9.
april -
gentager historien sig?Af Frants Thaning
Indlæg
i Randers Amtsavis
Jeg har mistet noget af min barnetro. Historien
vil dømme os for det vi nu er i gang med.
I dag er det den 9.april.
I dag for 63 år siden Danmark blev angrebet af Tyskland. Tyskland ville
beskytte Danmark mod Englænderne, som de påstod ville gå i land
på den Jyske vestkyst. Jeg oplevede det ikke selv. Jeg er først født
4 år efter at krigen var afsluttet. Men min mor, der på det tidspunkt
boede midt i København, har fortalt mig mange historier om hendes oplevelser.
Hun fortalte om hvordan Tyskerne skød mod frihedskæmperne på
pladsen foran hendes barndomshjem. Min mormor forbød hende at opholde sig
i stuen ud imod gaden, når det skete. En dag gik det også galt. Et
projektil gik gennem murværket under vinduet og gennem stuen før
det stoppede på den modsatte væg. Heldigvis kom ingen i min familie
til skade. Senere i min skolegang i Randers fik vi i historietimerne fortalt om
frihedskampen og de helte, der kæmpede mod besættelsesmagten, på
trods af det officielle Danmark havde overgivet sig. Jeg læste ungdomsbøger
om Hvidstengruppen, om jernbanesabotører og om hvordan vore helte sprængte
fabrikker der arbejde for Tyskerne. Vi syntes også, det var helt i orden
at sabotørerne af og til skød på besættelsesmagten.
Senere på teknisk skole i Randers så jeg mindepladen for vore helte
i skolens forhal. I skolen lærte vi at en sådan krig aldrig ville
gentage sig. Vi havde nu FN der skulle sørge for fred i verden og gennem
vort medlemskab af NATO var vi sikret mod at nogen fremmed nation turde angribe
os. Det er derfor med stor undren at jeg ser historien gentage sig. Og endnu
værre, det er nu os der er angriberne. Vi er gået med i en koalition,
der har angrebet en fremmet nation, som aldrig har generet os det fjerneste. Vi
er med til at dræbe tusindvis af civile, blot fordi vi er utilfredse med
deres leder. Jeg ser så mange lighedspunkter mellem det jeg læste
som dreng, om vor kamp mod Tyskerne, og det der sker i dag. Da Tyskland angreb
Polen brugte de som undskyldning at Polen først havde overskredet Tysklands
grænser. Det viste sig senere at være løgn. Vi bruger som undskyldning
at Irak har masseødelæggelsesvåben. Det viser sig sikkert også
at være løgn. Det som vi kaldte frihedskæmpere i min barndom,
kalder vi nu paramilitære grupper der gemmer sig blandt civile. Vi vil med
magt tvinge dem til demokrati på trods af at de har været tilfreds
med enevælde, hvad enten de har kaldt dem konger eller diktatorer, i flere
tusinde år. Vi som kun har haft demokrati i 154 år. Selvfølgelig
vil jeg ikke sammenligne de ledere Irak har i dag, med de ledere vi havde for
63 år siden. Men befolkningen må føle den samme afmagt som
vi følte dengang. Den mor der har mistet sit barn i bomberegnen, vil næppe
betragte os som befriere. Gennem min undervisning af indvandrere, har jeg mødt
mange muslimer fra området omkring Golfen. Det er stolte folk med tusindårige
traditioner. De vil ikke finde sig i at en fremmed nation vil fjerne deres leder,
hvad enden de kan lide ham eller ej. Og så længe vi er i Irak som
besættelsesmagt, vil de bekæmpe os gennem en modstandsbevægelse.
Så kan vi kalde dem terrorister så meget vi vil. Danmark påtænker
nu at sende fredsbevarende styrker til Irak, efter at vi har angrebet og nedkæmpet
dem. Det ville svare til at Tyskland havde sendt fredsbevarende styrker til Danmark
i 1941. De vil kun blive modtaget som en forstærkning af besættelsesmagten. Jeg
har mistet noget af min barnetro. Er vi mennesker sådan indrettet, at vi
altid vil glemme den sidste krig og derfor starte en ny? Er vi for nemme at manipulere
med af vore ledere? Historien vil dømme os for det vi nu er i gang med.
Og lad os nu se hvor mange der den 4. maj kan tænde lys i vinduerne uden
at få en dårlig smag i munden.
______________________Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk
|
