Hjemkomst

Af David Rovics

Jeg ka' ikke la' vær'.
Jeg er ligeglad med om I synes analogien strækkes for langt.
Når jeg ser jer tvinge buschaufføren til at klatre ind og ud
op på og ned fra taget på hans bus
for jeres fornøjelses skyld
i timer i den nøgne sol
så tænker jeg på hvordan vi engang
måtte danse og synge for dem
mens de skød vores forældre.
Når jeg ser jer holde den kvinde
og hendes mand tilbage
ved checkpoint
mens hun har veer
og I står der
lytter til hendes skrig
ser på mens hun føder
på bagsædet af en taxa
så tænker jeg på murene omkring vores egen ghetto
og hvordan vi måtte kravle gennem kloakkerne
på udkig efter rotter til mad
mens vi kunne høre deres børn lege
på den anden side.
Når jeg ser jer smadre det hus
og dræbe den kvinde
og hendes baby
med en pansret bulldozer
fordi de manglede en tilladelse
så tænker jeg på hvordan vi engang blev
fordrevet fra vores hjem
af trukne pistoler.
Og når jeg hører jeres general sige
at for at kunne knække intifadaen
må I lære taktik af en anden general
en vis hr. Stroop
i Warschawa
så tænker jeg på hvordan de bombede vores bygninger
skød os da vi faldt ned fra tagene.
Og jeg husker
hvordan vi ville ønske vi også kunne dræbe deres babyer
og jeg får kvalme.
Kvalme af jeres malplacerede vrede
Kvalme af jeres selvbedrag
Kvalme af jeres forsøg på at narre resten af verden
Kvalme af jeres beskyldninger om anti-semitisme
Kvalme af jeres besættelse
Kvalme af jeres apartheidstat
Kvalme af zionisme.
For når jeg står her
i Auschwitz, Birkenau og Warschawa
ser jeg Jenin, Jaffa og Rafah.
Og jeg tænker på vores forfædre
de jødiske palæstinensere
som talte så flydende
på deres arabisk.
Men de døde kan ikke tale.
Og nu finder jeg mig selv
igen bag ghettomure
sammen med millioner af andre palæstinensere.
Og jeg hører mig selv råbe
thawra! thawra! hatta al-naser!
I morgen i Jerusalem
al-awda
Vi vender hjem

Overs. Kommunistisk Politik

Originaltekst på engelsk:
Return

- End -