NyhedsbrevSTOP TERRORKRIGEN
6. oktober 2003 Fredsmarkering ved folketingets
åbning
Tirsdag den 7. oktober åbner Folketinget, mens gymnasieelever
og andre uddannelsessøgende demonstrerer udenfor i protest mod nedskæringer.
Tirsdag
den 7. oktober er også nøjagtig 2-års-dagen for, at USA og
dens krigskoalition indledte krigen mod Afghanistan, som den første i en
række krige i den proklamerede 'krig mod terror'. Danmark er fortsat
besættelsesmagt i Afghanistan og deltager i krig og besættelse af
Irak. Derfor markerer fredsbevægelsen sig også ved folketingets
åbning (tirsdag kl. 12 - uddannelsesdemonstrationen starter kl. 11 på
Rådhuspladsen for at gå til Christiansborg). FredsVagten ved Christiansborg,
som har stået der uafbrudt siden Danmark gik ind i Afghanistan-krigen den
19. oktober 2001 (i dag 718 dage), vil bl.a. stå med skulpturen af Den lille
Havfrue på slæb. Initiativet Stop Terrorkrigen opfordrer til at
krigsmodstandere dukker op med transparenter, skilte o.lign. for at markere protesten
mod dansk deltagelse i krig og besættelse og for at kræve tropperne
hjem. Stop Terrorkrigen har sendt følgende Åbne
brev til samtlige folketingets medlemmer:
Fogh-regeringen brød
loven, da den sendte Danmark i krig - Den må gå!
Åbent
brev til samtlige folketingsmedlemmer fra initiativet Stop Terrorkrigen Fogh-regeringen
overtrådte ikke bare international lov og grundloven, men brød også
på eklatant måde ministeransvarlighedsloven, da den på det snævrest
mulige flertal sendte Danmark i krig mod Irak den 21 marts.
Både
statsminister Fogh og udenrigsminister Per Stig Møller løj ikke
bare over for befolkningen, men også over for folketinget i adskillige tilfælde
i forsøget på at begrunde danske deltagelse i USA's 'forebyggende'
krig mod Irak (ulovlig ifølge international ret og i strid med FNs charter).
Dette
er blevet grundigt dokumenteret ved en gennemgang af folketingsreferater og en
række officielle papirer, senest i forbindelse med Ekstra Bladets Hvidbog
om Irak-krigen, redigeret af journalist Bo Elkjær og udsendt som tillæg
til avisen søndag den 5. oktober 2003.
De masseødelæggelsesvåben
af forskellig art, som Saddam Husseins Irak angiveligt skulle råde over,
er ikke blevet fundet af USA's og CIAs 'inspektører'. Både Anders
Fogh og Per Stig Møller angav 'afvæbning' af Saddam Hussein' og de
påståede masseødelæggelsesvåben som hovedbegrundelse
for at gå i krig. Lige som Bush, Powell, Rumsfeld og Blair gjorde de det
mod bedre vidende.
Det er bl.a. dokumenteret at - Anders Fogh og Per
Stig Møller løj over for folketinget, tilbageholdt vigtig information
og fordrejede oplysninger bl.a. om Iraks ikke-eksisterende atomvåbenprogram,
kemiske og biologiske våben (herunder miltbrandbakterier) - regeringen
påstod at krigen var 'forankret i FN' - og gav den dermed et skær
af legitimitet - på basis af en 12 år gammel FN-resolution om Kuwait
(Res. 678). Det udgør en grov manipulation af folketinget og den danske
befolkning.
Ikke bare regeringen, men også det spinkle flertal i
folketinget, bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der
sendte Danmark i krig på en løgn, gjorde det mod bedre vidende.
Til
Ekstra Bladets Hvidbog udtaler den tidligere våbeninspektør Scott
Ritter, der ligesom bl.a. den svenske våbeninspektør Rolf Ekeus og
den tidligere chef for FNs Olie-for-mad program til Irak Hans von Sponeck fremlagde
redegørelser over for folketingets udenrigspolitiske nævn og interesserede
folketingsmedlemmer omkring Iraks påståede masseødelæggelsesvåben
og en mulig krig:
- De kan ikke sige som undskyldning, at de ikke vidste,
at de kemiske våben var henfaldne. At alt, hvad vi troede, de måske
gik og gemte, ville være ubrugeligt i dag. Det kan de ikke sige som undskyldning.
For de blev præsenteret for fakta. Af en af verdens absolut førende
eksperter i Iraks våbenprogrammer, nemlig mig. Hvis du sammenligner mine
vidneudsagn med de fakta, vi i dag kender, så vil du se, at de passer med
et hundrede procents nøjagtighed.
Folketingets flertal er skyldig
i at træffe en ulovlig beslutning på trods af fakta om at sende
Danmark i en ulovlig krig. Men Fogh, Møller og regeringen har
også overtrådt ministeransvarlighedsloven. Det hedder
i denne bl.a: § 1. Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.
§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed
tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller
lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed. Stk.
2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget
urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af
en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse
af sagen.
De to ministre og regeringen har overtrådt samtlige bestemmelser
i lovens § 5.
De må stilles til ansvar herfor. Fogh,
Møller og regeringen må gå! STOP TERRORKRIGEN Sign
Dorte Grenaa 5.10.2003
PS. Næste stormøde
i Nej til krig - Storkøbenhavn holdes tirsdag d. 7. oktober kl. 19.30 i
Blågårdens medborgerhus, Blågårds Plads.
Stop Terrorkrigen Vølundsgade 3 2200 København N
Mail:
stop_terrorkrig@yahoo.dk Tlf.
35 42 26 86 www.stopterrorkrigen.dk -
End - |