Nyhedsbrev
 

Nyhedsbrev

Opdateret 3. marts 2003

Nyhedsbrev nr. 1, 2003
Tidligere nyhedsbreve

På randen af krig: Antikrigsbevægelsen mobiliserer

Den planlagte krig mod Irak har sat gang i dannelsen af lokalgrupper og initiativer overalt i landet - i byer og bydele, på universiteter, gymnasier og folkeskoler - og på arbejdspladser. Organisationer, partier og folkelige bevægelser må tage stilling: For eller imod en Irak-krig, uanset om den føres af USA alene eller i FN's navn, selvom flertallet af landene i FN er imod den - for ikke at tale om verdens folk.

Verden ser hen mod en ny skæringsdato for krig - og antikrigsbevægelsen mobiliserer. Den kan ikke slå sig til tåls med den fantastiske markering af den folkelige protest mod krig den 15. februar. For krigen rykker nærmere - og de næste uger er afgørende. Modstandere af krigen må være parate til hurtig udrykning - og følge med på STOP TERRORKRIGENs hjemmeside og krigsmodstandens øvrige hjemmesider

Den 1. marts vandt den tyrkiske og internationale krigsmodstand en vigtig sejr mend afstemningen i det tyrkiske parlament om at gøre Tyrkiet til et udgangspunkt for krigen mod Irak og tillade USA at anbringe 60.000 soldater på tyrkisk grund. Den enorme krigsmodstand lagde pres på parlamentet: Regeringen kunne ikke få det nødvendige flertal for aftalen. Næsten 100 medlemmer af regeringspartiet AKP stemte imod. Det udløste glædesdemonstrationer i gaderne.
Regeringspartiet overvejer nu om det tør gennemføre en omafstemning.

Resultatet vakte også jubel under den internationale konference i London lørdag den 1. marts, hvor repræsentanter for de forskellige landes antikrigskoalitioner, der arrangerede den globale 15. februar-demonstration mødtes. Det er endnu et eksempel på, at antikrigsbevægelsen kan stoppe de konkrete planer
- Mødet vedtog en erklæring , der opfordrer til fuld mobilisering mod krigen i de kommende uger - med kvindernes internationale kampdag den 8. marts, 15. marts med demonstrationer i mange lande og 21. marts som arbejdspladsernes solidaritetsdag mod krig som vigtige fokuspunkter, fortæller Dorte Grenaa fra Stop Terrorkrigen , som deltog i den danske delegation fra Ingen krig mod Irak.

VIGTIGE DATOER
for krigsmodstanden den kommende tid

1. marts
Global antikrigskonference for de nationale koalitioner bag 15. februar i London med deltagelse af det danske 'Ingen krig mod Irak'.
Opfordring til generalmobilisering over hele verden de kommende uger.

Se
Udtalelse fra London-mødet
for den internationale koordinering mod krig

1. marts 2003

2. marts: FredsVagten ved Christiansborg 500 dage

5. marts

Skolelever og studerende:

5. marts 2003
International protestdag mod Irak-krig

Christianshavns Gymnasium opfordrer alle uddannelsessøgende
til at nedlægge undervisningen

Demonstration mod krig
onsdag d. 5. marts kl. 12

Rådhuspladsen København

Unge mod Irak-krigen København opfordrer fra konferencen 1. marts til at støtte aktiviteterne den 5. marts - og til at gøre 21. marts til landsdækkende elev- og studenteraktionsdag

National Youth and Student Peace Coalition (NYSPC) opfordrer til en en-dags studenterstrejke 5. marts.

International elev- og studenterprotest mod Irak-krig

Tag initiativ på din skole eller uddannelsessted
- VÆR MED TIL AT MARKERE UNGDOMMENS PROTEST MOD USAs KRIMINELLE KRIG

8. marts
Kvindernes internationale kampdag.


Overalt i verden vil kampen mod krigen blive sat i centrum - og solidariteten med de irakiske kvinder og børn, som bliver dens ofre.
Også i Danmark forberedes markeringer og demonstrationer flere steder.

