JP's hyldest til krigen

Af Villy Søvndal
folketingsmedlem (SF)

JP'S LEDERSKRIBENT skriver 15/11 om det dyrebare demokrati. Det bruges som afsæt for en hyldestsang til Irak-krigens velsignelser.

Det forbigås, at 80 pct. af irakerne ønsker koalitionstropperne ud.
Det forbigås, at et flertal af danske statsborgere ønsker de danske tropper hjem.
Det forbigås, at de amerikanske soldater har arresteret et medlem af den nuværende irakiske regering til trods for politisk immunitet.

Det forbigås, at krigen var og er et brud på folkeretten. Det forbigås, at der under Irak-krigen - imod alle internationale konventioner og imod al anstændighed - er blevet brugt tortur, bombet med klyngebomber, bombet med napalm, skudt ind i folkemængder, skudt på sårede.

JP mener åbenbart, at demokrati vokser ud af et geværløb.

Konventionerne

Den virkeligt bekymrende demokratiforestilling finder man hos JP og ligesindede. I lighed med statsministeren og George W. Bush skal kampen mod terror legitimere Irak-krigens overgreb.
Men hvorfor har vi internationale konventioner, hvorfor har vi civile rettigheder, hvorfor har vi demokrati - hvis det ikke skal stå sin prøve, når vilkårene er svære? Det er i modgang, at demokratiet er svært, men så meget desto mere nødvendigt.

Hvad havde JP forestillet sig? At demokratiske spilleregler kun har relevans, når verden er i fremgang og lever i fredelig sameksistens? Er det JP's demokratibillede?
Det er jo ikke alene rørende naivt - det er decideret farligt.

Hvad vi oplever er, at Fogh, Bush, Blair m.v. slækker på demokratiet - ikke bare i Irak, Afghanistan etc., men også i antiterrorlovgivningen herhjemme i Vesten.
Det er derfor billigt og underlødigt, når JP vil antyde, at jeg er en ringere demokrat.

At bekæmpe terror ønsker jeg lige så meget som enhver anden civiliseret verdensborger.
Men målet helliger ikke midlerne, for vi sætter det selvsamme demokrati over styr, når vi slækker på egne værdier og principper.

JP og ligesindede er de virkelige frontkæmpere - i afviklingen af demokrati, menneskerettigheder og frihed for den enkelte.

19.11.2004

Dokumentation
Jyllands Postens krigsforherligende leder 15. november 2004

Leder: Dyrebart demokrati

ET FLERTAL i Folketinget vil fortsat støtte den danske styrkes tilstedeværelse i Irak, og det betyder, at Danmark i hvert fald indtil sommer er med i Irak og bidrager til at sikre, at landets første demokratiske valg kan gennemføres.

Det er vigtigt at få landets store tavse og frygtsomme flertal til at tale frit og at få vendt stemningen. Derfor er valget efter nytår altafgørende, og forhåbentlig vil det blive en milepæl for demokratiseringen. Kun terrorister kan have interesse i, at forsøget på at skabe demokrati undertrykkes.
Desværre bar folketingsdebatten stærkt præg af, at oppositionspartier skamløst og under dække af betænkeligheder af humanistisk karakter bruger den alvorlige situation til om muligt at undergrave regeringens loyale holdning over for den irakiske befolkning og for koalitionsstyrkerne i øvrigt.

Socialdemokratiets ordfører bidrog med tvetunget tale til dette politiske plat, mens det omvendt tjente den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen til ære, at han i stedet for at give efter for stærkt pres fra de antiamerikanske ordførere yderst seriøst fik fastslået, at netop det demokratiske valg er hovedsagen, og derfor skal Danmark fortsat stille op. Der bliver f.eks. ikke valg i Fallujah, hvis byens terrorister fortsat skal bestemme. Hvor smertelige civile tab end er, må kampen mod terror føres.

Det er tilfredsstillende, at Socialistisk Folkepartis ordfører, Villy Søvndal, har lagt stilen om, så han endelig tager afstand fra den fundamentalistiske terrorisme. Bedre sent end aldrig! Hermed står det nu soleklart, at hans ærinde alene er antiamerikansk, når han er på stemmefiskeri i Irak-sagen. Det er ikke alene for billigt, det er for slapt. Det er direkte uansvarligt over for de mange irakere, som tørster efter fred og frihed, og over for den danske stat og de modige soldater, som loyalt udfører deres farlige job i Irak.

Det er forstemmende, at der fortsat bruges så megen politisk energi på at få afprøvet, om Irak kan sende statsminister Anders Fogh Rasmussen til tælling, men efter alt at dømme er det mest af politikere, som ikke selv ejer fornødent mod til at hindre, at et nyt rædselsregime opstår på ruinerne af Saddam Husseins det gamle.

Det skal være en global folkesag at kæmpe imod terrorisme og diktatur og for demokrati, men enten mangler viljen eller modet på venstrefløjen i dansk politik. At det er en farlig kamp, fremgik med al tydelighed med de irakiske og amerikanske styrkers indrykning i Fallujah. Byen har været et centralt udgangspunkt for terroristernes blodige overgreb og mord på uskyldige mennesker. Kampen har desværre også krævet nye uskyldige ofre, men den skal, som det fremgik af folketingsdebatten, føres - for demokratiets skyld.

Nedkæmpelsen af Fallujah på forholdsvis kort tid bringer desværre minder om, at den videre kamp fortsat kan blive både lang og besværlig. Ved indrykningen i Bagdad for snart halvandet år siden vakte det undren, at modstanden trods alt virkede begrænset, og i øvrigt var de amerikanske styrker ikke rustet til at sørge for ro og orden bagefter. Forklaringen var, at mange af Saddam Husseins soldater var sivet ud af byen. Det samme er til en vis grad sket med terroristerne i Fallujah, og man må formode, at terroren søges forstærket andre steder i stedet.

Fallujah er ikke afslutningen på problemet i Irak, men det er begyndelsen til enden på problemet, som en pensioneret amerikansk general udtrykte det i ugens løb.
Forhåbentlig har amerikanerne og med dem de nye irakiske styrker lært lektien bedre end tidligere. Det kan i en vanskelig fase være afgørende for fortsat opbakning både herhjemme og andre steder i verden, og det er den vigtigste betingelse for at komme videre mod målet.

- End -

______________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk