Den globale antikrigsbevægelse
igen på gaden

Den 19. marts – 2-årsdagen for starten på Bush', Blair' og Foghs ulovlige aggressionskrig mod Irak – har verden over fået antikrigsbevægelsen på gaderne igen.

Lancaster UK

Antikrigsbevægelsen er ikke blevet mindre end op til Irak-krigen. Der blev demonstreret i mindst 45 lande den 19. marts. Mange steder var demonstrationerne ikke begrænset til hovedstæderne eller hovedbyerne, men fandt sted spredt over landene. I USA alene f.eks. var der demonstrationer, aktioner og protester i mere end 700 byer.

En opgørelse efter lande og kontinenter ser således ud.

I Afrika demonstreredes i Sydafrika og Ægypten.

I Latinamerika og Caribien i Argentina, Brasilien, Chile, Costa Rica, Haiti, Nicaragua, Mexico og Puerto Rico.

Melbourne, Australien

I Asien/Oceanien : Australien (mange byer), Bangladesh, Indien, Japan, Malaysia. New Zealand, Pakistan, Filippinerne, Sydkorea, Thailand, Vietnam.

Soldaterprotest San Francisco

I Nordamerika Canada (mere end 30 byer) og USA (mere end 700 manifestationer), indbefattet større demonstrationer i NYC, San Francisco, Chicago, Los Angeles, Atlanta, Houston, Boston, Detroit og ved Fort Bragg ved Fayetteville.

Europa: Island, Baskerlandet, UK, Irland, Portugal, Spanien, Frankrig, Belgien, Norge, Danmark, Sverige, Finland (mange byer i Skandinavien), Sxhweiz, Østrig, Italien, Polen, Ungarn, Grækenland, Cypern, Tyrkiet – og også Tyskland og Tjekkiet.

100.000 i Rom

Demonstrationerne var med andre ord næsten lige så udbredte, men ikke så massive som i perioden op til krigen. Til gengæld var de f.eks. i de krigsførende USA mere udbredte, så de også involverede lokalsamfund, som vender sig mod den fortsatte krig.

I de tidligere kolonilande i den tredje verden støttede demonstrationernes hovedparoler i det store og hele ubetinget den irakiske modstand. I de krigsførende lande lå hovedvægten naturligt nok på kravet om at afslutte besættelsen og trække de egne tropper hjem. Blandt deltagende grupperinger, der støtter dette krav, men ikke står på antiimperialistiske positioner, fremføres, at de skal erstattes med FN-styrker i en eller anden form.

Tyrkiet

Også i Sydeuropa var der en klar markering og initiativer fra organisationer, som støtter den irakiske modstand eller i det mindste retten til modstand.

Det særlige ved den europæiske aktionsdag var, at den faldt parallelt med en fagforeningsindkaldt 'fælleseuropæisk' demonstrationen mod EU's servicedirektiv (Bolkestein) i Bruxelles. Denne store demonstration med 100.000 deltagere fra mange lande udtrykte også modstand mod krigen, men det var ikke dens hovedparole.
Der deltog over 100.000 ved antikrigsdemonstrationen i Rom og i London.

Verdensopinionen er fortsat massiv imod Irak-krigen, og demonstrationerne fordømte også USA's planer om nye krige. Den folkelige modstand har tvunget en lang række regeringer i den svækkede krigskoalition til at trække tropperne helt eller delvist hjem.

Bruxelles - Demo ved EU-topmødet:
Italiensk demonstrant

Senest har Berlusconi udsendt signaler om at de italienske tropper skal trækkes hjem i løbet af 2005. Ukraine har begyndt en tilbagetrækning, som afsluttes i begyndelsen af 2006. Ungarn trak sine tropper ud sidste november, og Bulgarien har meddelt, det vil være ude i slutningen af dette år. Siden Spanien for et år siden trak sig helt ud har 14 lande sendt deres styrker hjem, helt eller delvist.

Danmark og UK er stadig undtagelser – trods massiv modstand i befolkningen...

Kommunistisk Politik 7, 2005

- End -