Thomas
Koppel om dansk Kulturkanon En
journalist fra Berlingske Tidende har spurgt musikeren og komponisten Thomas Koppel
(Savage Rose), om hvad han siger til Brian Mikkelsens "kultur-kanon",
hvor en hel serie særlige ekspertudvalg skal sammensætte en liste
over den bedste danske kultur til en såkaldt "kultur-kanon".
Avisens
spørgsmål og Thomas Koppels svar er her gengivet efter Savage
Rose's hjemmeside:
- Hvad ville du sige til, hvis et
af jeres værker blev udvalgt til den nationale kultur-kanon over de største
nationale kultur-ikoner gennem tiden? - Jeg vil slet ikke foretage
mig nogetsomhelst med den regering. Brian & Co er ifærd med at prøve
at bortlede opmærksomheden fra, at de overhovedet ingen kultur har. Anders
Foghs operahelte hos A. P. Møller fragter Donald Duck Rumsfelds
kanoner og papkalkuner ud til en fup-krig mod et fremmed folk der var så
uheldige at bo ovenpå et oliefelt. Anders leger selv operette-Napoleon. -
Skal nulevende kunstnere efter din mening have lov til at sige nej til at lade
deres værker komme på de nationale kanon-lister? - Kulturkanon?
Kanoner smadrer kultur og mennesker.
- Lars von Trier har sagt, at
han helst vil være fri for at komme på kanon-listen, hvad synes du
om den udmelding? Kanonlister, terrorlister, jeg synes den kulturbærende
del af den danske befolkning her tænker jeg især på kassedamer,
skraldemænd, stilladsarbejdere, skoleelever og harmonikavirtuoser - snart
skulle hjælpe Anders And & Co med at liste af. Efter Fogh regeringens
hærgen ses Danmark rundt om i verden ikke længere som en kulturnation,
men som en krakelerende fup-præsidents ikke særlig vellugtende kattebakke.
Jeg længes efter det rigtige Danmark, der dufter af verdens rødeste
jordbær og folkelig, frygtløs, livsnær inspiration. Det Danmark
der er H. C. Andersen, Jeppe Aakjær og Carl Nielsen værdigt. Se
The
Malstroem 01.01.2005 - End - ______________________Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til stopterrorkrigen@ofir.dk
|