15. marts

INGEN KRIG MOD IRAK
indkalder til
DEMONSTRATION
MOD KRIGEN

International demonstrationsdag

Lørdag den 15. marts kl. 12

Den amerikanske Ambassade
Derefter march til Forsvarsministeriet

Også demonstrationer i andre danske byer

Materialer og info
INGEN KRIG MOD IRAK

International demonstrationsdag mod Irak-krig.
International ANSWER, USA, indkalder til hastedemonstration ved Det Hvide Hus.
I Grækenland mødes EU's krigsministre, og der er indkaldt til stordemonstration.
Også demonstrationer i mange andre lande.

21. marts
Arbejdspladsernes solidaritetsdag mod krig

London-udtalelsen fra den internationale koordinering mod krig:
"Den 21. marts vil overalt, hvor det er muligt, være arbejdspladsernes solidaritetsdag mod krig. Det omfatter arbejdspladsmøder og forskellige former for faglig aktion. I nogle lande planlægges der allerede nationale strejkeaktioner mod krig den dag.
Vi opfordrer fagforeningerne overalt til at støtte og fremme aktioner mod krigen den 21. marts."

Også i Danmark er planlægningen i gang.
Se Fagligt Netværk - mod krig
http://www.labournet.dk/

Se den faglige appel
Tro dem ikke - krig er ingen løsning!

Unge mod Irak-krigen København
opfordrer til at gøre 21. marts til landsdækkende aktionsdag også for elever og uddannelsessøgende

Se
International Arbejder-erklæring
På initiativ af U.S. Labor Against War (USLAW)

Landskonference

STOP TERRORKRIGEN har tidligere annonceret en landskonference mod krig i København i weekenden den 22.-23. marts. Nu planlægges en landskonference på Fyn i regi af INGEN KRIG MOD IRAK, som vil behandle mange af de samme spørgsmål. Det er den 29. marts. Vi opfordrer derfor til deltagelse på konferencen den 29. Nærmere information følger.

Det bobler med aktivitet

Det bobler med initiativer. 15. februar har udløst en masse energi: Københavnske folkeskoleelever demonstrerer, en flok ihærdige kaster sig ud på Danmarks længste fredsmarch fra Aalborg til København. Der afholdes oplysnings- og debatmøde i massevis på skoler og i byerne.
Universitetsstuderende, gymnasieelever, faglige unge mod fred koordinerer aktiviteter i en konference i København den 1. marts. Faglige initiativer er på vej.

Og med en truende krig hængende over hovederne - foreløbig udskudt til midten af marts - er alle aktiviteter nu af betydning. Adskillige steder i Europa gennemføres nu praktiske aktioner for at stoppe troppe- og våbentransporter.
Og mange flere aktioner og mærkedage er på vej.

Dan lokalgrupper - Organisér modstanden

'Ingen krig mod Irak' - koalitionen af omkring 100 partier, organisationer og bevægelser, som tog initiativ til 15. februar og arrangerede kæmpedemonstrationen i København har udsendt en opfordring til at danne lokale grupper overalt. Det hedder her:

"Aldrig nogensinde før er der foregået en så voldsom og direkte kamp om verdensopinionen. Det er en kamp, der foregår på globalt plan, men den kan ikke vindes, uden at diskussionerne vindes lokalt.

Derfor opfordrer Initiativet 'Ingen Krig mod Irak' til, at der dannes lokale anti-krigsgrupper overalt. Det vil fx sige på din skole, i din by eller bydel, på din arbejdsplads eller i din fagforening.

Saml en håndfuld, som er mod krigen. Sig at I vil danne en gruppe og indkald til et stiftende møde. Opreklamer det ved at gå ud til andre. I vil hurtigt opleve, at I langt fra er alene.

For at rejse debatten lokalt er der gode erfaringer med at organisere debatmøder på skoler eller i lokalområder. Der er mange som gerne vil have modargumenter mod mediernes ensidige dækning."

