| Palæstina |
Fanget i en musefælde: Palæstinensere under den nye israelske "Afviklingsplan"Af Anti-Apartheid Wall Campaign Originalartikel: Oversat til dansk for Boykot Israel kampagnen v. MSJ
Palæstina er igen på forsiden af de ledende vestlige medier. Forberedelserne til valget giver enhver nyheder nok at dække – eller rettere: de giver medierne nyheder nok til at skjule hvad der faktisk foregår i virkelighedens verden. Men det er denne aktuelle situation i virkelighedens verden som, hvis den ikke bliver standset i tide, vil skabe fremtiden for det palæstinensiske folk mere effektivt end nogen valgproces nogensinde vil kunne. Upåagtet af international opmærksomhed er den skæbne der forberedes for det palæstinensiske folk, på vej til at vise sit sande ansigt tydeligere end nogensinde før, med de nye israelske planer der er blevet lagt frem for offentligheden de sidste måneder. Apartheidmuren med dens forfærdelige virkninger på palæstinensisk liv og jord står ikke alene, men forener sig i dag med den langsigtede israelske bosættelsespolitik og dannelsen af en kun-jødisk infrastruktur til et omfattende projekt for kolonial undertrykkelse og erobring. En skræmmende plan for Palæstina tager form bag de israelske slogans om "afvikling", bag det britiske "initiativ for genoplivning af Køreplanen for Fred", og bag USAs anstrengelser for at gennemtvinge fuldendelsen af de israelske planer der skal fuldføre bantustaniseringen af det palæstinensiske folk. Alle tre faktorer samvirker til at arbejde for en afslutning af al palæstinensisk modstand, hvad man ser som en betingelse for kontrol af Mellemøsten fra Jerusalem til Bagdad. Særlig USAs administration er helt bevidst om at den eneste mulige chance for succes med besættelsen af Irak og for amerikansk-israelske planer om at forme fremtiden for Mellemøsten i bredere forstand, afhænger af deres evne til at skabe "stabilitet" for det israelske koloniseringsprojekt om inddragelse, fordrivelse og besættelse i Palæstina. Mellem de nye planer der blev offentliggjort af Israel, var der nogle der kun var komediespil for de internationale medier, mens andre afslørede konkrete israelske projekter. Den seneste modifikation af apartheidmurens linjeføring tilhører første kategori. Disse såkaldte modifikationer var kun resultat af amerikansk og international pression der krævede kort som ville sætte dem i stand til at forsvare Muren over for deres grundlove og den offentlige mening. Det "nye kort" for Muren repræsenterer et forvredent spil af tal og definitioner som har "sænket" procentdelen af land på Vestbredden der er stjålet eller ødelagt af apartheidmuren, til 6.1 %. Men som medierne og de politiske ledere der lovpriser den "nye" plan, regelmæssigt glemmer at påpege, skal disse 6.1 % naturligvis lægges til de 11.8 % der er blevet inddraget af bosættelserne og de 29.1 % der er isoleret i Jordandalen. Selv uden at medregne den jord der derudover også er blevet stjålet fra det palæstinensiske folk til bygning af veje kun for bosættere, udgør det en sum på 47 % af Vestbredden og afslører sig som overhovedet ikke forskelligt fra de 47 % som Israel havde planer om at inddrage før de såkaldte modifikationer. Det virkelige israelske politiske projekt kan man i mellemtiden finde i "afviklingsplanen" og de initiativer der er knyttet til denne plan. Langt fra at være en tilbagetrækning eller at give det palæstinensiske folk ret til statsdannelse forbereder afviklingsplanen i virkeligheden den fuldstændige bantustanisering af vort folk. Planens retorik skjuler et af de mest gennemarbejdede og effektivt industrielt planlagte projekter for slavebinding og tilintetgørelse af et helt folk. Planen består af fire overordnede byggeprojekter der er blevet lagt ud til offentligheden og er tæt knyttet til bygningen af apartheidmuren. 1. Opførelse af nye bosættelser og udvidelse af eksisterende bosættelser : Bosættelser har altid været kernen i koloniseringsprojektet for at kontrollere Palæstina. Den såkaldte "afviklingsplan" giver sig ud for at handle om afvikling af bosættelser, dvs. evakuering af bosættelser i Gazastriben og af fire mindre bosættelser på Vestbredden i nærheden af Jenin. Men samtidig har Israel annonceret inddragelse af alle de andre næsten 200 bosættelser på den besatte Vestbred og i Jerusalem. Derudover er Israel aktuelt i gang med at udvide og opføre nye bosættelser i Tulkarem og Qualqilja-området for således at sikre den permanente inddragelse af de palæstinensiske jorder der er blevet isoleret af Muren. 2. Flere kun-for-bosættere gennemfartsveje : De indhegnede og tungt militært bevogtede gennemfartsveje er kun for bosættere – palæstinensere har ikke lov til at bruge dem eller krydse dem. Disse veje skærer sig gennem Vestbredden og ødelægger det palæstinensiske vejnet, idet de giver bosætterne fri adgang overalt og samtidig inddrager jorder og isolerer palæstinensiske samfund fra hinanden på samme måde som apartheidmuren gør. Israel har annonceret bygningen af yderligere 500 km veje for at styrke dette apartheid-vejnet. Det sikrer at palæstinensiske beboelsesområder kun bliver til afgrænsede øer, fuldstændig isoleret fra bosættelserne og deres vejnet. 