Danmark er stadig i krig Af SUSANNE THORBEK dr. phil.,
lektor og Aalborg Universitet
27. februar 2002 Måske kan fredsbevægelserne
vokse sig stærke nok til, at europæiske ledere finder modet til at
gå mod øget oprustning og flere krige Terrorkrige
Danmark er med i USA’s krig mod Afghanistan. Vi er med i et militært
angreb på et stort, men meget fattigt land. Det sære er, at der har
været meget lidt debat i de danske medier om Danmarks deltagelse i denne
krig.
Som Noam Chomsky udtrykte det ved en fredskonference på Tufts
Universitetet i USA: »Det ny århundrede producerede hurtigt to ny
frygtelige forbrydelser, udover den sørgelige række af fortsatte
forbrydelser. Den første var det terroristiske angreb den 11. september,
den anden reaktionen på det, der givet har kostet langt flere uskyldige
liv, afghanske civile der selv var ofre for de, der mistænkes for at have
gennemført forbrydelserne den 11. september.«
Før bombardementerne
begyndte, var der i amerikansk presse vurderinger af, hvor mange liv den ville
tage. Det er rystende tal. Der var i forvejen tørke og det forventedes
at fem millioner afghanere risikerede at dø af sult og kulde. Bombardementerne
ville betyde, at mange mennesker blev drevet på flugt fra by til land eller
mod grænserne, og at nødhjælpen standsede og yderligere 2,5
millioner kom i risikozonen. FAO vurderer i slutningen af september, at mere end
syv millioner risikerede sult og kuldedød. Og krigen får konsekvenser
i fremtiden. 80 procent af jorden vil ikke blive tilsået pga. af bombardementerne
skønnede FAO.
Vi får næppe nogen sinde at vide hvad krigen
har kostet i menneskeliv. Nu er det tilmed blevet upatriotisk at stille dette
spørgsmål i USA. Sorg kan ikke ganges op
Civile
tab og lidelser kan ikke blot regnes i tal. Sorgen over et dødt barn eller
en syg mor kan ikke ganges op. Men ideen om den smertefri krig er et falsum. Den
er kun smertefri for de, der smider bomberne – ikke for de der modtager dem.
Og dette er den anden side af krigens forbandelser. Uskyldige mennesker bliver
ofre, men de rige lande, der fører krigen, bliver forrået. Unge mænd
i uniform oplever tilsyneladende ikke nervøse sammenbrud ved tanken om,
hvad de har gjort. Ligner det computerspil for dem, som det gør på
vore tv-skærme? Og politikere forråes. Lette sejre over forsvarsløse
fjender fører til, at magtanvendelse foretrækkes frem for fredelige
midler.
USA’s angreb bryder med internationale konventioner og skaber
disrespekt for dem. USA søgte ikke autorisation hos FN, og de ville ikke
forsøge en forhandlingsløsning om udlevering af Bin Laden med Taleban-styret.
Så ingen kan vide, hvor seriøst den var ment. Tendensen til at foretrække
magtanvendelse frem for forhandling er tydelig. Rettigheder svækkes
Også internt i USA og i en række andre lande indskrænkes borgernes
rettigheder. I USA har det været indvandrere fra muslimske lande, dette
især har ramt. De indkaldes til forhør og kan stilles for en militærdomstol
og dømmes uden de rettigheder sigtede ellers har. Også herhjemme
svækkes borgernes rettigheder over for staten, og Sharons udnyttelse af
den såkaldte kamp mod terrorismen fører til nye og stadig værre
overgreb mod palæstinenserne.
Det internationale politiske klima er
blevet dramatisk forværret. Krigen mod terror kan tilsyneladende føre
til bombardementer hvor som helst. Bush har udpeget 60 lande som mulige mål
for amerikansk ’indsats’. I princippet omfatter listen de lande, hvor
de af USA oplyste navne fra den 11. september har arbejdet: Tyskland, USA, Saudi-Arabien
og måske Sverige.
Men bombardementerne og krigene vender sig andetsteds
– mod Mellemøsten, mod Central- og Sydøstasien. USA opbygger
nu baser i Centralasien.
Det handler om geo-politiske strategier og om olien
og dens transport, men også om USA’s våbenindustri. Bush’
finanslov forøger militærudgifterne med 30 procent – en stor
del heraf til yderligere teknologisk fornyelse, som så kan sælges
f.eks. til europæiske lande.
Også i Danmark og Europa kan vi
frygte øget oprustning.
Måske handler disse krige også
om hævn slet og ret. Når USA’s administration taler om en ’ond’
akse Iran, Irak og Nordkorea, er det unægteligt svært at se en akse
eller for den sags skyld en trussel mod USA herfra, i hvert fald en trussel der
overstiger den, USA fandt, Sovjetunionen udgjorde under den kolde krig. Fred
og retfærdighed
Er der håb forude? Måske. I Afghanistan
har både et møde af ledere i Pershawar i oktober, og den velkendte
kvindeorganisation RAWA, opfordret USA til at standse bombardementerne. I USA
blev der afholdt en fredskonference. I Bruxelles blev der for nylig afholdt en
europæisk konference for et europæisk netværk for fred og retfærdighed
med deltagelse fra 40 lande.
Nogle pårørende til ofre den 11.
september har været i Afghanistan og talt med pårørende til
afghanske civile ofre. Ved den første demonstration mod krigen herhjemme
gjorde Hanne Reintoft opmærksom på at også bevægelserne
mod krigen i Vietnam begyndte med relativt få mennesker, men voksede sig
stærkere, og til slut var væsentlig for standsningen af krigen. Information
Debat
Se
den originale artikel her
______________________ Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til
fredsindlæg@stop-terrorkrigen.dk
|
