| Nyhedsbrev |
NyhedsbrevSTOP TERRORKRIGEN 1. Regeringen forlænger dansk krigsdeltagelse 2. Fredsfestival 2005 lørdag den 21. maj 3. Nej til krig landskonference Søndag den 22.maj kl. 10-16 holder Nej til krig landskonference i Karens Minde Kulturhus , Wagnersvej 19, København SV 4. USA, terror og Irak - Om holdningen til den irakiske modstandskamp Af Ron Ridenour, amerikansk journalist med bopæl i Danmark __________________________________________ 1. Folketingsbeslutning om forlængelse i Irak Hvornår aftalte Fogh Danmarks medvirken i Irak-krigen med George W. Bush? Tirsdag den 17. maj førstebehandler folketinget regeringens beslutningsforslag om at forlænge det danske kontingent til den ulovlige krig i Irak med yderligere 8 måneder. - Det er forstemmende, at den danske krigsdeltagelse forlænges – og at Socialdemokraterne og De Radikale er med. Det ene land efter det andet har trukket sig ud af 'de villiges koalition' eller fastsat en dato for tilbagetrækning af deres tropper. Regeringen og de to oppositionspartier signalerer derimod, at den danske krigsdeltagelse fortsætter til den bitre ende. Det på trods af at meningsmålingerne viser et klart flertal for, at de danske tropper hurtigst muligt trækkes hjem. Dorte Grenaa tilføjer: Den 1. maj offentliggjorde den engelske avis Sunday Times et tophemmeligt memo fra Downing Street, dateret 23. juli 2002, fra et møde mellem Tony Blair og hans politiske og militære topchefer og efterretningsbosser, den britiske krigsstabs inderkreds. Det fremgår utvetydigt af denne, at Bush ville udløse en krig mod Irak og at Blair og hans topfolk var med. Mødet beskæftigede sig både med konkrete angrebsplaner og hvordan man skulle finde et påskud for denne ulovlige aggressionskrig. Lederen af den britiske efterretningstjeneste MI6, som i referatet betegnes som 'C', rapporterer fra sin 'nylige samtaler i Washington' følgende: Den britiske udenrigsminister Jack Straw refereres for følgende: Se De følgende ni måneder frem til krigens start den 19. marts 2003 blev præget af at 'efterretninger og kendsgerninger blev tilrettelagt efter denne politik'. Med andre ord af de store løgne, der blev gennemført mod bedre vidende om Saddams angivelige masseødelæggelsesvåben og terroristforbindelser, som begge efterfølgende er blevet grundigt afsløret. Det var et tilrettelagt påskud for at udløse en ulovlig krig. Dorte Grenaa siger i den forbindelse: • Vi håber at der vil være mod nok i administrationen til at lække dokumenter herom, sådan som det er sket i England, såfremt disse beviser på planlægning af krigsforbrydelser ikke er destruerede. Fra den danske antikrigsbevægelses side opfordrer vi kraftigt medier og politikere, der er imod den danske kollaboratørpolitik og krigsdeltagelse, til få alvor at beskæftige sig med disse spørgsmål, slutter Dorte Grenaa. Denne pressemeddelelse på nettet med dokumentation og links
Se den fantastiske program her
Til alle fredsaktivister og interesserede Dagsorden: Kl. 10.00 1. Situationen i Irak og Den globale magtbalance efter Irak Kl. 11.30 2. Militarisering, EU-forfatningen og Irak, vedtagelse af udtalelse KL. 12.30 Frokost Kl. 13.30 3. Kommende aktiviteter, workshops Kl. 15.00 4. Valg af ny koordinationsgruppe KL. 15.30 5. Evt. Kl. 16.00 Slut Jørn Andersen og Helge Bo Jensen, koordinationsgruppen 4. Om holdningen til den irakiske modstandskamp
Det kunne føre til, at antidemokratiske fundamentalister vil vinde og styre Irak. Det går ikke, vel? Der må være et frit valg for demokrati. Så kommer deres valg, og fundamentalisterne vinder. Jamen, men de fundamentalister er ikke så slemme, fordi de erklærer sig selv demokratiske og støtter den demokratiske besættelsesmagt. Deres ledere kan dermed også få fingrene i kagen. De fleste mennesker på jorden ved eller har en fornemmelse af, at stormagterne behersker et særligt dobbeltsprog, “double speak”. Når de amerikanske magthavere og deres prokonsuler snakker om fred, mener de krig. Når de snakker om demokrati, mener de deres fundamentalisme eller fascisme, som også ønsker “frihedens økonomi”, det “frie” marked. Det var derfor, at USA's militær, FBI og det nye CIA bragte 1000 veluddannede aktive nazister til USA lige efter deres nederlag i Tyskland. Her blev de brugt til at fremstille våben og stoffer til at myrde eller kontrollere mennesker, som ellers kunne være problematiske for USA' styring af verden. Og dette var også USA's mening med at bruge Nazi-Tysklands efterretningsvæsen og dets chef, Reinhard Gehlen, i sin del af det “befriede” Tyskland, Vesttyskland, som den “demokratiske” efterretningstjeneste, “Bundesnachrichtendienst”. Når nogle fundamentalister får nok magt, fratager de andres frihedsrettigheder og tvinger dem til at være lige som dem eller under dem. Det fører til et splittet og dermed svagt samfund. Det er præcis, hvad besætterne gerne vil have, således at