3. Broer og tunneler : Israel planlægger opførelse af seksten kryds med broer (som vil garantere fri passage for israelere) og tunneler (som vil blive kontrollerede passager for palæstinensere, bevogtet af israelske besættelsesstyrker). De bliver de eneste passagepunkter for palæstinensere der har behov for at rejse fra en region eller by til en anden inden for Vestbredden. Mens planen etablerer en facade af "maksimal sammenhæng" mellem palæstinensiske områder over for det internationale samfund – trods alt, hævdes det, forbinder disse kryds de palæstinensiske Bantustan'er med hinanden så de dermed bevirker "sammenhæng" – har den i virkeligheden til formål at garantere fuld israelsk kontrol over Vestbredden selv efter en tilsyneladende "tilbagetrækning" af den israelske hær. Alle tunneler vil blive forsynet med porte (dette er allerede tilfældet i landsbyen Habla i Qalqilja distriktet, hvor den palæstinensiske befolkning er overladt til besættelsesstyrkernes nåde med hensyn til at passere til eller fra deres landsby), der vil sætte Israel i stand til at påføre Vestbredden fuld kontrol, udøve kollektiv afstraffelse efter forgodtbefindende og kontrollere alt palæstinensisk liv. Til at opnå det skal det ikke bruge mere end seksten militærvogne, en til hvert kryds. 4. GIZ (Grænseoverskridende industrizoner) : Planen om af slavebinde det palæstinensiske folk efter at man helt har frarøvet os jord, ressourcer, handel og indtjeningsmuligheder, vil blive fuldført med opførelsen af israelske industrizoner på jord stjålet fra os og beliggende uden for de gettoer der afgrænses af aparheidmuren, bosættelserne og deres vejnet. Det er nøgleelementet som skaffer økonomisk bæredygtighed til resten af de israelske planer. Disse israelsk ejede industrizoner bliver arbejdsintensive industrier hvor det palæstinensiske folk er tvunget til at fungere som udbyttet arbejdskraft og berige den israelske økonomi under forsøget på at tjene en beskeden løn på den eneste måde der er mulig bag portene til vore gettoer. Israel har bedt USA og Europa om at bekoste GIZ og dermed legitimere det israelske politiske projekt under påskud af at fremskaffe "arbejdsmuligheder" for den palæstinensiske befolkning. GIZ præsenteres også som en praktisk økonomisk løsning på en mulig humanitær katastrofe – når alt kommer til alt, er argumentet, hvis ikke det internationale samfund fremskaffer midler til dette projekt, vil den palæstinensiske befolkning blive afhængig af humanitær hjælp (eller simpelthen sulte ihjel i deres gettoer, hvad det kunne være ubehageligt for verden at overvære). Denne humanitære hjælp – som mange andre udgifter forbundet med besættelsen af Palæstina og fordrivelsen af palæstinensere fra deres land – skulle dermed betales af det internationale samfund. Så meget er sikkert at under GIZ-planen vil det palæstinensiske folk blive undertrykt, slavebundet og berøvet enhver mulighed for selvbestemmelse. Apartheidmuren tillader Israel at iværksætte og sammenkæde alle de overnfor omtalte politiske planer til et sammenhængende regime. Den fuldender de palæstinensiske gettoer som er blevet forberedt gennem bosættelsespolitikken og vejnettet. Den sætter også Israel i stand til fuldstændig at inddrage Jerusalem og isolere byen fra Vestbredden, idet den dermed forsyner Israel med en direkte passage fra Middelhavet til Jordandalen og samtidig fjerner Palæstinas hjerte fra det palæstinensiske folk, En palæstinensisk bonde der så ud over den ødelæggelse der var bevirket af aparheidmuren i Beit Duqqu, spurgte: "I tog vores land og dræbte vore børn. I ødelagde vore huse og bulldozede vore marker og byggede jeres bosættelser, hvad mere forlanger I? Hvad skal I med Muren? ... Ønsker I at fange os i en musefælde, vil I sætte en fængselsport op for os og begynde at tælle os som om vi var dyr?" Vi vil aldrig acceptere at se vore jorder stjålet og ødelagt, vor værdighed fjernet, vore mest grundlæggende rettigheder dagligt krænket, vore hellige steder spærret for os, og Jerusalem – Palæstinas historiske, kulturelle og økonomiske hovedstad – inddraget og isoleret fra vort folk. Det er verdens folk som i dag er nødt til at forsvare retfærdighed og frihed. Kravet om isolering af Israel gennem kampagner for boycot, investeringsstop og sanktioner må blive mere højlydt for hver dag der går, i hver eneste by i verden. Individer, organisationer, netværk og institutioner arbejder allerede for boycot, investeringsstop og sanktioner over hele verden. En tendens i retning af en ny international antiapartheidbevægelse er ved at opstå, og det er denne græsrodsstøtte det palæstinensiske folk kan bygge på over for det internationale samfunds stadige svigt. 6.1.2005 - End - |
