Palæstina
 

Palæstina:
En sommer med protester mod apartheidmuren

Ved to forskellige arrestationer er henholdsvis 4 og 6 internationale fredsvagter blevet arresteret og tilbageholdt af israelsk grænsepoliti og militær, blandt dem danskeren Frederik Lind.
Fredsvagterne deltager i aktionen 'Freedom Summer Palestine 2003' for at stoppe den ulovlige israelske apartheidmur, der bygges på palæstinensisk territorium.
Fredsvagterne trues med udvisning. Deltag i protesten mod dette!

Siden søndag den 6. juli har 15 internationale fredsvagter (heriblandt fem danskere) og lokale beboere opholdt sig i en fredslejr ved Arrabony, en lille palæstinensisk landsby udenfor Jenin på Vestbredden.
Lejren er etableret på et område annekteret af israelerne til opførelsen af det såkaldte 'sikkerhedshegn', i Palæstina bedre kendt som Apartheid-muren. Målet med lejren er at forsinke murbyggeriet gennem hele juli måned. Lignende lejre findes i tre andre byer i den nordlige del af Vestbredden. Arrabony er en lille landsby med 900 indbyggere. En tredjedel af landsbyens jord inddrages til byggeriet.

Truet af militæret og bosættere

De 15 fredsvagter og de lokale beboere fra Arrabony har siden etableringen af fredslejren været udsat for trusler fra både det israelske militær, fra sikkerhedsvagter ansat af entreprenørerne som opfører muren, samt af stedlige bosættere.

Sidste søndag blev lejren besøgt af soldater og bevæbnede vagter som truede med at arrestere alle tilstedeværende fredsvagter og beboere. Fredsvagterne svarede at de var inviteret af de lokale landsbybeboere og at de derfor ikke anerkendte det israelske militærs autoritet i dette område.

Mandag kom soldaterne igen for at fotografere samtlige tilstedeværende fredsvagter og lokale palæstinensere.

Tirsdag ankom entreprenørerne tidligt om morgenen for sammen med svært bevæbnede vagter at begynde opmærkningen af murbyggeriet midt inde i fredslejren. De israelske vagter truede med at komme tilbage og ødelægge fredslejren.
Senere ankom ligeledes bevæbnede bosættere til lejren og truede fredsvagterne.

- Vi var syv, som overnattede i lejren. Jeg tog til Jenin for at få mig et bad. Da vi senre ringede til de fire tilbageblevne ude i lejren, fortalte at de måtte afbryde samtalen, da grænsepolitiet ankom i jeeps og med en ambulance, fortæller en anden dansk fredsvagt Anders Aunstrup Pedersen fra Jenin.
- Lidt senere ringede vi op igen, de sagde ikke noget, men vi kunne høre tumult og at fredsvagterne råbte at de skulle hente deres ting, før samtalen igen blev afbrudt. Af de lokale beboere fik vi bekræftet vores bange anelser om at de var tilbageholdt.

De fire anholdte er

Tobias Karlsson, Stockholm, Sverige
Frederik Lind, Vanløse, Danmark
Bill Capowski, NY og PA(State College),USA
samt Tariq Loubani, Canada.

Frederik Lind -
arresteret og udvisningstruet dansk fredsvagt

Israel har meddelt, at de vil blive udvist, men sagen kommer nu for den israelske højesteret. I første omgang afholdtes en deportationshørinmg i retten - men de arresteredes sagfører blev nægtet adgang til retten. Ved en senere høring protesterede forsvareren mod ulovlig tilbageholdelse og gennemførelsen af høringer uden juridisk repræsentation. Udvisningerne er blevet udsat med tre dage, for at forsvarerne kan udarbejde en appel til højesteret.

De fire har det efter omstændighederne godt. Blandt andet Frederik Lind er blevet besøgt af en repræsentant fra den danske ambassade. Den 21 årige danske fredsvagt fortalte , at han 'fysisk og mentalt er ok'.
De opholder sig stadig i fængslet på politistationen i den israelske bosættelse Ariel, da deportations-fænglset i Ramle er overfyldt.

