ISRAEL
ØNSKER IKKE FREDAf Edvard Berg I
1949 fremlagde Syrien og Egypten for første gang tilbud om at slutte fred
med Israel, men Israel afslog og deres vilje til fred har ligget på samme
niveau lige siden. Optakter til fredsforhandlinger har været undgået
og listen af FN resolutioner der er blevet nedlagt veto imod, med trofast hjælp
fra USA, er i sandhed imponerende. Der har været udsving undervejs, men
det er i bogstaveligste forstand nede omkring den statistiske fejlmargen.
Sagen
er den, at enhver fred vil betyde faste grænser, hvilket ganske enkelt vil
umuliggøre visionen om at udvide Israel til dets bibelske dimensioner.
Sådanne
indrømmelser har ingen Iraelske ledere endnu været villige til at
give og fred har altid været vurderet som det mindst vigtigte af de to hensyn.
Sådan har det været historisk set og sådan er det stadigt. Når
der har været optræk til moderation fra arabernes side har Israel
med stor konsekvens skredet til handling og provokeret dem tilbage i den vante
voldspiral, som selvfølgeligt forhindrer en løsning. Sideløbende
har Israel fortsat med at vokse og erobre land.
Hvis Israel virkeligt ønskede
fred, hvorfor skulle de så fortsætte med at opføre nye bosættelser,
velvidende at de blot skal rives ned kort tid efter?
Det burde være indelysende
for enhver hvilke motiver der ligger bag en sådan "ulogisk" opførsel,
men mærkeligt nok går dette åbenbart forbi hovederne på
vores politiske ledere der blot lader Israel fortsætte.
Hvornår
vil omverdenen ligge sin naivitet bag sig og indse at Israel vil fortsætte
på den måde lige så længe som vi lader hende? Vi
har netop set det mest konkret tænkelige eksempel på Israels manglende
vilje til fred og forhandlinger:
D. 22. juli rapporterede nyhedsbureaurne at
Hamas' åndelige leder sheikh Yassin udtalte at Hamas "alvorligt overvejer"
at stoppe selvmordbomberne mod civile, hvis Israel “ville trække sig
tilbage fra syv byer på Vestbredden, løslade fanger, holde op med
at likvidere palæstinenere og ikke længere ødelægge palæstinensiske
hjem.” (krav som Israel i forevejen er underlagt af international lov)
Israels
svar kom senere natten d. 23 juli i form af et missil angreb mod et boligkompleks
der dræbte Hamas lederen sheik Salah Shehada, 11 civile (ink. 8 børn)
og sårede omkring 140 andre beboere. Så kan det ikke siges tydligere. Der
bliver leget med ilden og tiden er ved at løbe ud for Israel, og resten
af verden med hende.
Men hvad med Palæstinenserne? Det var Israel der
fordrev Palæstinenserne i 1948 og det er Israel der på 35. år
udfører en brutal, ulovlig og dybt forkastelig militær besættelse.
Det er Israel der må tage det næste træk hvis der nogensinde
skal blive bare et håb om en fredelig løsning.
Men som beskrevet
burde det være tydeligt, at det vil Israel ikke gøre. Så hvis
ikke snart omverdenen tager fløjelshandskerne af og skrider til handling
vil vi nå til et punkt hvor konflikten reelt set er uløselig.
Resultatet
af dette kan nemt gå hen og blive apokalyptisk. Man behøver ikke
være dommedagsprædikant for at indse hvad konsekvensen kan blive af
en mennesker på
hver side: Atomkrig, en ny verdenskrig og, jovist, "clash
of civilizations" eller det der er værre. Dette burde Danmark
spille en langt større rolle for at forhindre, ikke mindst i kræft
af vores EU formandskab. Det er stadigt ikke for sent at forhindre den totale
katatrofe, men nogen må skride til handling. Og det haster. Edvard
Berg 24.07.02
berg_edvard@hotmail.com ________________________________________________________ Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk
| 