Krigsmodstand på Nettet

Antikrigsbevægelsen har også skabt en række nye websites, som er væsentlige informationskilder.
Følg dagligt med i den globale kamp og krig og fred på Nettet:

www.stop-terrorkrigen.dk

'Ingen krig mod Iraks' udtalelser og aktiviteter:
www.nejtilkrig.dk

Lokale gruppers aktiviteter findes og følges bedst her:
www.nejtilkrig.dk/lokalgrupper.htm

Krigsmodstandere på arbejdspladser og i fagforeninger kan følge den faglige antikrigsbevægelse i Danmark og verden rundt på
www.labournet.dk


Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer, opfordres alle til at samles i protest, næste gang klokken bliver 20.00, efter at bombningerne er startet.
I København og Århus på Rådhuspladsen. I Odense er det på Flakhaven. I Svendborg er det på Gerrits Plads. I Struer ved Rådhuset. I Tønder på Torvet.
Den følgende lørdag afholdes nye demonstrationer.

Det er en global aktion - for fra krigens første timer at vise protesten og stille krav om dens ophør og at aggressionstropperne skal ud af Irak.
Vent ikke med at planlægge aktiviteterne, til den er gået i gang. De skal planlægges konkret nu!

I udtalelsen fra Ingen krig mod Irak efter 15. februar 'En hel verden sagde: Ikke i vores navn' lyder følgende opfordringer, såfremt det ikke lykkes den globale krigsmodstand at forhindre den:

'Hvis krigen kommer opfordrer vi til at man i alle byer mødes til demonstration foran rådhusene næste gang klokken bliver 20. Den følgende lørdag arrangeres der nye demonstrationer.

Vi opfordrer elever og studerende til at standse undervisningen og vise deres protest, når krigen bryder ud. Til at fortælle, at de unge ikke vil ofre deres eget eller uskyldige irakeres blod for olie.

Vi opfordrer arbejdere og funktionærer i private og offentlige virksomheder til at gøre protesten synlig - de kan standse samfundsmaskineriets hjul. Vi opfordrer tillidsfolk og faglige ledere til at overholde deres virkelige fredspligt: at gå imod krigen.

Vi opfordrer soldaterne til at nægte at gå i krig, og alle dem, der professionelt skal understøtte den konkrete krigsførelse, til at nægte at være med.'

Den forbryderiske krig, som er ved at blive sat i gang, må mødes med masseprotester og aktioner, af civil ulydighed.

EFTER 15. FEBRUAR 2003

"Op mod 30 millioner mennesker demonstrerede verden over, indbefattet omkring 6 millioner i Europa, ifølge tal fra organisatorer og politi, selvom de fleste måtte indrømme, at der var for mange mennesker på for mange steder til at det kunne tælles"
The Guardian UK

'Mere end 6 millioner demonstrerede mod Irak krig i Spanien i over 50 byer ... 50 millioner på verdensplan'
Sindicato de Estudiantes
Spanien

STOP TERRORKRIGENs fotoreportager fra kæmpedemonstrationen i København:

Største demo nogensinde ved den amerikanske ambassade

Fotoreportage 1
INGEN KRIG I VORES NAVN!

Fotoreportage fra marchen (2)
Christiansborg:
INGEN DANSK KRIGSDELTAGELSE!

Fotoreportage 3

Dansk krigsdeltagelse er dansk krigsforbrydelse
Af Dorte Grenaa
STOP TERRORKRIGEN og medl. koordinationsgruppen INGEN KRIG MOD IRAK

Næste møde Stop Terrorkrigen:

På tærsklen til krig
Mandag den 10. marts kl. 19
Blågårdens Medborgerhus

Blågårds Plads
Alle krigsmodstandere velkomne

STOP TERRORKRIGEN
Vølundsgade 3
2200 København N

Email: stopterrorkrigen@ofir.dk
stop_terrorkrig@yahoo.dk

www.stop-terrorkrigen.dk

STOP TERRORKRIGEN blev dannet efter 11. september 2001 og starten poå Afghanistan-krigen og har siden stået for en lang række antikrigsaktiviteter i København, herunder demonstrationer og nationale og internationale konferencer. STOP TERRORKRIGEN var medstifter af koalitionen INGEN KRIG MOD IRAK

Kontakt arbejdsudvalget:
Dorte Grenaa - tlf. 35 42 26 86 - email dortegrenaa@yahoo.dk

- End -