Ifølge FN´s vedtagelser og Geneve-konventionen er alle israelske bosættelser i de besatte områder på Vestbredden og i Gaza ulovlige.
Når Ariel Sharon i forbindelse med "The Road Map" snakker om ulovlige bosættelser, mener han kun udposter, som endnu ikke er godkendt af de israelske myndigheder og derfor er ulovlige ifølge israelsk lovgivning.

Protest mod udvisning af internationale fredsaktivister

Det danske netværk Palæstina Fredsvagter opfordrer alle til at protestere over israelsk tilbageholdelse af fire internationale fredsaktivister i Palæstina. Efter al sandsynlighed vil de fire fredsvagter og de senere arresterese blive deporteret.

Et protestbrev på engelsk, der understreger den ikke-voldelige karakter af de internationale fredsvagters aktion og protesterer mod udvisningen kan kopieres her - og sendes, mailes eller faxes til de israelske myndigheder:

Open Letter of Protest

Minister of Interior Abraham Poraz
Tel: +972-2-6701402 or +972-2-629-4701
Fax: +972-2-566-6376 or +972-2-629-4750

Minister Mr. Avraham Poraz sar@moin.gov.il

Director Mr. Mordechay Mordechay mankal@moin.gov.il

Spokeswoman Ms. Tova Ellinson dover@moin.gov.il

Public Relations Ms. Nechama Pluga-Zecharia pniot@moin.gov.il

Den israelske ambassade:
Fax: 39621938

Tilbageholdelserne stopper ikke protesterne mod muren

Senere forsøgte 40 palæstinensere og 7 internationale fredsvagter i Deir Al Ghassoon at trænge gennem en åbning i muren for at komme til palæstinensernes jord på den anden side for at så afgrøder.
De israelske myndigheder har adskillelige gange forsikret de palæstinensiske bønder at de ville få mulighed for at få adgang til deres jord på den anden side af muren. Til trods herfor fik 4 israelske grænsebetjente og 16 soldater presset gruppen tilbage gennem åbningen. Det er første gang at en større gruppe bønder har forsøgt at komme frem til deres jord. Individuelle forsøg er tidligere blevet forhindret.
Lokal israelsk presse var inviteret til at overvære såningen, men blev forhindret i at komme gennem et israelsk checkpoint.
Deir Al Ghasoons beboere ejer 3000 dunum (300 hektar) landbrugsjord på den anden side af muren og over 500 beboere er afhængige af jorden for at kunne overleve. Landsbyen er kun en ud af mange som på denne måde er afskåret adgang til jord og til vandbrønde.

6 internationale fredsvagter anholdt i Nablus torsdag

Ved en aktion i Nablus på Vestbredden torsdag blev 6 internationale fredsvagter arresteret under dramatiske omstændigheder. Også de trues af udvisning.

Fra arrestationerne i Nablus

Gruppen havde flyttet to vejspærringer af jord I Nablus-ormådet og arbejdede på at fjerne den tredie, da israelske soldater pludselig kom kørende imod dem i høj hastighed i hærens jeeps. Soldaterne jagtede en bulldozer, ført af en palæstinenser og med to internationale fredsvagter som passagerer, som havde deltaget I fjernelsen af vejspærringerne. Den beordredes til en nærliggende militærlejr. Internationale fredsvagter forsøægte at forhindre konfiskationen af bulldozeren ved at spærre vejen til militærbasen, mens andre søgte at ledsage chaufføren til fods til Nablus. På dette tidspunkt truede soldaterne med at skyde, hvis de fortsatte med at bevæge sig.
Efter en række forhandlinger endte situationen med arrestation af de 6 fredsvagter samt af chaufføren og bulldozeren.

