Det irakiske folk har forenet sig mod aggression og besættelse

Af Sammi Jawad
Komiteen Stop sanktioner og krig mod Irak

Indlæg på Ingen krig mod Iraks landskonference i Odense den 30. marts 2003

For mange mennesker har det været overraskende at opleve, at det irakiske folk - både tilhængere og modstandere af Saddam Hussein og hans regime - har forenet sig i en fælles kamp mod Bush's og Blairs og Foghs invasions- og besættelseshær.
Den amerikanske propaganda havde bildt folk ind, at Saddam-regimet var så upopulært, at aggressorerne ville blive hilst som befriere og at de fleste soldater straks ville smide våbnene og overgive sig.
Det er ikke sket. Irakerne har valgt at slås. Der findes en lang tradition for at forsvare Iraks nationale uafhængighed. Vi har een gang før rejst os og smidt de britiske kolonisatorer ud. Og den krig Bush og Blair fører, er ikke andet end en kolonikrig i året 2003 for at sætte sig i besiddelse af den irakiske olie, besætte og styre landet og kontrollere hele Mellemøsten.

Det er en kendsgerning, at Saddam Hussein er mere populær i dag end nogensinde i Irak og i hele den arabiske verden - fordi han bekæmper den imperialistiske aggression.
Den indre irakiske opposition og den irakiske eksilopposition har med truslen og krig og krigens realitet været tvunget til at træffe nogle alvorlige afgørelser. Ville vi sætte vores modsætninger til Saddam over modsætningen til imperialisterne ?
Dele af den irakiske eksilopposition har valgt side med amerikanerne. De bliver af flertallet af irakere betragtet som landsforrædere.

Jeg vil fortælle om den del af den irakiske opposition, hvis navn er Irakisk Patriotisk Koalition, som jeg for nylig tilsluttet mig.
Den irakiske opposition er delt i tre lejre; en der valgt at befri Irak med amerikanske tanks som INC, en der har valgt en tilskuer-rolle og hverken støtter Irak, det irakiske folks modstand eller bekæmper USA's invasion - og den sidste, der har valgt ubetinget at støtte modstanden og bekæmpe USA's invasion som vores IPK.

IPK blev stiftet i 1992 i Sverige: under parolen "For et forenet, demokratisk og selvstændigt Irak". De følgende grupper og partier er repræsenteret i koalitionen: oppositionsfløjen af det Arabiske Baath Socialistisk parti, Socialistisk Enheds Parti (det er et parti bygget på Nassers panarabiske ideer), det Arabiske arbejderparti , Arabisk Socialistisk bevægelse, Kurdisk Islamisk Armé (sækulær muslimer), Kurdistan Fred parti, Den patriotiske fløj i Iraks Kommunistiske Parti og Uafhængige politiske og intellektuelle personligheder.

I sin første politiske erklæring fra 1992 har IPK vedtaget følgende principper:

1. Fordømmelse af enhver imperialistisk-zionistisk aggression, indlanding og komplot mod Irak.
2. Fordømmelse af enhver form for sanktioner mod Irak.
3. Fordømmelse af enhver landsforræderisk arbejdsform, standpunkt eller landsforræderisk rolle, som enhver ledelse i den irakiske opposition i Irak eller i udlandet indtager. .
4. Fordømmelse af diktaturet og dets metoder, som blev praktiseret af regimet i Irak.
5. Fortsættelse af kamp mod demokratiet og dens institutioner i Irak.
6. Ubetinget støtte til den palæstinensiske sag.
7. Fuld erkendelse af kurdisk folks rettigheder i Irak.

Disse principper tager udgangspunkt i vores vurdering af, at imperialismens intervention i Irak skal forstås som dens ønske om en fuldstændig kontrol over olien og en ny opdeling af Mellemøsten til fordel for USA og Israel.

IPK har fulgte disse principper til punkt og prikke i sin kamp mod den imperialistiske krig og for demokratiet i Irak. På en konference i Paris den 15.-17. februar i år bekræftedes denne linje. Konferencen understregede samtidig med sit motto, at 'Demokrati er den eneste vej til modstand'.

Vi var bevidste om, at vi på ingen måde vil deltage, retfærdiggøre eller bane vejen for den amerikansk-britiske imperialistiske krig i vores land. IPK har hele tiden satset fuldt på det irakiske folks vilje og styrke trods regimets natur og karakter. Det har været en nødvendighed, dikteret af realiteterne, at forlade de tomme og bombastiske paroler, der præger størstedelen af den irakiske opposition. IPK har valgt en troværdig politisk kamp, der imødegår de imperialistiske udfordringer, som landet står overfor. En politisk kamp, der indebærer en fredelig løsning, der rummer en national forsoning og politisk åbenhed i landet.