de kan styre et besat samfund 100 procent. Romerriget og den italienske statsmand Machiavellis' del-og-hersk-filosofi er perfekte forbilleder for USA og Danmark. Enhed skal på alle måder undgås, ellers vil en modstandskamp blive for stærk. Når nogen bruger terror (vold mod civile, der ikke har noget at gøre med undertrykkerne), så skaber de frygt og mistro blandt dem, som rammes. Men magthavere som Bush, Blair og Fogh bruger også terror, men det er for at erobre. De er nødt til at male et billede af at være “de gode” mod “de onde”. ”De onde” er med andre ord de “rigtige” terrorister, det vil sige, de grupper, der ikke vil være med USA. Nøglen er at splitte. Hvordan opnår USA så det? Man gør det selv ved at sende de nødvendige agenter ind for at lave terror. Man smider bomber mod en gruppe og får det til at se ud, som om en anden gruppe gør det. Det har USA masser af erfaring med. CIA har navne for denne fremgangsmåde: “pseudo-gangs”, “bad-jacketing” eller “snitch-jacketing”. De laver terror eller andre forbrydelser og kaster skylden over på andre. Og det er for nylig – i Daniele Gansers bog “NATO's Secret Armies, Operation Gladio and Terrorism in Western Europe” – kommet frem, at CIA og NATO efter 2. verdenskrig skabte terrorgrupper i Europa for at “undergrave flere europæiske landes suverænitet”. I Danmark var det Absalon-gruppen. I Italien, Spanien og Grækenland var det Gladio-netværket. De skjulte terrorister lavede mange blodige attentater og dræbte hundredvis af mennesker, mens de kastede skylden over på venstrefløjsgrupper som De Røde Brigader eksempelvis. Flere tidligere statsledere i Europa har indrømmet disse operationer. Politiken skrev den 24. april 2005, at “disse grupper uden for parlamentarisk kontrol blev kilder til terror, korruption og politisk magtmisbrug, og at de fremmede ikke bare tjente deres egne, men også USA's illegitime interesser.” Men hvis de gør den slags for ofte, bliver de afsløret og taber troværdighed og dermed kontrol. Hvad er bedre for besætternes propaganda og dermed for at sikre, at den ægte modstandskamp ikke opnår støtte, end hvis der er ”modstandsfolk”, som bruger grusom terror mod uskyldige civile? Den slags terror går udelukkende besættelsesmagtens ærinde. Og det er det, som i mine øjne er sket i Irak i den sidste tid, for eksempel når irakere dræbes, hvor de beder, eller i busser. Halshugning af civile, som ikke arbejder i besættelsesmagtens tjeneste imod det irakiske folk, falder også fuldstændigt ud til besætternes fordel. Halshugningen og videooptagelsen af den skaber antipati mod dem, der udøver en sådan handling. Så mister modstandsbevægelsen sympati for sin retfærdige sag, især hvis vi ikke kan kommunikere, at det kun drejer sig om nogle og ikke alle. Jeg kender personligt flere mennesker i Danmark, som har givet op i forhold til at kæmpe mod krigen eller nægter at støtte modstandskampen, fordi der er “for meget” internt myrderi, tilfældig vold, tortur og terror. Jeg er medlem af Komiteen for et Frit Irak, fordi vi principielt støtter modstandskampen, og fordi vi ved, at en modstandskamp aldrig kan være helt ren og perfekt og slet ikke under en så brutal besættelse som den i Irak. Iraks Patriotiske Alliance, en af de politiske grupper i den irakiske modstand, skrev i november 2004 et åbent brev, hvori den blandt andet sagde: ”Skoler, kirker, moskeer og andre steder, hvor civile kommer, har aldrig været mål for den irakiske modstand. Vi er også nødt til at være meget kritiske og forsigtige i forhold til kidnapninger af eller drab på udlændinge i Irak. Modstandsbevægelsen har ingen gavn af at angribe mennesker som Margaret Hassan, de to Simona'er m.fl. Disse aktioner begås med det formål at miskreditere det irakiske folks legitime modstandskamp.” Dette syn deler jeg. Der er forskel på modstandskamp og terrorisme. Jeg støtter modstanden i Irak og er samtidig imod terrorisme. Og det er et faktum, at besættelsen har krævet mere end 100.000 irakiske liv. For tiden mister op mod 1000 irakere livet hver måned. Det er den egentlige terror, som skal stoppes. Og det er hovedsaglig den irakiske modstand i hele dens bredde og dybde, som kan sikre, at det sker: ved at tvinge besættelsesmagten ud af Irak. Jo mere vi, der er uden for Irak, vi, der lever i krigsmagernes baggård, aktivt støtter modstandskampen i Irak, jo hurtigere kan den og dermed også os vinde. Og når vi konfronterer den del af antikrigsbevægelsen og venstrefløjen, som er passiv med hensyn til at støtte modstandskampen i Irak, og endnu mere i forhold til Afghanistan, burde vi også vise dem, at vi støtter modstandskampen, men hverken tortur eller terrorisme, uanset hvem der gør det, og uanset hvilken grund de måtte have. Vi må handle etisk. 13. maj 2005 Ron Ridenour er bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak
Stop Terrorkrigen Mail:
stop_terrorkrig@yahoo.dk |