| Info |
Fredsbevægelsen optrapper sine aktiviteterUdtalelse fra stormødet i Nej til Krig og Terror den 18. februar 2002 Initiativet
Nej til Krig og Terror, der har stadig voksende tilslutning, indkalder til demonstration
mod den ny etape i den USA-ledede "krig mod terror". Demonstrationen
vil finde sted i København den 20. april på den internationale fredsdag. Den amerikanske 'krig mod terror' fortsætter også efter at Taliban-regimet er blevet fjernet af massive bombardementer, en omfattende krigsførelse og indsættelsen af et proamerikansk regime i Kabul. Konsekvenserne for det afghanske samfund og den afghanske civilbefolkning har været ødelæggende. Et i forvejen krigshærget land er blevet sønderbombet. Tusinder af civile er blevet dræbt. Andre tusinder er døde af sult og sygdom. Der eksisterer fortsat en kritisk humanitær situation - og intet tyder på, at der er etableret en stabil politisk situation i landet, der er blevet besat af udenlandske tropper. USA forbereder en ny storkrig mod Irak. Den amerikanske
præsidents udtalelser om en 'ondskabens akse', bestående af Nordkorea,
Iran og Irak, rummer aftegningen til nye krige. Den danske fredsbevægelse insisterede efter 11. september på, at krig ikke kunne og burde være svaret på terror. Krig er terror i stor skala. USA's og dens allieredes krig mod Afghanistan gik fra starten langt ud over spørgsmålet om retsforfølgelse og sikring af retfærdighed i forbindelse med den 11. september - og stødte fra starten på modstand fra en omfattende international fredsbevægelse, også i de krigsførende lande som Danmark. 'Nej til krig og terror' i København blev dannet i forbindelse med angrebet på Afghanistan den 7. oktober og har gennemført en lang række antikrigsinitiativer - 3 større demonstrationer og en lang række fakkelvagter på Rådhuspladsen. Den gennemførte i fredsweekenden den 26.-27. januar og herunder en international fredskonference på Københavns Universitet, Amager. Den har støttet den permanente fredsvagt ved Christiansborg, som i over 120 dage har ladet fredens stemme komme frem foran det danske folketing, og som er et initiativ af international betydning. Med
udsigt til en mangeårig 'krig mod terror' er der brug for, at fredsbevægelsen
også i Danmark forbereder sig til en langvarig indsats. Initiativet
opfordrer den danske fredsbevægelse til ikke at nedtrappe, men forstærke
sine aktiviteter. Samtidig opfordres politiske og faglige organisationer og folkelige bevægelser, som hidtil har støttet Initiativets arbejde, til også at støtte det kommende arbejde for en samling af den danske fredsbevægelse. Sympatiserende organisationer opfordres til at tilslutte sig Initiativet. Der er brug for en bred og samlet fredsbevægelse såvel i København som i det øvrige Danmark. -End-
|