|
Obama og Nobels Fredspris |
Hilsen til fakkeldemonstrationenOnsdag den 9. december kl 16 ved Den amerikanske ambassade Foto: Ulla Røder med to andre aktivister fra Trident Ploughshares, da de i 2001 modtog den alernative nobelpris Velkommen til jer alle og tak for at I vil bruge tid og opmærksomhed på denne lille demonstration under COP15-mødet. Jeg beklager jeg ikke længere kan holde taler. En ven har bedt mig skrive et par ord til anledningen. Klimasituationen har ikke ændret sig endnu, således heller ikke krigssituationen - og hvor er håbet blevet af. Håbet mange af os havde, da præsident Obama blev indsat i stedet for krigsmageren Bush. Har hr. Obama, som i morgen vil modtage Nobels Fredspris, forandret sig, spørger jeg mig selv? 30.000 US soldater og 7000 fra NATO til Afghanistan, og så påstås, at de første vil blive sendt hjem igen næste sommer. Jeg kan høre en løgn lige så stor som den tidligere præsident Bush fortalte os, da han invaderede Irak. I tror helt sikkert,at hr. Obama er en fredens mand i hjertet, men skam over de folk, som nu igen har sat hele Nobels ånd på spil og har givet denne vigtige pris til en mand, som nok har fred i hjertet, men er fuldstændig under kontrol af det militære etablisement og de store selskaber i USA. Vi kan ikke tillade os at blive forblændet af gode intensioner og smukke taler. Det er stadig vigtigt at holde øjne og ører åbne og gøre modstand, modstand og atter modstand, når vold og uret sker. COP15 med al festivitas’en i gaderne vil ikke ændre verden - ikke denne gang. Reel forandring kommer fra folkenes tanker og hjerter i hele verden - ikke fra grådige folk ved magten. De vil aldig dele verdens resourser retfærdigt. De vil dræne det meste til firmaers profit og egne lommer; og de resterende krummer vil ende i hånden på lederne i den 3. verden - hvor meget der vil forsvinde i korruption tør jeg slet ikke tænke på. En ting er sikker. Kun du og jeg kan gøre det - JA VI KAN! Vi kan ændre denne verden. Vi er på en lang, farlig, stejl vej, undermineret af ignoranterne i verden, som lukker deres øjne og venter på, at videnskaben eller deres Gud (eller Guder) afhjælper problemerne med såvel de økonomiske klimaforandringer som de globale natur klimaforandringer. Der er ingen videnskab og der er ingen Gud, som vil hjælpe her. Sammenhold er et 'must' nu. Ingen enighed med de stærkeste ledere på en masse små sager, der til syvende og sidst vil skade os selv - men stå fast på vores ret til at leve i denne verden uden risiko for helbred og liv. Da jeg så den store globus på Rådhuspladsen var min første vision en masse pile med større brød, der blev sendt imod den - men min vision døde, da kloden brast under trykket fra alle de globale US militære forsvarssystemer. - End - |