|
Blair Out! Troops Out! London-dagbog
ESF 2004Af Henning Paaske Jensen
Kommunistisk
Politik 21, 2004 
Europæisk
Socialt Forum London 2004 -
Den tidligere israelske helikopterpilot
Jonathan
Klik på billederne og forstør
Torsdag
den 14. oktober:
Det var første gang jeg skulle deltage i Europas
Sociale Forum - London var en overkommelig mulighed.
Havde klar i min bagage
at ESF i 2002 i Italien havde samlet 2 millioner til demonstration imod krig og
været med til at sætte den 15. februar til den succesfulde verdensomspændende
aktionsdag mod krig
Ankomst torsdag med dobbeltdækkerbus med nogle
og halvfjerds deltagere fra hele Danmark i en fællestransport arrangeret
af Nej Til Krig. Sammen med tusinder af andre deltagere indlogeret i The Dome
tæt ved Themsen, et kæmpetelt med form som en halvkugle - vores
fælles internationale, globale overnatningssted i 3 nætter. Det var
primitivt, men rent og vi kom til at holde af det og det liv og den samhørighed
det rummede Fredag/Lørdag 15.-16. oktober Som aktiv
i Boykot Israel kampagnen og Nej til krig skulle der sættes fokus på
USA's terrorkrig og modstanden mod besættelsen af Irak og Palæstina.
Fredag formiddag og lørdag eftermiddag var der to Palæstina-forsamlinger.
På begge møderne var der deltagelse af bl.a. Jamal Juma fra Kampagnen
mod apartheidmuren i Palæstina samt israelske refuseniks. 
På det store plenarmøde deltog den fremtrædende palæstinenser
Mustafa Barghouti med et fremragende oplæg. Det blev konkluderet, at der
nu i Europa er opstået et skarpt misforhold mellem holdningen hos flertallet
i befolkningerne og holdningerne hos regeringer og parlamenter.
Mustafa
Barghouti Mens folkene er vundet for
den palæstinensiske sag og deres rettigheder, fortsætter regeringerne
med at støtte Israel. At vi som repræsentanter for folkene i Europa
har ansvar for at sætte en massebevægelse i gang og tvinge regeringer
til at afstå fra at handle med Israel - helt på samme måde som
det skete i forhold til Sydafrika under apartheid. Sanktioner og boykot må
presses i gang gennem pres fra folkelige bevægelser og fagforeninger.
Stop
The Antiapartheid Wall-kampagnens leder Jamal Juma fastslog:
- Der eksisterer
FN resolution om at Israel skal trække sig ud af de besatte områder.
Det er det, kampen drejer sig om, og ikke alle mulige såkaldte "fredsløsninger"
sat i værk for at tage presset bæk fra Israel og undergrave klare
FN-resolutioner og palæstinensernes legitime krav.
Refusenik'en:
Den israelske tidligere helikopterpilot Jonathan om hans samvittighedsopgør
og rollen som teknologisk morder. - Jeg har ikke lært at tale til store
forsamling men jeg har lært at sige Nej, når min samvittighed byder
det. Min helikopter-karriere er slut - en ny mission er begyndt. 
En
anden israelsk refusenik fordømmer den israelske besættelse Fredag
stor forventning til aftenens stort anlagte Irak-plenarmøde. En stor mand
sad som en statue helt til venstre omkranset af vagter og personlige hjælpere.
Afsløret i engelsk presse af George Galloway som støtte for Alawi
og USAs og Englands besættelsestropper.
Manden (Subhi al Mashadani)
skulle være første taler. Da mødet startede kom en gruppe
på op mod hundrede personer ind under råb om, at forræderen
ikke skulle have lov at tale - han skulle ud. Tænkte de har en pointe -
men den er jo ikke forklaret bredt til folk. Efter længere tids kaos valgte
sidste taler Lindsey German at holde sin tale uden stor ørenlyd. Da
turen kom til Mashadani tog protesterne fart. Irakeren nåede kun at sige
3 ord, før vagterne valgte at få ham ud p.g.a. fremstormende folk.
Mange var ærgerlige over, at de ikke havde kunnet høre talere.
Men tingene vendte sig - manges holdning var blandet med eftertænksomhed:
Hvordan kunne man invitere denne mand, når der kæmpes på liv
og død i Irak? Man må håbe der er nogen, der har røde
ører Næste aftens Irak-møde blev en form for erstatning
for det aflyste. Et glimrende møde. Der var talere fra antikrigsbevægelsen
i Spanien og Polen. Der var den skotske fagforeningsleder Chris Nineham, der opfordrede
Blair til at sende sine børn i krig i stedet for arbejderklassens.
