RIN
DEL ANGELITOS(De
Små Engles Dans) Af
Thomas Koppel
14. marts 2003. Thomas
Koppel. Oliemaleri af Jørgen Buch
Heldige
søn
Vi har ikke set dig et par dage nu
Fingelerer du ved din kringle.
Se:
Et
spøgelse er ved at vågne!
Går gennem verden!
Ansigter
Gamle,
rynkede, med øjne som stjerner,
Sorte pletter af blod.
Små
ansigter,
Små snavsede kinder,
Blod,
Alle går
Går
Går
Mod
trappen ind til dit tempel
Bankmændenes og bødlernes tempel. Børnene
Deres
ånde er frisk som æbler
De dufter af børn,
Sødt,
bittert som livet, salt som tårer.
De danser allerede allevegne omkring
dig.
De Små Engles Dans.
Rin Del Angelitos. Ser
ud som der kunne være millioner.
Chile, El Salvador, Filippinerne,
Palæstina,
Irak. Hvorfor
har vi ikke set dig nogle dage nu,
Heldige søn? Fler
og fler
Samles om dit hus uden vinduer.
Her er børnene fra
Hiroshima
og Nagasaki.
Jøderne der døde som slaver. Husker du Thyssen?
Thyssen
gjorde din familie meget rig.
Thyssen myrdede min familie.
Manjas lillesøster,
Anna,
29 omkom,
Alt imens den amerikanske regering
beslaglagde Union
Banking Corporation
For at handle med fjenden.
Lod selvklart din bedstefar
løbe. Og
heldige søn:
Se, sigøjnerne!
De brændende guitarer,
tamburinerne,
De døde også.
Men de er her. Forstår
du,
Jeg så på Fox News
At du befriede Europa.
Jeg tror helt
oprigtigt
At de døde i Stalingrad
Befriede Europa. 20
millioner kæmper sig op gennem isen
Som de allerførste forårsblomster.
Også
de er her idag. Du
bad om et party,
Her er det. Nu
kommer stammerne,
Apache, Tonkawa, Coushatta, Tawakoni,
Chumash, Illinois,
Timuka,
Allesammen er her.
Kokopellis fløjte,
Jordens trommer,
Trommer,
trommer, trommer.
trommer, hjerteslag, hjerteslag.
De er her allesammen.
Jorden
er vågen.
begynder at røre sig. Nu,
hør lyden af brudte lænker.
Hosea Hudson, Angelo Herndon,
King,
Malcolm,
og
Huey P. Newton,
Det er der vi kom ind i billedet.
The Messenger Speaks. Langston's
rosin
Eksploderer i solen...... Bessie,
Billie,
Lorca,
Robeson,
Victor Jara, Violetta Parra,
Theodorakis,
Nazim
Hikmet, Pablo Neruda,
Mahmoud Darwish,
Alle de sære og strålende
frugter
Som fængslerne,
De lukkede døre,
Løgnene,
Ikke
kunne stoppe i at nå solen. De
er der allesammen. De
er talrige som stjernerne!
Hvordan skulle jeg kunne tælle dem alle. Børnene
i My Lai.
Vores søstre i Sabra og Shatila,
Disse kvinder af evig
ynde.
De fattige i Guatemala, Nicaragua,
Colombia, Bolivia, Peru.
Ogoniland.
Soweto.
Thule.
Å,
inuitterne!
Og de sultestrejkende kurdere
Fra gecekonduen. Blændende
skønhed!
Ophøjede ynde!
Alle det korporative TVs løgne
tilsammen
kan ikke få den til at gå væk! Heldige
søn,
Jeg hørte du mistede din tålmodighed idag.
Din
krig kan ikke vente.
Heldige søn, vær tålmodig.
Snart
vil du miste det hele.
Du kan bombe, dræbe, smadre,
Men du er allerede
slået.
Din fortabte, forvildede krig
Vil finde vej tilbage til dig.
Din
tålmodighed vil blive begravet i sandet,
Som dine buldozere begravede
De
forsvarsløse soldater
I sandet. Også
de er her
De er med os
Jordens Salt. Heldige
søn:
Ved du hvad?
Nogen har fortalt dig en løgn:
De sagde
at du er den eneste supermagt.
Men se,
Det er du ikke. Der
er en supermagt
Som ingen før den:
Folket i dit land
verdens folk.
Folkene
i de små lande,
Som dine marionetter efteraber og gør til grin
hver dag. Fra
Andesbjergene,
Fra junglene,
Fra slummen i de store byer
Finder millioner
og atter millioner sammen. Fra
tøjfabrikker i Tijuana,
Fra jernbanestationer,
Og Los Angeles' mishandlede
busser,
med deres sørgmodighed, beskedenhed
Og uskyldige stolthed,
De
eneste englelignende køretøjer
I Englenes By, Fra
skolerne,
Ghettoerne,
Og kirkegårdene,
Vi er her allesammen. Den
ultimative supermagt. Du
kan sætte os i bure,
Mikrobølge os,
MOAB'e os,
men vi bliver
ved at være der. Se,
vi er på vej,
Synger, Danser,
Taler poesi,
Vi har livet. Vi
kan starte et tog,
Vi kan standse et tog. Du
har end ikke døden med dig,
Livet og døden er på vores
side.
På Dias De Los Muertos
Danser de døde med de levende
I
dybet af East Los Angeles. Du
har ingenting. Stakkels
heldige søn
Ingenting,
Ingen venner.
De sidste skygger forsvinder
Når
rettergangen starter. Din
Frihed visner i din mund
Smager rådden.
Dine våben dræber,
Men
de dræbte dør ikke. Jeg
er ked af det, men vi har allerede glemt dig.
Vi er allerede langt videre. Friheden
er ingen drøm,
Friheden er allerede ankommet.
Friheden fødes
hvert eneste sekund
I en teenagers sind
Som beslutter sig til modstand.
-
End - | 
