordrer samtidig verdens ledere
til at løse eventuelle stridsspørgsmål af fredelig vej. Aktiv
i forskellige engelske og internationale fredsbevægelser: Stiftende medlem
af og leder af Direct Action Committee, The Campaign for Nuclear Disarmament og
Pugwash Conferences of Sciences and World Affairs. Fortaler for anvendelse
af civil ulydighed. Modstander af Vietnamkrigen; appel til den amerikanske
samvittighed 1966. Deltager i Russell-tribunalet i Roskilde i 1967. Nobels litteraturpris
1950. Bertrand Russell Peace Foundation; Dansk Bertrand Russell Råd, og
Det internationale Russell-tribunal er opkaldt efter ham. Kilde. Fredsakademiet.dk
Opdateret 04/20/2004 09:34:00 - End -
|