 George
Galloway George Galloway nævnte, at der findes massegrave, USA
ikke leder efter. De grave som rummer omkring 1 millioner, som er dræbt
på grund af mere end 10 års sanktioner. Den fremtrædende repræsentant
for det muslimske samfund i UK Tikriti holdt en meget flot tale om, hvorfor Irak
ikke kan lide USA: Opremsede alle deres dårlige erfaringer fra tiden under
Hussein, sanktionerne og frem til i dag. Om det aflyste møde konstaterede
han lakonisk: - Man kan ikke invitere en racist til panelmøde hvor vi
diskuterer styrkelsen af kampen mod racismen. Søndag den
17. oktober Som nye eksperter i undergrundsarbejde (the Tube) fra The
Dome i Syd-London til Palace Alexandria i Nord-London nåede vi frem i god
tid inden The Assembly - det afsluttende plenum - startede.
Den senere
vedtagne appel blev
i hovedlinier gennemgået af fremtrædende folk fra de forskellige områder.
Det er en appel som ikke mindst handler om at omsætte de mange gode diskussioner
om styrket modstand mod krig og besættelse, mod nyliberalisering, EU-forfatning
og racisme til fælles handling. ESF er ikke blot er en diskussionsklub -
men et af de steder, hvor den kæmpende bevægelse får inspiration
og udvikler den fælles kamp.
Men man må også gøre
sig klart, at politisk set er appellen et reformprogram, ikke en revolutionær
platform. Den socialdemokratiske (socialistiske) indflydelse - ideologisk og politisk
- i bevægelsen er stærk. Ikke mindst i holdningen til EU. Modsætningerne
vil kunne gå hen og blive meget skarpe. Med appellens konkretisering
af en række vigtige manifestationer var der varmet op til søndagens
kæmpe-demonstration, arrangeret af Stop The War-koalitionen.
Forsamlet
omkring Nej til Krigs banner begav vi os entusiastiske via undergrunden hen mod
opsamlingspladsen for demonstrationen. Men at hæve et banner før
demonstrationen er "farligt" og ulovligt og bør stoppes omgående,
mener politiet. Banneret bliver taget ned og hejst igen ligeså snart de
er ude af syne. Se billedreportagen
fra demonstrationen her
Der
er en fortættet stemning af god energi og sammenhold. Fløjter købes.
Hundredvis af skilte står dér og andre steder til udlevering og betød
at demonstrationen ofte på afstand udgjorde en skov af skilte med som BUSH
OUT- TROOPS OUT - BLAIR OUT. Demonstrationen var som altid i London også
præget af mange skilte og bannere med solidaritet med Palæstina og
modstand mod Muren. Også mange fagforeningsbannere var meget synlige. Og
lokale bannere fra forskellige byer og områder. Og fra forskellige lande:
Der var folk fra mere end 70 lande i den internationale demo. Igennem 3
timer henholdsvis stod vi - gik vi (oftest tæt sammenpakkede) rundt i indre
London, krydsede Themsen og vendte tilbage floden ved Big Ben og Parlamentet.
Vi gik rundt forbi Downing Street 10, hvor Blair holder til. Her blev råbene
Blair Out, Troops Out! endnu mere intense. Demontrationen var krydret med
trommehvivler, musik og improviseret trillefløjteakkompagnement. Også
Viva Viva Intifada gjaldende igennem gaderne. Især de italienske og spanske
grupper var med til at sætte en dynamisk og interaktiv stemning.
Kampråb
blev mødt med kvitteringer fra fløjter. De sorte skyer truede
med regn, men holdt sig i skinnet - lige indtil vi nåede frem til Trafalger
Square, hvor et skybrud til sidst tvang os over til husmurene og senere ned i
undergrunden, hvor vandet skyllede ned af trapperne. Folk stod som sild i en tønde.
Allerede
inden vi var nået frem til det tætpakkede Trafalger Square havde der
været en række flotte fremtrædende talere. I praksis er det
umuligt under så store forhold at forsamle alle om talerne - og det er jo
lidt af et luksusproblem.
En fantastisk dag var overstået og havde
givet gejst og undertrykte træthedsfølelsen og gjorde 18 timers hjemrejse
i bus til en overkommelig rejse. 
Læs
appellen her Næste Europæiske Sociale Forum vil blive
afviklet i Grækenland (Athen) om halvandet år. - End
- | 
