Nyhedsbrev
 

Nyhedsbrev

24. maj 2002

Nyhedsbrev nr. 7 (11)

STOP TERRORKRIGEN
- et netværk for fred
(tidl. Nej til Krig og Terror)
Medborgerhuset Blågården,

Blågårds Plads 3, 3. sal
2200 København N.
Tlf. 35 36 37 02
man. - fre. 14-17.

Uden for dette tidsrum:
28 66 39 55
www.stop-terrorkrigen.dk

Tidligere nyhedsbreve

 

Indhold:

1. Stormøde 27.5. kl. 19
2. Demonstration mod Terrorpakken den 30.5. kl. 17
3. FredsVagten stormøde 1.6. kl. 14
4. "Sluk Kolerakrigen - Vand er Liv",

Carsten Niebuhr Instituttet, 4. juni, kl.15-19, seminar med bl.a. professor Thomas Nagy, George Washington University.

1. Mandag den 27. maj kl. 19.
Stormøde i Stop Terrorkrigen, Frivillighedscentret, Peter Bangs Vej 1, indgang G, kl. 19.

Sammen med sommerens komme er der også kommet mere gang i Stop Terrorkrigens mange påtænkte aktiviteter. Set i bakspejlet kan man let tabe pusten over alt det, som et par håndfulde aktivister har formået at stable på benene i løbet af få måneder. Desværre er aktiviteterne på den anden side også optrappet. Flere internationale krise-situationer er blevet tilspidsede, så den reelle krigstrussel nu er mere påtrængende end på noget tidspunkt siden den kolde krigs ophør (bortset fra, at Danmark altså er i krig i Afghanistan).

Det er derfor vigtigt, at der nu bliver mobiliseret til kamp mod den overhængende krigstrussel i Mellemøsten, der ikke mindst er blevet forstærket af den amerikanske præsident Bush's europaturne for at "sælge" en militær kampagne mod Irak til sine europæiske NATO-allierede.

Den tilspidsede situation i Indien - Pakistan konflikten og den stigende politiske ustabilitet i Israel, gør ikke udsigten til en fredeligere verden lysere.

I kølvandet på Sharon-regeringens fremadskridende opløsning, dukker der nu dagligt beretninger op om plyndringer i de besatte palæstinensiske territorier, foretaget af besættelsesmagten tropper. Udenlandske fredsvagter og pressen bliver i stigende omfang chikanerede og forhindrede i at udføre deres opgaver. Beboerne i de ulovlige bosættelser tiltager sig selvbestaltet politiautoritet, bakket og af besættelsesmagtens tropper. Bosættelserne bruges som fængsler til ulovlige interneringer af udlændinge, herunder amerikanske statsborgere, der er rejst til området som fredsvagter, som end ikke får juridisk bistand af USA's diplomatiske repræsentation på stedet.
Tydeligere tegn på opløsning skal man lede længe efter.
Man fristes til at genkalde sig Klods Hans Karavanens motto: Skal tumperne redde verden, når de kloge ikke vil?

Så mød op til stormødet, hvor linien for de kommende aktiviteter og initiativets fremtidige arbejde skal diskuteres og fastlægges.

2. 30. maj kl. 17, Christiansborg Slotsplads: Nej til terrorpakken - Nej til Terrorlovgivningen!
Taler ved bl.a.: advokat Bjørn Elmquist, tidl. MF og formanden for Aktive Modstandsfolk, Frede Klitgaard.

Se program og grundlag her

3. 1. juni - Stormøde i FredsVagten, Folkets Hus, Stengade 50, kl. 14

4. 4. juni kl. 15-19,Carsten Niebuhr Instituttet, Snorresgade 17-19
Sluk Kolerakrigen - Vand er liv! Seminar om USA's handelsembargo mod Irak.
Den har foreløbig har kostet langt over 500.000 irakiske børn u/ 5 år livet.
Deltagere bl.a. den amerikanske professor, Thomas Nagy, George Washington University, der på officielle amerikanske hjemmesider har fundet beviser for, at USA fører camoufleret kemisk krig mod Irak .
Se nærmere på www.stop-terrorkrigen.dk
Arrangører: Stop Terrorkrigen, Palæstinainitiativet, Støttekomiteen - Lad Iraks Folk Leve, m.fl.

Program her

Per Fosgrau
Presseansvarlig

stopterrorkrigen@ofir.dk / www.stop-terrorkrigen.dk

- End -