De arresterede fredsvagter er

Daniel Knutsson, Sverige
Avi Zer-Aviv, Canada
Aviv Kruglanski, Israel
Alex Perry, UK
Thomas Pellas, Frankrig
Saul Reid, UK

Se de dramatiske billeder fra aktionen hos ISM (International Solidaritry Movement)


Aktion i Jenin fredag


Israelsk soldat slår på international fredsvagt ved aktionen i Nablus torsdag

De 6 øvrige danske fredsvagter i Jenin deltog fredag sammen med lokale palæstinensere i en aktion, hvor de vil fjerne en såkaldt bosætter-roadblock (vejblokade).
Vestbredden er gennemkrydset af bosætterveje, hvor kun biler med israelske nummerplader har ret til at køre. Disse veje forbinder de ulovlige israelske ulovlige* bosættelser. Mange steder krydses bosættervejen af palæstinensiske veje og her er der enten af det israelske militær bemandede checkpoints eller udlagt roadblocks i form af betonblokke eller jordvolde, som helt forhindrer palæstinenserne i at køre igennem. Checkpoints og Roadblocks gør livet nærmest umuligt for palæstinenserne, specielt i landområderne hvor adgangsvejene mellem landsbyerne er få. Det er sådan en roadblock palæstinensere med hjælp fra de internationale fredsvagter vil fjerne i morgen.


Protesten mod Apartheid-muren

De internationale fredsvagter, israelske fredsaktivister og udsatte palæstinensere deltager altså i en række aktioner mod det såkaldte 'sikkerhedshegn', som er under opbygning. I virkeligheden er der tale om en 8 meter høj betonmur, som skal adskille israelere og palæstinensere 'af sikkerhedsmæssige grunde', som de israelske myndigheder betegner det.
Muren konstrueres så mange af de ulovlige bosættelser kommer til at ligge på den israelske side, hvilket betyder at tusinder af palæstinensere bliver afskåret fra deres landbrugsjord og dermed mister deres overlevelsesmuligheder.
Andre steder afskærer muren palæstinensere fra at komme til de palæstinensiske byer på Vestbredden, da de nu skal leve på den israelske side.
Byen Qalqilia i den nordlige del af Vestbredden bliver f.eks. helt indrammet af muren, med kun en enkelt adgangsvej skarpt bevogtet af det israelske militær.

Muren er ikke en del af 'The Road Map'

Problematikkerne omkring opførelsen af muren er ikke en nedfældet del af fredsinitiativet 'The Road Map'. Men muren har omverdenens opmærksomhed. Senest har den amerikanske sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice under sit ophold i Israel fornyligt udtrykkeligt bedt Sharon om at overveje opførelsen, da den af mange opfattes som et israelsk forsøg på at skabe en ny grænsedragning langt inde på Vestbredden. Condoleeza Rice's opfording blev pure afvist af den israelske premierminister Ariel Sharon og inddragelse af palæstinensisk jord og opførelsen af muren fortsætter da også upåagtet fredsinitiativet. Opførelsen af muren er et klart symbolsk tegn på at der er endog meget langt til en dialog frem mod en fredsløsning til gavn for begge parter.


Apartheid-muren fordømmes internationalt


Kort over muren med de voldsomme annektioner af palæstinensiske områder
Klik og forstør

Det har vakt forargelse ud over hele verden, at Israel fastholder opførelsen af muren. Således som murens første 160 km opføres, inddrager den 10% af Vestbredden og ud fra de annekteringer, de israelske myndigheder foretager for den fremtidige opførelse, bliver inddragelsen endnu større. Den israelske fredsbevægelse har ud fra disse annekteringer produceret et kort, som viser, at israelernes plan er at inddæmme palæstinenserne på Vestbredden i tre selvstændige kantoner. Formålet er at fastholde og beskytte de over 200 ulovlige israelske bosættelser.
Israelerne selv kalder bygningsværket et sikkerhedshegn, men flere steder er der tale om en 8 meter høj betonmur med udsigtstårne og bredde sikkerhedszoner på begge sider af muren. Opførelsen af muren er et klart symbolsk tegn på at der er endog meget langt til en dialog frem mod en fredsløsning til gavn for begge parter.

Man kan få kontakt til de danske fredsvagter på nedenstående mobil-numre

Anders: +972 67 98 37 56
Randa: +972 66 32 77 58
Lasse: +972 67 96 50 57
Anne-Lene: +972 59 36 70 47

Se også

Muren, der skiller palæstinenserne fra deres land
Af den israelske fredsbevægelse Gush Shalom

Hårde fakta om Palæstina

- End -