IPK har den overbevisning, at demokratiet i Irak er et spørgsmål, som skal løses alene af det irakiske folk og ikke af USA. Vi har ingen illusion om, at USA vil bringe demokrati og frihed i 3. verden. Dette har aldrig været Vestens eller USA's dagsorden. Tværtimod er krige, diktaturer, politisk ustabilitet og plyndring af andres ressourcer og rigdomme et kendetegn for imperialismen i verden.

Efter aggressionskrigen er begyndt kan vi konstatere at vores vej og analyse var rigtig. Vi har været i overensstemmelse med det irakiske folks flertal. Ikke fordi vi opfandt den dybe tallerken, men vi inddrog vores og andres historiske erfaringer og ikke mindst vores ideologi, der har været et politisk kompas for os.

Det at tie eller undlade at tage stilling til USA's politik og aggressionens reelle motiver i Irak er ikke kun en skandale, men et landsforræderi, især for dem der vil helst regnes for at være anti-imperialister.
Derfor har IPK afvist ethvert samarbejde med de vestlige magter eller at modtage den såkaldte "saglige international hjælp", der viste sig at være en blåstempling af USA's politik og kolonisering af Irak.

IPK er konsekvent i sin stillingtagen i forhold til ikke kun USA's politik, men også til de irakiske oppositionsgrupper, der valgt en tilskuerrolle og deler sol og vind lige mellem det amerikansk-britiske folkemord i Irak og regimet i Irak. Disse grupper har paroler som "Saddam for en international krigsforbryderdomstol!", "Ja til international intervention" eller " Saddam er ansvarlig for sanktioner og krig i Irak".
Disse paroler har ikke til formål at afsløre regimet og Saddam. Disse paroler har til formål at tilsløre aggression og sælge USA's imperialistiske projekt i Irak.

Krigen er nu i sin 11. dag og virkeligheden har vist sig at være i overensstemmelse med vores vurdering af situation i Irak. Irak og det irakiske folks modstand er ikke til at tage fejl af.

Denne modstand mod USA's invasion er ikke en overraskelse, men en forventelig reaktion mod en besættelsesmagt. Danskerne har allerede gjort det i 40´erne.
Stillingtagen til Iraks modstand (den irakiske modstandsbevægelse) er en presserende opgave på det nuværende og afgørende historiske tidspunkt. Den irakiske modstandskamp har fået utvetydig støtte ikke kun fra arabiske folk, men også fra arabiske ledere som i Libyen, Syrien, Sudan, Tunesien, Algeriet, Yemen, Libanon. (10.000/ Rumsfeld). Alle venstrefløjspartier i Mellemøsten støtter Iraks modstand mod invasionen. Der er ca. 90% af irakere, der bor i Syrien er vendt frivillige tilbage for at forsvare Irak. Den irakiske regering har åbnet våbendepoter til alle; her var studenter, bønder, arbejdere, religiøse imamer og almindelige folk, der har meldt sig frivillige. Dette er et klart bevis på irakernes modstandsvilje for at bekæmpe den amerikanske invasion af landet.

Der er mange, der undrer sig over de amerikansk-britiske bombardementer i Najaf, Karbala, Nasiriya, og Amarah. Krig i disse områder er bevidst og systematisk og har til formål at fremprovokere etnisk og religiøs borgerkrig i Irak. Men det irakiske folk (arabere, kurdere, shiiter og andre) har forstået del-og-hersk-politikken og trukket på sine historiske erfaringer og gjort en værdig modstand mod USA's invasion, en modstand der svarer til dets kulturel og den historiske arv, som det i besiddelse af. En modstand og integritet, som mange oppositionsgrupper undertrykte og bagatelliserede, i stedet for at støtte og være stolt af. Disse grupper har bildt sig selv og andre ind, at irakere ville modtage den amerikanske besættelse med jubel og blomster. Men mit folk har modtaget aggressorerne med kugler - og det er fast besluttet på ikke at lade USA indtage Bagdad og på aldrig at finde sig i en langvarig besættelse af Irak.

Enhver modstand - civil og militær - har en plads i vores hjerter og støttes af IPK. Vores fulde tillid og støtte går til vores land og det irakiske folk. Derfor kræver vi af anti-krigs bevægelsen og den danske venstrefløj, at den har en klar stillingtagen til den irakiske modstand, især når modstanden som her har vist sig at være bred og folkelig. Vi vil ikke acceptere nogen form for dæmonisering af Iraks modstand mod invasionen. Den vil efter vores mening være moralsk forkastelig og ordet solidaritet ville i så fald være et tomt og meningsløst ord.

Som marxist er jeg glad at det irakiske folk på trods af undertrykkelse, krige og sanktioner besidder en fantastisk evne at kunne skelne mellem regimets natur og den nye kolonialisme af deres Irak. Deres lyse historie vil skrives en dag med respekt og stolthed, mens den 5. kolonne i den irakiske opposition vil smides i historiens skraldespand.

Sammi Jawad
Komitéen Stop Sanktioner og Krig mod Irak

- End -